Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Killfies er de blevet omdøbt i Indien. Landet ligger nemlig øverst på listen, når det gælder selfie-relaterede dødsfald. Af de 127 dødsfald, der skete på grund af selfies i 2014 og 2015, forekom de 76 i Indien.
For blot tre dage siden omkom to drenge, da de blev kørt ned af et tog, i færd med at tage selfies.
Det høje dødstal har fået Indiens kultur- og turistminister, Mahesh Sharma, til at bede landets delstater om at definere "selfiefarezoner" nær populære turiststeder. I Mumbai har politiet allerede markeret 16 zoner, hvor det ikke længere er tilladt at tage selfies. Det skriver Politiken.
Økonomisk vækst har gjort det muligt for flere indere at købe en smartphone. Samtidig får selfiekulturen næring via politikere og kendisser, der lægger selvportrætter på de sociale medier.