Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Du tror måske, at moderne pc’er har rigeligt med hukommelse. Selv billige systemer har mindst 2GB, og man kan tilføje ekstra 2GB for kun 200 kroner. 4GB ram skulle være nok til enhver, ikke?
Det er ikke sikkert. Windows Vista kræver 2GB for at køre ordentligt, og store applikationer kan nemt bruge en ekstra gigabyte. Man kan hurtigt komme ud for, at ens 2GB-system går i stå. Det gør muligvis ikke den store forskel at installere yderligere 2GB. Der er meget få 32bit-systemer, der har adgang til samtlige 4GB hukommelse – nogle kan kun bruge under 3GB. Og det hjælper ikke altid at opgradere til 64bit-Windows.
Heldigvis findes der en udvej, der med garanti giver resultater. Hvis man lærer lidt mere om, hvordan Windows og ens applikationer bruger hukommelse, kan man finindstille sin pc, så ram-spildet bliver reduceret, og systemets ressourcer bruges bedre. Med lidt held giver det en reel og vedvarende forbedring af systemets ydelse.
Grundlæggende hukommelsesspørgsmål
De fleste 32bit-Windowssystemer kan håndtere et maksimum af 4GB ram. Det er ikke cpu’ens skyld: Moderne processorer har adressering på 36bit, der gør, at de kan håndtere op til 64GB ram. Men softwaren skal være indstillet på det, ellers bliver adresserne beskåret til 32bit, og der bliver læst og skrevet på det forkerte sted. Det er en af grundene til, at Microsoft har begrænset alle 32-bitversionerne af Windows til et maksimum på 4GB ram
Det adresserum på 4GB er delt op i to. Windows og driverne får 2GB til sig selv, og Windows narrer alle ens applikationer til at tro, at de hver har eneadgang til de andre 2GB. Man kan have fem programmer kørende samtidig, der hver bruger mellem 1 og 2GB hukommelse, så tallet 4GB er ikke helt den begrænsning, det oprindeligt lignede.
Hukommelse bliver allokeret i enheder, der kaldes sider, som regel på 4kB. De bliver sporet i databasen PFN (Page Frame Number). Hvis man har 2GB ram, men ens programmer skal bruge 3GB, finder Windows sider i den fysiske hukommelse, der ikke er blevet brugt for nylig, og skriver dem til en sidefil på harddisken. Den fysiske ram bliver nu frigivet til brug for det seneste program, man har kørt. Denne mekanisme gør, at man kan omgå pladsbegrænsningen på 4GB og køre mange flere applikationer, men det er ikke gratis. Det tager længere tid at tilgå en harddisk end ram. Jo mere man bruger sidefilen, desto langsommere bliver systemet. Man kan læse mere om mekanikken bag Windowshukommelse hos Windows Server Performance Team-bloggen på http://blogs.technet.com/askperf. Vælg kategorien ”Memory Management”.
Joblisten er et nyttigt værktøj til at se, hvordan pc’en bruger ram. Tryk [Ctrl]+[Shift]+[ESC] og klik på ”Processer” for at se, hvad der kører. Klik på ”Vis | Vælg kolonner” og ”Hukommelse – privat arbejdssæt” og klik OK.
Hvis du kører Windows XP, ser du ikke den valgmulighed. Vi anbefaler, at man i stedet downloader Process Explorer (www.tinyurl.com/ys2zq2). Klik ”Vis | Vælg kolonner | Proceshukommelse” og find de samme oplysninger under ”Working Set Size” og ”WS Private Bytes”.
Nu får du oplysninger om arbejdssættet, der er den mængde fysisk hukommelse, som hvert kørende programmer har. Det totale tal kan dog være misvisende, for det kan indeholde ram, der bliver brugt af andre processer. Hvis fem processer alle har adgang til de samme 2MG DLL, bliver disse 2MB føjet til hver af værdierne for arbejdssæt. Men Windows er kvik nok til kun at indlæse DLL’en en gang: Alle andre deler den samme ramblok.
For at kompensere for det har vi også bedt Joblisten vise det private arbejdssæt. Alle processer bruger fysisk hukommelse, der ikke kan deles med andre processer, og når man måler det, får man et bedre indtryk af deres indflydelse på pc’en.
Klik på kolonnen ”Privat arbejdssæt” to gange for at opregne processerne efter den mængde fysisk ram, de bruger. Se så efter, at der kun kører de processer, du faktisk har brug for. Hvis der er overflødige programmer, som bliver indlæst under start, kan du stoppe det. Man kan også som en sidste udvej bruge msconfig.exe.
Hukommelsesstyring
En proces’ arbejdssæt er et meget dynamisk tal. Hvis man kører flere programmer, end hukommelsen kan klare, begynder Windows’ arbejdssæt-manager at beskære arbejdssættene i de mindst aktive processer. Nogle hukommelsessider bliver måske ikke brugt, og så kan man smide dem ud. Andre bliver skrevet til sidefilen, så der kan blive frigjort ram.
Man kan vende denne beskæringsproces til sin fordel. En af de enkleste metoder er at minimere et programs vinduer. Det giver Windows besked om, at programmets arbejdssæt skal beskæres.
Pas imidlertid på online-hukommelsesprogrammer, der påstår, at de kan frigive ram. Disse programmer fungerer ved, at de allokerer en stor blok hukommelse til sig selv – det tvinger Windows til at sende hukommelsessider til sidefilen – hvorefter de frigiver denne blok. Imidlertid beskærer Windows automatisk applikationernes arbejdssæt, så man vinder ikke meget ved at gøre det på forhånd. Man taber snarere på det. Man har tømt Windows’ filcache, applikationer med tildelt hukommelse bliver langsommere, når man går tilbage til dem, og hvis ens hukommelsesmanager kører i baggrunden, bruger den selv ram.
Vi anbefaler altså, at man undgår ram-optimeringsprogrammer. Men hvis man vil eksperimentere med et, skal man prøve CleanMem (www.pcwintech.com/node/145). Det bruger en Windowsfunktion til at fjerne ubrugte eller kasserede sider fra alle ens arbejdssæt, og det klarer det nogenlunde fornuftigt. Det er gratis og blander sig mindre end de fleste optimeringsprogrammer, så hvis man partout vil prøve en hukommelsesmanager, er CleanMem et godt valg.
Optimeringer af Windows
Der er flere andre metoder, når det gælder om at begrænse den mængde hukommelse, pc’en bruger. Det kan give gevinst at frakoble unødvendige Windowsfunktioner, navnlig med Windows Vista.
Har du ikke har brug for Aero-grænsefladen? Hvis du slår den fra, sparer du 40MB eller mere. Det gør man ved at højreklikke på skrivebordet, klikke ”Personlige indstillinger | Tema” og vælge ”Windows klassisk”. Hvis du har installeret et antivirusprogram, kan du spare yderligere 20MB ved at slå Windows Defender fra. Det gør man ved at navigere til ”Funktioner|Indstillinger”, slå Windows Defender fra og klikke ”Gem”.
Nogle tror, at man ved at køre Stifindervinduer i separate vinduer forbedrer stabiliteten. Hvis man vil prøve det, skal man starte Stifinder, klikke ”Organiser| Mappe- og søgeindstilinger | Vis” og markere ”Start mappevinduer i en separat proces”. Det kan imidlertid bruge op til 10MB ekstra for hver vindue, man har åbent. Vi anbefaler, at man i stedet diagnosticerer sine stabilitetesproblemer – og måske endda geninstallerer Windows, hvis det skulle blive nødvendigt – og derefter slår denne funktion fra.
Som disse eksempler viser, kan man ved at vælge Windowsindstillinger, der ikke er standard, drastisk forbedre hukommelsesforbruget. Selv de mindste justeringer kan få en stor virkning. Hvis man for eksempel højreklikker Windows Vistas netværksikon i systembakken og vælger ”Slå aktivitetsanimation til”, blinker det, når der er nettrafik. Det er fikst, men for at blinke skal der indlæses softwareunderstøttelse, der bruger mellem 1 og 5MB ram. Hvis du vil gemme din ram til vigtigere ting og kan leve uden denne funktion, skal du højreklikke på ikonet på at slå animationen fra igen.
Overvej også eventuelle udvidelsesprogrammer og addons, som du må have installeret, Vi startede Internet Explorer på et testsystem og konstaterede, at den havde et privat arbejdssæt på omkring 14MB, hvilket steg til 26MB, hvis vi åbnede fem tabs. Men hvis vi slukkede for de almindelige addons (RealPLayer, McAfee SiteAdvisor og så videre), faldt ramforbruget til 8MB for en tab og 15MB for fem. Andre addons er mere ressourceslugende, og man kan nemt få betydelige besparelser af hukommelse ved at slå dem fra. Hvis du igen vil have adgang til systemets ressourcer, skal du kigge i de udvidelsesprogrammer, du har installeret i IE, Firefox, Office og andre applikationer, og skille dig af med dem, du ikke længere bruger.
Hvis du vide mere om, nøjagtig hvad det er, der bruger ram, skal du starte Process Explorer, klikke på ”View | Lower Pane View | Show DLLs”. Find og klik på ”Explorer.exe” i hovedvinduet. Her kan du se, at den har indlæst alle mulige DLL’er for mange af dine applikationer, og de bruger ram. Også når de ikke kører. På vores testsystem drejede det sig om filer til Stuffit, SmartFTP, Nero Burning ROM, iTunes, Adobe Reader, 7-Zip og andre. Hvis man ikke har brug for et program, skal man fjerne det. Derved reducerer man Stifinders hukommelseforbrug, og den bliver måske også mere stabil.
I næste afsnit kigger vi nærmere på Windowstjenesterne, på hvordan Windows adresserer hukommelsen, og ikke mindst på 64bit-versionen af Vista.
En ekstra gigabyte til applikationer? Det lyder godt, men pas på.
Installer 4GB på en 32bit-Windows-pc, og den giver 2GB til Windows og beholder de øvrige 2GB til applikationer. Men hvis man ændrer boot-indstillinger, kan man tildele op til 3GB til applikationer. Det er velkomment, hvis man kører tung software.
Men der er en hage. Hvis man halverer Windows’ adresserum til 1GB, betyder det drastiske beskæringer i Windows’ ressourcer. Drivere kan løbe tør for hukommelse, og pc’en kan blive ustabil og gå ned med alle mulige former for fejl. Desuden er fordelene beskedne. Man kan køre flere applikationer, men de fleste kan stadig ikke bruge mere end 2GB ram.
Stadig interesseret? Hvis du kører Windows Vista, skal du klikke på Start, skrive ”cmd”, højreklikke ”cmd.exe” og vælge ”Kør som administrator”. Skriv ”bcdedit//set IncreaseUserVA 3072” ved markøren, tryk Enter og genstart pc’en. Hvis du får problemer, skal du gennemgå disse skridt igen med tallet 2.500 i stedet (eller 2.048 for at vende tilbage til normalindstillingen).
I XP Professional højreklikker man på Denne computer, går til ”Egenskaber | Avanceret | Start og genoprettelse: Indstillinger | Rediger” og tilføjer /3GB til slutningen af den linje, der specificerer operativsystemet (der er et eksempel på www.tinyurl.com/2owme7).
Pas på. En fejl i dine bootindstillinger kan forhindre din pc i at starte. Lad være med at prøve det her, medmindre du er sikker på, at du kan klare stort set enhver situation.
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Fakta
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]