Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Det er ikke i orden at dele julefrokost-billeder på Facebook

Hvad der sker til firmaets julefrokost, bør ikke fotograferes og deles på sociale medier. Det mener et flertal af danskerne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Så er det julefrokosttid, en firmatradition som mange danskere både elsker og frygter. I de beskyttede rammer og det gode selskab slippes hæmningerne ofte løs efter den tredje snaps – og så kan det både ende med både en opsang til chefen eller en lidt for tæt dans med kollegaen.

I dag, hvor stort set alle danskere har en mobiltelefon i lommen eller håndtasken er julefrokostens udskejelser dog reelt kun et klik og et upload fra at blive delt på de sociale medier. Og så kan der blive ballade, hvis ægtefællen, venner, samarbejdspartnere og måske børn kan se de billeder, som du er blevet tagget i.

Så hvad mener danskerne: Hvad er god mobilpli til firmajulefrokosten?

Ifølge en ny analyse, som YouGov har gennemført på vegne af Telia, mener næsten hver tredje dansker (31 pct.), at man helt bør undlade at tage billeder ved firmaets julefrokost. Punktum!

Hver femte mener, at man gerne må tage billeder, hvis det kun er først på aftenen – fx til og med middagen, hvorefter mobilen gemmes væk. Lidt flere end hver fjerde (28 pct.) mener, at det er OK at tage billeder af kollegerne under julefrokosten.

Julefrokost-billeder hører ikke til på Facebook

Noget skarpere er holdningen, når det handler om, hvorvidt man må lægge billeder af kollegerne fra firmajulefrokosten på fx Facebook eller Instagram uden at have spurgt først. Det mener hele 74 pct. er helt uacceptabelt. Og modviljen er markant større blandt ældre end yngre danskere, og blandt kvinder i forhold til mænd.

”Danskerne er generelt enige om, at julefrokosten skal være et festligt fristed for uformelt samvær med kolleger. Det behøver ikke blive foreviget på billeder eller delt via sociale medier. Ikke fordi, der nødvendigvis skal skejes ud eller overskrides regler. Men det jo de færreste, der ser godt ud på billeder, der er taget til en fest, hvor man måske har fået lidt alkohol indenbords. Og det skal man respektere. Dog er det påfaldende, at de yngre generationer, især i hovedstadsområdet, er markant mere åbne for både fotografering og deling. Så måske er der en mentalitetsændring på vej," siger privatkundedirektør hos Telia, Gustav Berghog.

Fakta

Synes du, at det er i orden at lægge billeder af dine kolleger fra firmajulefrokosten på fx Facebook eller Instagram uden at have spurgt dem først?

Ja 10 %
Nej 74 %
Ved ikke 8 %
Ikke relevant 8 %




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere