Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Selv i disse tider med fokus på deleøkonomi trives narcissismen bedre end nogensinde på i hvert fald ét område: hi-fi-lytning. Aldrig er der blevet købt så mange hovedtelefoner som nu, og aldrig har så mange forbrugere været så villige til at betale så meget for kvalitet.
Hvis du udskifter de hørepropper, som fulgte med din smartphone, med et sæt hovedtelefoner til eksempelvis tusind kroner, vil du praktisk talt altid opleve en enorm forbedring af lydgengivelsen. Du får stærkere bas, klarere mellemtone og en diskant, der ikke gør ondt i ørerne.
Så kan du få lyst til at skrue op for styrken, men det kan du ikke altid, og nogle gange går det helt galt med kvaliteten ved høje niveauer. Det skyldes som regel, at smartphonens audiosektion simpelthen ikke er god og kraftfuld nok til at drive avancerede hovedtelefoner. Og disse mangler kommer tydeligere frem, når hovedtelefonerne er mere afslørende end et par billige ørepropper.
Smartphonens dilemma
Når en smartphone kan trække anstændig lyd ud af et par hørepropper, der kun må koste et par kroner ab fabrik, er forklaringen, at ingeniørerne har nogle tekniske knapper at skrue på. De kan f.eks. designe hørepropperne sådan, at de får høj følsomhed (meget lyd fra svage signaler) og lav impedans (trækker mere effekt ud af lave signalspændinger).
Sådan er bedre hovedtelefoner imidlertid ikke konstrueret. Resonanser dæmpes eller udglattes, og det koster følsomhed. Samtidig er det normalt at hæve impedansen for at reducere belastningen af forstærkeren og få lavere forvrængning. Derfor kan ellers gode hovedtelefoner lyde ”tamt”, når de sluttes til en smartphone.
Den dyre løsning
Kompromisløse hi-fi-entusiaster har længe betalt større eller mindre formuer for dedikerede forstærkere til at fodre deres dyrebare ørevarmere. Sådanne gadgets er nu sprunget ud af lytte-rummet og er blevet bærbare, så de lykkelige ejere kan nyde musik i studiekvalitet, når de pendler, flyver eller i øvrigt er hjemmefra.
En typisk hovedtelefonforstærker kan behandle både analoge linjesignaler, f.eks. fra en smartphones jackbøsning (hvis den stadig har sådan én, red.), og digitale audiosignaler, som den modtager via USB, et optisk digitalkabel eller trådløst via Bluetooth.
Derfor indeholder den også en digital/analog-konverter, der ofte er af så høj kvalitet, at den kan forbedre lyden fra andre digitale kilder som pc’er, tablets eller NAS’er. Dette gør, at den faktisk også kan bruges som opgradering af digitalsektionen i en ældre og ellers velspillende hi-fi-forstærker.
EISA-kandidat
Det engelske firma iFi (udtales ”eye-fi” som ”hi-fi” uden ”h”) Audio, der udvikler og bygger avanceret audioudstyr, vakte i 2014 opsigt med en bærbar DAC (digital/analog-konverter) og hovedtelefonforstærker, som kunne behandle audioindhold i højeste kvalitet.
Det, vi siden har kaldt High Res(olution) Audio. Firmaets lille og ganske overkommelige nano iDSD-enhed vandt en EISA Best Product Award og er nu opgraderet til en Black Label-version.
iFi har også udviklet en lidt mindre, noget dyrere og i vores optik meget mere sexet xDSD-enhed med endnu bedre specifikationer. Den har vi haft mulighed for at teste. xDSD er også blandt kandidaterne til en EISA Award 2018-2019, men først den 15. august kan vores søsterblad Datatid TechLife afsløre, om firmaet får endnu et af de eftertragtede trofæer til at pynte i amagerhylden.
DSD, MQA, aptX, etc.
Kort fortalt kan xDSD gengive praktisk talt en hvilken som helst fil med audioindhold, som du kan streame eller downloade fra nettet og lagre på medier i dit hjem. Desuden kan enheden håndtere mere eksotiske formater, heriblandt dem, vi kort omtaler herunder.
DSD eller Direct Stream Digital er et 1-bit-audioformat med potentiale for ultrahøj lydkvalitet, som Philips og Sony i 1990’erne prøvede at lancere som en afløser for cd’en og dens PCM-teknologi. Mediet lignede cd’en, men havde langt større kapacitet og blev kaldt Super Audio CD.
I dag er fysiske cd’er – og endnu mere SACD’er – noget så retro på den dårlige måde, men en del DSD-indhold kan downloades fra specialiserede sites – til ret afskrækkende priser. På det rigtige grej kan vellykkede DSD-optagelser lyde nærmest usandsynligt godt.
Denne hovedtelefon til 13.000 kr. spiller gudeskønt – når den drives af en matchende forstærker. Her kommer en smartphone totalt til kort.MQA (Master Quality Authenticated) er endnu et forsøg fra engelske Meridian Audio på at sælge et komprimeret audioformat, der lyder bedre end ukomprimeret cd, men ikke kræver mere båndbredde. Modtagelsen af MQA har foreløbig været blandet, og streamet indhold i dette format er aktuelt kun tilgængeligt for abonnementer på Tidals HiFi-pakke. På hardwaresiden understøttes MQA af iFi Audio plus nogle få andre nichemærker.
Rent principielt har aptX meget til fælles med MQA, men kommer med langt større muskler, fordi rettighederne ejes af Qualcomm, hvis chipsæt fylder enormt i smartphone- og netværksverdenen. aptX bruges til at overføre audio via Bluetooth i en kvalitet, der kommer meget tæt på ukomprimeret cd-lyd.
Ikke skabt til farveblinde
I betragtning af hvor meget xDSD kan, er betjeningsorganerne særdeles spartansk udformet. På fronten, hvor hovedtelefonbøsningen sidder, er der et stort indstillingshjul og en mindre trykknap.
Hjulet nøjes ikke med at regulere lydstyrken, men styrer også tænd/sluk og indgangsvalg med kortere og længere tryk. Den lille knap kan aktivere 3D+, som skal gøre lydbilledet mere højttaleragtigt, og Xbass+, der fremhæver frekvenser under 100 Hz, og desuden bruges den til Bluetooth-parring.
Til angivelse af lydstyrken kan en lysdiode i indstillingshjulet skifte mellem syv af regnbuens farver, hvor rød betyder fare for høreskader og blå er meget lavt niveau. Tilsvarende kan en mikro-lysdiode vise musikkildens digitale format, og eksempelvis lyser den cyan (turkisblåt) for DSD64/128 og blåt for DSD256. Den forskel er lige så svær at få øje på, som den er at høre.
En skydeomskifter på bagpanelet kan skifte mellem ”listen” (lytning), som dækker over et transientoptimeret digitalfilter, og ”measure” (måling), der giver en jævnere frekvensgang.
xDSD drives af et indbygget litium-polymer-batteri med en kapacitet på 2,2 Ah svarende til 6-8 spilletimer. Det oplades via en microUSB-port på bagpanelet.
Kun til digitale kilder
Nyere iPhones og et pænt antal Android-smartphones kommer uden en analog audioudgang, og iFi tilbyder heller ikke analoge indgange på deres hovedtelefonforstærkere.
Det er nemmest at få liv i xDSD, hvis man sætter den til at gengive et audiosignal via Bluetooth. Og hvis kildeenheden også har aptX-teknologi, kan lydkvaliteten komme op på et niveau, som bør kunne tilfredsstille alle andre end de mest kritiske lyttere eller hi-fi-snobber.
Forstærkerens primære kablede digitalindgang er et USB-A hanstik på bagpanelet. Der medfølger et kabel, et kort adapterkabel og en dongle til denne ret usædvanlige forbindelse, og som ekstra tilbehør kan man købe et 12 cm langt adapterkabel med microUSB- eller USB-C-stik til direkte tilslutning af en Android-enhed. Denne tilslutning åbner mulighed for 768 kHz PCM og DSD512 (24,6/22,6 MHz).
Alternativt kan man tilslutte en kilde via S/PDIF med et optisk eller et 3,5 mm jack-stik. Dette begrænser opløsningen til 192 kHz/24-bit, men det kan de fleste nok leve med.
Hvis man som kilde bruger en computer, der kører Windows 10 med opdateringerne fra efteråret 2017, skal xDSD blot tilsluttes en USB-port. Så genkendes enheden af Windows, og den nødvendige driver installeres automatisk.
Lidt sværere er det med Windows 7, som efter nogen tids søgning kan finde en driver på nettet, men den passer desværre ikke, og så må man ind på www.ifi-audio.com og downloade en brugbar version.
Burr-Brown og balancerede udgange
D/A-konverteren i xDSD er en Burr-Brown DSD1793, som blev lanceret i 2003 og derfor må kunne kaldes en gennemprøvet chip. Denne vitale komponent understøtter både PCM- og DSD-signalformater og har balancerede udgange, der letter den efterfølgende signalbehandling.
Den lille forstærkers 3,5 mm jack-udgangsbøsning gør det muligt at tilslutte både almindelige og ”balancerede” hovedtelefoner. Den sidste type kan kendes på, at jackstikket har fire tilslutninger, så venstre og højre kanal fødes med hver sit plus- og minussignal, hvad der skal minimere krydstale mellem kanalerne.
Vores spektrum-analyse af en 1 kHz-sinustone viser, at xDSD er en fremragende hi-fi-komponent. Støjgulvet ligger under -120 dB – tæt ved det teoretiske minimum, og forvrængningen holder sig fra 0,003 % og nedefter.Udgangseffekten er enorm til formålet. iFi lover 500 mW i 16 ohm, 270 mW i 50 ohm, 48 mW i 300 ohm og 24 mW i 600 ohm. Da typiske hovedtelefoner kun behøver omkring 1 mW for at levere lydtryk omkring 100 dB, er det direkte farligt for hørelsen, hvis man tilslutter et par billige ørepropper med en impedans omkring 20 ohm og skruer helt op for styrken.
Så risikerer man at udsætte sine trommehinder for op omkring 150 dB, og det tåler hverken de eller ørepropperne i mere end nogle få sekunder. Dette kunne producenten godt gøre opmærksom på i den meget kortfattede betjeningsvejledning.
Meget neutral lyd
Umiddelbart lyder xDSD af nærmest ingenting, og nogle vil måske kalde klangen overneutral, grænsende til det kedelige. Hvis man er Metallica-fan og har basdunkende Beats by Dre-hovedtelefoner som reference, vil denne forstærker nok være overkill. Hvis man da ikke hører til typen, der hænger hovedbøjlen omkring halsen, skruer op over smertegrænsen og beriger sig selv og omgivelserne med den ufiltrerede lyd fra ørekapslerne.
iFi Audio xDSD giver mange muligheder for forbindelser til alle dine enheder, så du kan opnå det bedste resultat.Vi har hovedsagelig lyttet til rippet og downloadet indhold i cd-kvalitet og opefter, bl.a. via en spritny AKG N700NC-hovedtelefon – endnu en EISA-kandidat – i passiv tilstand. Så er xDSD ikke nænsom over for dårlige optagelser, men bringer til gengæld det bedste frem i vellykkede indspilninger af især klassisk og jazz.
Her er det morsomt at ind- og udkoble 3D+-funktionen, som kan give akustiske optagelser en mere realistisk rumoplevelse, men ellers ikke har den store virkning. Tilsvarende er Xbass+-funktionen meget afdæmpet og skaber lidt mere fylde i bunden af lydbilledet, men dunk i mellemgulvet – no way!