Home » Andet » I dag starter IFA-messen – men på en helt ny måde
I dag starter IFA-messen – men på en helt ny måde

I dag starter IFA-messen – men på en helt ny måde

Share

Europas store teknologimesse, IFA i Berlin, er skudt i gang – både i den virkelige og virtuelle verden. De kommende dage vil løfte sløret for et væld af produktnyheder.

I dag gik startskuddet for Europas store teknologimesse IFA i Berlin. Normalt bugner de mange messehaller i Berlins Messegelände af ny elektronik og fyldes af flere hundrede tusind nysgerrige besøgende, der i løbet af den første uge af september hvert år finder vej fra hele verden. Men i år har corona sat sit tydelige præg på oplevelsen.

Det er ikke kun håndsprit, afstand og ansigtsmasker, der adskiller messen fra de tidligere år, men det er også en meget anderledes messeoplevelse, der venter. I år er messen nemlig ikke åben for offentligheden, og kun et begrænset antal akkrediterede journalister, forhandlere mm. har fået lov til at deltage – for at kunne leve op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger. AOD er naturligvis til stede.

Derudover foregår messen som en slags hybrid-event, hvor deltagerne på det tre dage lange messeforløb i Berlin overværer pressemøder og oplæg, mens resten af branchen kan se med på en særlig online-event ved navn IFA Xtended Space, hvor der også vil være pressekonferencer, foredrag samt mulighed for at se virtuelle udstillinger.

Et holdepunkt for nye produkter

I åbningstalen torsdag morgen – billedet – slog Jens Heithecker, Executive Vice President for Messe Berlin, fast, at årets IFA-messe er særlig vigtig på grund af corona-situationen og, at den er et signal om, at normalitet venter forude.

Selvom vi savner at gå på opdagelse blandt spændende nye tech-produkter og snuse efter nye teknologitrends i den virkelige verden, er det er da også tydeligt, at messens alternative afholdelse har skabt et holdepunkt for mange af efterårets lanceringer, der netop finder sted i denne uge.

En masse nyheder vil blive præsenteret i løbet af de kommende dage. Branchen har heldigvis masser af nye produkter oppe i ærmerne til os forbrugere her i efteråret. Vi holde dig løbende orienteret her på AOD.dk.


DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S