Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Volkswagens elbil blev den mest solgte i Dannmark i 2021

Volkswagen kunne køre ud af 2021 som det mest solgte bilmærke i Danmark for 11. år i træk. ID.4 blev samtidig den mest solgte elbil herhjemme.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Bilsalget i Danmark gik cirka 7 % tilbage i 2021 i forhold til året før og totalmarkedet landede på 185.328 biler. Ud af dem var de 19.513 fra Volkswagen. Det placerer mærket på en førsteplads med en markedsandel på 10,4 %.

Volkswagens salg i 2021 var ikke båret frem af en enkelt eller to modeller, succesen er funderet i et bredt modelprogram med stor diversitet i forhold pris, størrelse, biltype og ikke mindst drivlinje-teknologier.

Elbilerne haler ind

Den mest solgte Volkswagen blev en af de velkendte og klassiske modeller. Den populære Polo, der i efteråret 2021 kom i en opdateret version med nyt design og opgraderede assistent- og infotainmentsystemer, blev den mest solgte Volkswagen med et samlet salg på 2.792 eksemplarer.

Selvom det var en klassisk Volkswagen-model med forbrændingsmotor, der blev den mest solgte Volkswagen, blev det samtidig året, hvor mærkets elektriske omstilling tog fart. De danske bilkøbere viste for alvor i 2021, at de er omstillingsparate og klar til at skifte den konventionelle fossilbil ud med en elektrificeret bil.

Mere end 65.000 nye opladelige biler kom ud på de danske veje i 2021 fordelt på 40.464 plug-in-hybridbiler og 24.917 elbiler.

Volkswagen-mærkets omfattende elektriske offensiv slog igennem i 2021 og resulterede i et salg på 5.158 elbiler, og med en markedsandel på 20,7 % blev mærket nummer et i elbilsegmentet. Mere end hver fjerde ny Volkswagen var 100 % elektrisk og e-up!, ID.3 og ID.4 udgjorde tilsammen 26 % af Volkswagen samlede salg i 2021. Volkswagen elektriske succes var især båret frem af ID.4, der blev introduceret i marts 2021. Da året var omme, var der kommet 2.669 eksemplarer af ID.4 ud at køre på de danske veje, som gjorde modellen til den mest solgte elbil i Danmark og den fjerde mest solgte SUV i klassen uanset type drivlinje-teknologi.

ID.3 blev den tredje mest solgte elbil og den femte mest solgte bil uanset drivlinje-teknologi i det, der populært kaldes for Golf-klassen.

ID.-modellerne fik følgeskab af gammel kending – e-up!. Den blev solgt i 747 eksemplarer og bidrog dermed til at gøre Volkswagen til det mest solgte bilmærke inden for elbiler.

Direktør for Volkswagen personbiler, Michael Ebeling, udtaler: ”2021 var ikke noget nemt år, og men vi kommer ud af året med et tilfredsstillende resultat. Volkswagen står samtidig et godt sted i forhold til af accelerere den elektriske omstilling i 2022, hvor ID.-familien til april udvides med den elegante ID.5 coupé-SUV og i efteråret den ikoniske ID.Buzz – en MPV med plads op til 7 personer.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere