AOC lancerer ny transportabel USB-C skærm

AOC lancerer ny transportabel USB-C skærm

Share

Har du et arbejde eller en livsstil som gør, at du altid er på farten og har brug for en ekstra skærm til din bærbar computer? Så er AOCs nye bærbare skærm en oplagt løsning

 Bag det velklingende navn, I1601FWUX, møder man en 15.6” IPS-skærm med Full HD-opløsning (1920 x 1080 pixels). Det smarte cover, som beskytter skærmen, kan også bruges som holder, og skærmen kan placeres både horisontalt og vertikalt. Derudover kan den indbyggede auto-pivot funktion rotere skrivebordet så det passer til skærmens placering.

Skærmen har AOCs Low Blue Light mode, som reducerer potentielt skadeligt blåt lys, forebygger træthed i øjnene og giver et behageligt brug hele dagen og natten, takket være 220 cd/m² lysstyrke. Responstiden er på 5 ms GtG.

Se også:  USB har vendt op og ned på det hele
Ét stik til det hele

I1601FWUX anvender USB type C-teknologi både til at tilkoble strøm og computer. USB-C indgangen understøtter også DisplayPort, som sørger for høj billedkvalitet.

Derudover er strømforbindelsen samlet i ét kabel, som hjælper til at holde orden, og gør skærmen let at transportere. 

AOC I1601FWUX har USB C-indgang, der bruges til både opladning og billedforbindelse.

AOC I1601FWUX har USB C-indgang, der bruges til både opladning og billedforbindelse.

Nem at tage med

Med en tykkelse på 8,5 mm og en vægt på 800 gram passer skærm til de fleste tasker og er let at have med på farten. 

Det medfølgende cover beskytter skærmen, når den ikke benyttes og transporteres rundt.

AOC I1601FWUX skærmen forventes at være tilgængelig i butikkerne fra maj 2018 til en vejledende pris på 1699 kroner.

Del denne