Home » Erhverv » I gang med webudvikling 2021
I gang med webudvikling 2021

I gang med webudvikling 2021

Share

Også små virksomheder kan selv stå for en stor del af deres webudvikling. I denne serie på to artikler giver vi den ikke så rutinerede udvikler et overblik over teknologier og begreber og ser siden på, hvordan man opbygger applikationer

Mange små virksomheder holder sig tilbage fra selv at udvikle hele eller dele af deres website. Det skyldes ofte mangel på viden om, hvad der er det rigtige at gøre – og så selvfølgelig den hurtige udvikling på området.

Webudvikling har da også bevæget sig fra at være simple statiske sider, der kunne ses i en browser, til moderne dynamiske applikationer, som afvikles i mange forskellige typer af klienter.

Denne lille serie på to artikler er henvendt til personer, som ikke har den store viden og erfaring med webudvikling, og som mangler et overblik over begreber og teknologier. I denne artikel ser vi på de grundlæggende elementer, og den næste artikel handler om udvikling af applikationer.

Hvor det hele begyndte

Det, vi i dag kender som internettet, kan i virkeligheden ses som to forskellige ting. I perioden 1960 til 1980 blev der oprettet mange forskellige typer af netværk fokuseret på uddannelse, forskning og militær. Begreber som eksempelvis elektroniske beskeder og filoverførsel er baseret på protokoller fra 1970’erne, og den underliggende netværksprotokol (TCP/IP) blev født omkring 1975. Det var også i den forbindelse ordet ”internet” blev født.

Se også:  Contour RollerMouse Travel Kit [TEST]: Ergonomisk sæt letter arbejdet derhjemme

Men det, vi i dag kender som internettet, blev først født, da den engelske udvikler Tim Berners-Lee blev ansat på CERN i årene omkring 1990. Det var Berners-Lee, der sammen med et hold af kollegaer – herunder danske Henrik Frystyk Nielsen og norske Håkon Wium Lie – specificerede HTTP (netværksprotokol), HTML (opmærkningssprog) og URL (adresseprotokol), og som samtidig skabte de første versioner af det, vi nu kalder en webserver og en browser. Hele denne samling af teknologier blev benævnt World Wide Web – hvilket forklarer, hvorfor de fleste websites har et subdomæne kaldet www.

I 1994 valgte Tim Berners-Lee i samarbejde med CERN og MIT at stifte standardiseringsinstituttet W3C og flytte samtlige protokoller og standarder. Tim Berners-Lee er fortsat i dag tilknyttet W3C som bestyrelsesformand, og W3C er vokset støt og holder i dag styr på en stor mængde forskellige standarder.

W3C er vigtig for webudvikling, fordi de fleste virksomheder med fokus på internettet er medlemmer og arbejder sammen omkring både udvidelser og nye teknologier. Det er dog ikke det eneste sted, hvor der arbejdes på webstandarder. I 2004 blev WHATWG (Web Hypertext Application Technology Working Group) stiftet af Apple, Opera og Mozilla, fordi de var uenige i den retning, W3C skubbede HTML, og de skabte derfor deres egne standarder. W3C og WHATWG er senere blevet mere enige om fremtiden for internettet og har i dag et åbent samarbejde og udveksling af standarder omkring især HTML og DOM (JavaScript API mod browseren).

Se også:  Derfor halter vi bagud på AI: danskerne er skeptiske optimister
Det endte med browserkrig

Nogenlunde samtidig med stiftelsen af W3C (et par år efter at vi vandt EM i fodbold i 1992) startede en krig mellem producenter af browsere. Fronterne bestod af den norske Opera, Netscape Navigator og Internet Explorer. Især de to sidstnævnte, som var drevet frem af Sun og Microsoft, kæmpede hårdt om herredømmet, men på trods af store retssager omkring Microsofts monopolistiske opførsel på markedet overlevede kun Internet Explorer og Opera. Resten fra Netscape Navigator blev samlet op af tidligere medarbejdere, som stiftede Mozilla Corporation og skabte browseren Firefox.

I dag findes der især fire browsere, som anses for vigtige i webudvikling. Microsofts Edge, Apples Safari, Mozillas Firefox og Googles Chrome. Samtlige fire browsere benyttes på både desktop og mobile platforme. Chrome er klart den største browser med en brugermasse på op til 60-70 procent i visse lande. De resterende tre deler resterne imellem sig. Alle moderne browsere er selvopdaterende og supporterer dermed automatisk nye standarder.

1 2 3 4Næste

TAGS
aod pro

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S