Home » Gaming & Konsoller » HyperX Cloud PS4 [TEST]: HyperX gamingheadset nu i udgave til PS4
HyperX Cloud PS4 [TEST]: HyperX gamingheadset nu i udgave til PS4

HyperX Cloud PS4 [TEST]: HyperX gamingheadset nu i udgave til PS4

Share

Kingston har haft stor succes med deres HyperX gamingprodukter i bredeste forstand. Det er derfor blevet tid til, at serien får et headset dedikeret til PlayStation 4

Der kan være stor efterspørgsel efter at eje et stykke gaminggear, der afspejler, hvilken platform man gamer på. HyperX Cloud PS4 er således et headset, der henvender sig til ejere af Sonys PlayStation, hvilket udadtil signaleres med PlayStation-logoet nederst på begge sider af hovedbøjlen.

Headsettet er essentielt en udvikling af standardudgaven af HyperX Cloud-headsettet. Farven på HyperX-logoet på ørekoppen er skiftet til blå i stedet for rød, ligesom bøjlen, hvor ørekoppen er monteret, er blå.

Men det gør jo i princippet ikke headsettet ringere, og hvis man ikke kender til headsettet, er det jo også rart at blive oplyst om dets egenskaber. Selv om headsettet er målrettet PlayStation 4-brugere, så kan man som pc-bruger benytte dette headset, hvis man nu har såvel en PS4 og en gaming-computer til rådighed.

Let og komfortabel

HyperX Cloud PS4 er en lukket konstruktion baseret på 53 mm neodymium-enheder, den har aftagelig mikrofon og volumenkontrol indbygget i den cirka 130 cm lange ledning, og der er således tale om et kablet headset. Headsettet tilsluttes PS4 controlleren via et 4-polet minijackstik, alternativt til en lydudgang på computeren.

Se også:  Facebook introducerer nyt gaming-univers

Men ser man bort fra de grundlæggende kvaliteter, så er det, der kendetegner HyperX Cloud PS4-headsettet og andre, der bærer HyperX-brandet, at de er behagelige at have på samt overbeviser kvalitetsmæssigt.

Headsettets hovebøjle er af metal, den er ret så fleksibel, og noget, man hurtigt sætter pris på, er, at det ikke presser ind mod siden af hovedet, når man har det på.

Det gør, at det er behageligt at bære headsettet selv i længere perioder, noget der selvfølgelig også i høj grad skal tilskrives de bløde ørepuder i kunstlæder, der er fyldt med skummateriale.

Ørekopperne er ikke i overstørrelse, men de dækker alligevel hele øret. Komforten er som sagt god, selv om man skulle have et større hoved, går det alligevel. Der kan blive varmt under ørekopperne i et lukket headset, men det er nu ikke så slemt med HyperX Cloud PS4.

Glimrende lyd til god pris

Et andet sted, hvor HyperX Cloud PS4 gør det godt, er, når vi sammenligner pris/ydelsesforholdet. Man får ganske enkelt relativt meget headset for pengene, og der er ikke nogen større ΄kameler at sluge΄ heller ikke, hvad kvaliteten angår.

Lydkvaliteten fejler bestemt ikke noget, headsettet er primært målrettet til brug i forbindelse med gaming, og her klarer det sig rigtigt godt.

Se også:  Spil gratis retrospil i juledagene

Lydbilledet i dette stereoheadset virker homogent i den forstand, at lyden så at sige ΄hænger sammen΄. Forstået på den måde, at lydgengivelsen er sammenhængende, alle nuancer kommer altså med hen over hele frekvensområdet.

Lyden har en klarhed og detaljerigdom over sig, der får spilmiljøet til at virke levende, og basniveauet, ja det er der, hvor det skal være, med en gedigen bas der leverer varen.

HyperX Cloud PS4 er trods alt ikke det headset, der har udvist mest bravour, når det kommer til basgengivelse. Men det er ikke meget, det mangler i forhold til de bedste, og man savner ikke noget. Og det til en yderst fornuftig pris.

Gennemgående solid

Headsettet hører til i det mellemste prissegment, og her får man en del for pengene. Materialerne og udførelsen er i top, det omfatter det kraftige flettede kabel, der sikrer mod kabelsalat.

Den aftagelige mikrofon klarer også jobbet fint, den er garant for en tydelig og klar stemmegengivelse, og skumhætten filtrerer hovedparten af uønskede lyde fra. Selve lydkvaliteten her er dog snarere gennemsnitlig. Har man en PS4, så er dette headset et oplagt køb.


TAGS
Gaming
Headset
HyperX

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S