Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: HyperX Cloud II Wireless: Trådløs udgave af mesteren

Også i den trådløse udgave er headsettet i særklasse.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Cloud II tager arven op efter HyperX’ lange erfaring med fremragende lyd. Her får du både strålende lyd og byggekvalitet. De vigtigste funktioner fungerer godt, og der er ingen overflødige detaljer, som presser prisen i vejret. Konstruktionen er lukket.

Stereolydbilledet er stærkere i bunden, end vi normalt ønsker os. Men den ekstra bas påvirker ikke det generelle kvalitetsindtryk, og i spil- og musiksammenhænge lyder headsettet forrygende. Neo-dymiun-enhederne på 53 mm er beregnet til at give hele toneomfanget plads til at resonere, uden at de enkelte områder interfererer med hinanden, og det fornemmer man, når man lytter til dem.

Gennemført kvalitet

I øvrigt ser vi her den samme imponerende byggekvalitet, generøse polstring, klare mikrofonlyd og høje komfort (i lang tid), som Cloud II-designet altid har leveret.

Men nu er kablet blevet skåret væk, og headsettet er helt trådløst. Forbindelsen er i øvrigt helt stabil.