Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hybrid uden bid

Asus’ bud på en hybridcomputer er ved at være forældet og det mærkes.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ganske som blandt andet Acer er Asus en hybridcomputer, hvor du kan klikke skærmen af og bruge den som en tablet. Men modsat Acer har tastaturet lidt for små taster, og da de samtidig er lidt ”gummiagtige”, er det ikke rart at skrive i længere tid.

Transformerpad har vi testet før og fundet særdeles god. Nu er det jo ikke, fordi den er blevet ringere med tiden, men konkurrenterne er blevet bedre, og vi forventer, at Asus snart vil skifte denne ud. For den føles ærligt talt lidt gammeldags. Sat op ved siden af Acer Switch, der minder om Asus Transformerpad i højde og drøjde, syner Asus mindre frisk, og skærmen står noget ringere end den gode Acer-skærm, selvom de koster næsten det samme.

Klik den af og du har en tablet, klik på igen og du har en reel bærbar.

Asus vejer kun lige over et kilo og er altså en meget let pakke at have med at gøre. Det er et plus. Den har 64 GB plads på disken, hvilket i denne sammenhæng er godkendt, da ssd-harddiske er meget kostbare. Skærmen fungerer hurtigt, og Asus er hurtigt på nettet. Der er endvidere HDMI-tilslutning, hvis du skulle have lyst til at tilslutte en større skærm eller et tv. Det er alt sammen meget fint, men i praktisk brug som hverdagscomputer kan du finde noget, der er bedre til prisen.

Ydelsen er nemlig ikke specielt imponerende. Den virker fint nok til tekstbehandling og surf. Men du skal ikke presse maskinen meget, før du kan mærke, at dens ydelse falder. Det under-streges da også klart af vores måling, der afslører halv performance sammenlignet med testens Acer og HP i samme prisleje.

Nu skal sådanne målinger tages med et gran salt, og Asus opleves trods alt ikke som halvt så hurtig. Men et overskud af fartressourcer har den altså ikke.

På positivsiden er en meget lang batteritid, også når vi måler på den (8-9 timer). Det lille plus fjerner dog ikke det ret negative helhedsindtryk.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

DATATID TECHLIFE MENER:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]