Home » Bærbar computer » Hybrid bærbar med Bluetooth tastatur
Hybrid bærbar med Bluetooth tastatur

Hybrid bærbar med Bluetooth tastatur

Share

Det pibler frem med nytænkende bærbare computere, hvor normerne for bærbar computere sprænges. Det er også sandt for understående bærbare 2-i-1 computer.

Vi lever i en spændende tid teknologisk set, hvor mange eksisterende teknologier og løsninger forfines med afsæt i den teknologiske udvikling. Samtidig er det også en brydningstid, hvor vi ser at grænserne mellem forskellige typer hardware i det mindste gradvist tværes ud.

Tag for eksempel den hybride bærbar, eller 2-i-1 bærbar som typen også kan betegnes som. MEDION AKOYA S6214T MD99380 er et eksempel herpå, en 15,6″ bærbar computer med Windows 8.1 og Full HD skærm, der sprænger grænserne for, hvorledes en bærbar computer kan anvendes.

Denne 2-i-1 bærbare computer vil være til salg i danske ALDI forretninger fra onsdag den 30. april 2014 for 3.999 kroner.

Fleksibilitet i højsædet

Egenskaberne der først og fremmest beskriver MEDION AKOYA S6214T MD99380, er den fleksibilitet og alsidighed, hvormed enheden kan anvendes. Den 15,6″ bærbare computer er ikke blot en almindelig 2-i-1 computer, der kan anvendes som traditionel bærbar, eller som tablet når skærmdelen er klikket af. Ret så usædvanligt kan man på MD99380 klikke hele det bagerste Connect X modul, hvorpå tabletdelen befinder sig af.

Der er udover ovenstående integreret en touchpen i tabletdelen til kreative opgaver, samt til opgaver der kræver en sikker hånd.

Der er med andre ord potentielt en masse muligheder i MD99380, alt efter hvilken type bærbar computer man søger.

Det grundlæggende

MD99380 fremstår ud af til som en almindelig 15,6″ bærbar computer med en kraftig skærmhængsling og en ret så tyk skærmramme. Det fremgår dog ret tydeligt, at tabletten er lige til at klikke af tastaturdelen, ved at anvende den i skærmhængslingen befindende skyder.

Det er således også i skærmrammen, at hjertet af MD99380 befinder sig. Tastaturdelen indeholder stort set kun en harddisk på 500 GB, et batteri samt tilslutninger i form af to USB 2.0 porte og et dockingstik.

Som bærbar computer er MD99380 samlet set en ret stor bærbar computer med en vægt på 2,99 kg. Heraf vejer tabletdelen cirka 1,38 kg. Så det erstørrelsen taget i betragtning heller ikke nogen traditionel tablet, man vil sidde og holde mellem hænderne. Det er snarere en tablet til at sidde med i skødet, eller som man vil have liggende på bordet foran en.

Hjertet i MD99380 er en Intel Pentium 3520 Processor firkernet processor på 2,16 GHz, med mulighed for at øge hastigheden til 2,42 GHz ved behov. Det er en udmærket processor, der hører til blandt de svagere processorer blandt processorerne til bærbare computere, især sammenlignet med Intels Core i5 og Core i7-processorer. Den står stærkere i tablet sammenhæng.

Målingerne med SiSoftware Sandra, hvor den cpu-aritmetiske test viser en score på 19,73 GOPS (giga operations per second) bekræfter ovenstående.

Processoren udgør en god grundsten for MD99380, der kan bruges til mange opgaver med afsæt i underholdning, almindelige produktivitetsopgaver som tekstbehandling eller regneark med mere. Den har samtidig en lav maksimal TDP på 7,5 watt, hvilket er vigtigt for et behersket strømforbrug.

Den er også med til at holde varmeudviklingen i ave, hvilket er med til at holde MD99380 ret kølig i drift og dermed også ret støjsvag.

MD99380 har ikke noget dedikeret grafikkort men benytter sig af Intels HD Graphics, der ikke er ret stærk hvilket er illustreret ved en OpenGL score på 6,31 fps i CineBench R11.5.

Se også:  Lenovo Yoga Book C930 [TEST]: Enestående 2-i-1’er med elektronisk blæk

Tabletdelen rummer desuden 64 GB flashhukommelse der anvendes når MD99380 er i tabletmode, samt de 4 GB DDR3 ram der står til rådighed for systemet.

MD99380 har indbygget 802.11ac trådløst netværk, hvilket er skønt, hvis man har opgraderet til den nyeste trådløse standard derhjemme.
I tablet delene har MD99380 en USB 3.0 port, en HDMI-udgang, SDXC-kortlæser, et audio kombistik (line-out og mikrofon), ende lige er der dockingstikket til forbindelse til Connect X modulet.

MD99380 har naturligvis også indbygget mikrofon og webcam til chat.
Der er ikke noget optisk drev i MD99380 trods tastaturdelens ret store størrelse, det ville også være nærmest umuligt, da Connect X modulet går en del ind i bagsiden af chassiset i samlet tilstand.

Alt i alt er MD99380 en 2-i-1 bærbar med en fornuftig hardwaresammensætning isoleret set, den er specielt fin anvendt som tablet.

Connect X modulet

Connect X modulet er det centrale element i MD99380, det er her at skærmen er monteret når MD99380 er i bærbar modus. I hver side af chassiset på den bærbare er der en stor skyder, benyttes disse samtidig kan man trække Connect X modulet bag ud af chassiset på den bærbare. Det er forholdsvist let, selv om det kræver lidt indsats.

Når man har fjernet Connect X modulet kan man rotere den tynde del af modulet der sad inde i den bærbar rundt og bagover, således at den fungerer som en fod, hvorpå skærmen kan hvile. I selvsamme modul er der indbygget Bluetooth, således at man fra afstand kan forbinde den frakoblede tastaturdel til computeren via Bluetooth.

Man kan således på afstand sidde og benytte den fritstående skærm eksempelvis til videoer på YouTube, film, eller til at kigge billeder for eksempel, mens man via tastaturet betjener MD99380 fra en bekvem siddeposition.

Ønsker man at bruge MD99380 som tablet kan man hurtigt klikke den ud af Connect X modulet, ligesom det kun tager sekunder at forene Connect X modulet med resten af den bærbare chassis til brug som normal bærbar.
Det er en spændende løsning, der sikrer at MD99380 står stabilt på et plant bord.

Brugskommentarer

MD99380 er fremstillet af et gråligt plasticmateriale, der på indersiden af chassiset og på bagsiden af tabletdelen har et ganske nydeligt udtryk der minder om børstet titanium. Det ser ganske glimrende ud, og hvad der er bedre så er den generelle kvalitetsindtryk overbevisende.

Der er ingen dårlige samlinger, og tabletdelen virker stabilt bygget. Det glædeligste er næsten, at området ved håndledsstøtten virker til, at have en god intern understøttelse, aller at materialet er kraftigt. Der i hvert fald ikke nogen eftergivenhed i materialet trods de store materialeoverflade i plastic.

I brug er det den 15,6″ touchskærm der tager opmærksomheden, ikke mindst fordi at den i tabletmode er brugergrænsefladen. Heldigvis er der tale om en fin AHVA skærm af IPS-typen, der er lysstærk med klare farver, fine kontrastniveauer og gode betragtningsvinkler.

En fin skærm der er en fornøjelse at bruge i såvel bærbar tilstand, i stand modus eller som tablet. Det er en reflekterende skærm så refleksioner vil forekomme ved lysindfald, og i meget lysstærke omgivelse kunne man i tablet mode måske savne den sidste nøk lysstyrke.

Men som sagt, skærmen er en af de virkeligt store plusser ved MD99380. Man skal lige være opmærksom på at der er indbygget lyssensor i MD99380, i testen var automatisk lysstyrke sat til i Windows, hvorfor skærmen syntes meget mere lyssvag end man skulle tro.

Se også:  Lenovo Yoga Book C930 [TEST]: Enestående 2-i-1’er med elektronisk blæk

Skærmen understøtter 10 berøringspunkter og der er ikke noget at klage over her, touch fungerer fint og ret så responsivt uden man skal en ekstra indsats. Der medfølger so tidlige nævnt en stylus til skærmen, som kan anvendes, når man giver sig i kast med kreative sysler, eller kan bruge hvis det man vil ramme er for småt til fingrene. Stylus sidder indlejret i venstre side på toppen af tabletten, de første gange skal man nok regne med, at anvende noget spidst til at lirke den ud med, da den sidder godt stramt.

Tastaturet føles fint at bruge, tasterne er tilpas store de har ret kort vandring, de har en god fast fornemmelse når de bruges. Afstanden mellem tasterne er og også fin, selv om der er blevet plads til numerisk tastatur.

Den store touchpad er lidt en anden sag, det er det element ved MD99380 der virkeligt skuffer. Den fungerer sådan set glimrende til touch relaterede operationer, curseren kan styres fint og man skulle tro alt var i skønneste orden.

Men der kommer grus i maskineriet, når man skal når man skal bruge museklik og specielt ved venstre museklik. Vandringen er lang, hvilket kan komplicere tingene, men det behøves ikke at have en negativ indflydelse på oplevelsen.

Ved testeksemplaret føltes klikoperationer dog ofte noget upræcise og det var let at komme til at fejlklikke. Det er frustrerende at tro at man har valgt noget, for at finde ud af at der intet er sket.

Lidt målinger

MD99380 opnåede en PCMark 7 score på 2441 PCMarks, hvilket må siges at repræsentere dens status som en bærbar til almindelige hverdagsopgave ganske godt. Det er en bærbar der klarer de fleste almindelige opgaver og småspil fint, så længe man holder sig fra de mest ressourcekrævende applikationer.

De to drev i MD99380 har lidt en forskellig natur. Vi har målt begge med HD Tune Pro 5.50. Den 64 GB store flashhukommelse i tabletdelen har en ganske fornuftig sekventiel læsehastighed på 127,8 MB/s, men den sekventielle skrivehastighed blot blev målt til 42,4 MB/s hvilket ikke er det mest imponerende i verden. Den gennemsnitlige søgetid er med 0,375 ms selvfølgelig meget bedre, end hvad en traditionel harddisk kan klare.

Den 500 GB store harddisk der er indbygget i chassiset er noget mere balanceret hvad ydelsen angår. I selv samme filtest i HD Tune Pro blev den sekventielle læsehastighed målt til 104,2 MB/s, mens at den sekventielle skrivehastighed blev målt til 100,2 MB/s. Det er ganske udmærket, selv om det ikke er tæt på nogen rekorder.

Til sidst en god nyhed som nævnt er der to batterier i MD99380. De har i Powermark produtivitets benchmark der er den knap så belastende holdt den bærbare kørende i 7 timer 24 minutter i bærbar tilstand. I ren tablet tilstand er den samme teste målt til at vare i 5 timer 38 minutter.

Det er slet ikke så dårligt, selvfølgelig vil der gå kortere tid, hvis man bruger den bærbare til andet end lettere opgaver. På den anden side kan man også klemme endnu mere batterilevetid ud af MD99380 hvis man anvender alle energisparetricks.


AKOYA S6214T MD99380
4

Alt om DATA siger

Meget fleksibel 2-i-1 computer med en rigtig god skærm og fornuftige
features til hverdagsbrug. Eneste virkelige irritationspunkt er
klikfunktionen i den indbyggede touchpad.

Sending
User Review
5 (1 vote)
TAGS
Akoya
Hybridcomputer
MD99380
medion
S6214T

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S