Home » Hi-Fi » Hvorfor vælge vinyl når det er dårlige kopier af digitale kilder?
Hvorfor vælge vinyl når det er dårlige kopier af digitale kilder?

Hvorfor vælge vinyl når det er dårlige kopier af digitale kilder?

Share

Vinylpladens renæssance fortsætter, og stadig flere titler udgives i det 70 år gamle, analoge lp-format. Men hvad med indholdet på disse skiver, er det også født analogt, eller er det i virkeligheden bare dårlige, analoge kopier af digitalt kildemateriale? AOD’s Knud Søndergaard punkterer myter

”Så vandt vi alligevel!” Disse ord faldt ved et EISA-møde i 2018, hvor de blev udtalt triumferende af Michael Fremer fra det amerikanske magasin Stereophile. Fremer er kendt i hi-fi-cirkler for sine korstog mod digital lyd i almindelighed og cd’er i særdeleshed, og anledningen var, at lp’en – efter at have været næsten uddød i begyndelsen af 00’erne – nu havde overhalet cd’en målt på salg.

Det er selvfølgelig korrekt, at cd-salget er raslet ned de senere år, men dette skyldes primært, at forbrugerne stort set er holdt op med at købe musik på fysiske medier. I stedet abonnerer de på streamingtjenester og får ubegrænset adgang til millioner af numre for et månedligt abonnement svarende til prisen for en enkelt cd.

Den danske afdeling af IFPI (International Federation of the Phonographic Industry) har opgjort, at streaming i 2018 tegnede sig for 87,6 procent af den danske musikbranches omsætning. Download – køb af sange og album – var en stor ting, da iTunes var ungt, og landede på 3,6 procent i 2018.

Se også:  Retroglæde: Gamle computere går igen

Og hvad med de resterende 8,8 %? De deles omtrent ligeligt af lp’er og cd’er med henholdsvis 4,8 og 3,6 procent. Lp’en er stadig et nicheformat, som IFPI skriver i sin årsberetning, og cd’en er blevet det.
Bundlinjen er ikke til at tage fejl af: 91,2 procent af danskernes musikkøb blev i 2018 leveret i digital form.

Hvorfor overhovedet vinyl?

Selv hvis vi pudser vores tekniske briller en ekstra gang, kan vi have svært ved at se, hvorfor masser af mennesker er blevet så begejstrede for vinyl. Et frisk eksempel er en anmeldelse af ”Abbey Road”, som i anledning af 50-året for den originale udgivelse har fået endnu en tur gennem mix-kværnen og kan købes i luksusudgaver på fire optiske discs eller tre lp’er.

Berlingskes Søren Kassebeer har lyttet til begge udgaver, og han skriver til sidst: ”… og med jubilæumsudgaven (og særligt den på vinyl, der altid lyder bedst), får disse lækkerier endnu engang et lydligt boost.”

Efter denne signaturs mening giver det ingen mening at hævde, at vinyl ”altid” er bedst. Tror Søren Kassebeer mon, at figuren Klokkeblomst fra Disneys ”Peter Pan” svinger sin tryllestav og drysser magisk klangpulver ned over det sorte råstof, så det lydmæssigt kan flyve som filmens hunde-barnepige Nanny?

Se også:  Dengang da... computerskærme var farlige

Dette vil være lige så misforstået som at sætte lighedstegn mellem vinyl og analog lyd, hvad mange ikke desto mindre gør. Vinyl er – ligesom FM-radio – et analogt format, der for længst har fejret sin 70-års fødselsdag. Frem til 1970’erne kunne man også være sikker på, at en lp var produceret på basis af et analogt spolebånd, hvis signaler havde været igennem en analog mastering-proces, før de blev presset i vinyl.

I dag vil en spolebåndoptager i et lydstudie være en antik kuriositet – ligesom en Commodore 64 med kassettedrev på AOD’s redaktion.

Gå tysk og grundigt til værks

Blandt analogister er der ultimativ prestige i at spille musik på spolebånd. Til 179 euro (ca. 1400 kr.) er denne produktion en af de billigere, men der skal jo også lige investeres i en maskine til afspilningen.

Musikformaternes Rosettesten. En digital 24-bit/192 kHz master er udgivet på 180 g vinyl samt som filer på tre optiske discs. Hvad lyder bedst? Det tyske musikmagasin giver sine læsere mulighed for at dømme selv.

Fra tape til storage

I teknikersprog er alverdens lydstudier gået fra bånd til harddiske og andre digitale lagringsmedier. På den måde kan man løfte det tekniske kvalitetsniveau til højder, som simpelthen er uopnåelige med analog teknologi. Ydermere kan man arkivere og sikkerhedskopiere det dyrebare indhold helt tabsfrit.

1 2 3 4Næste

TAGS
LP
retro
vinyl
vinylafspiller

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S