Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hvorfor er min pc så længe om at starte op?

Din pc starter langsommere og langsommere. Kender du det? Her er fire ting, du kan gøre, for at få din computer til at starte hurtigere.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Oplever du også, at din fuldt opdaterede pc med Windows 10 er enormt længe om at starte? Så er du vist i samme båd som mange andre pc-brugere. Heldigvis kan du ør noget ved problemet.

Der findes en del programmer, som lover at gøre opstarten hurtigere – de er ikke alle sammen lige troværdige – men du kan nemt og gratis gøre noget basalt ved sagen selv.

Her viser vi i fire trin de mest nærliggende muligheder, der findes i Windows for at komme en sløv opstart til livs.

 

1 Tjek opstarten Begynd med at gå ind i Jobliste. Højreklik på Proceslinjen, og vælg ”Jobliste” fra funktionsmenuen. Listen viser, hvilke apps og baggrundsprocessor, som aktuel bruger af din maskines ressourcer. Klik på fanen ”Start” for at se, hvilke der starter sammen med Windows. 1 Tjek opstarten
Begynd med at gå ind i Jobliste. Højreklik på Proceslinjen, og vælg ”Jobliste” fra funktionsmenuen. Listen viser, hvilke apps og baggrundsprocessor, som aktuel bruger af din maskines ressourcer. Klik på fanen ”Start” for at se, hvilke der starter sammen med Windows.

 

2 Ryd ud og vælg fra Gennemgå listen, og markér hver post, som du vurderer ikke er nødvendig ved opstart. Mange programmer, for eksempel Adobe, tjekker for opdateringer ved opstart, hvilket ikke er nødvendigt. Klik på knappen ”Deaktiver”, eller højreklik og vælg fra funktionsmenuen. 2 Ryd ud og vælg fra
Gennemgå listen, og markér hver post, som du vurderer ikke er nødvendig ved opstart. Mange programmer, for eksempel Adobe, tjekker for opdateringer ved opstart, hvilket ikke er nødvendigt. Klik på knappen ”Deaktiver”, eller højreklik og vælg fra funktionsmenuen.

 

3 Slå hurtigstart fra Funktionen ”hurtig start” skulle gøre Windows’ opstart hurtigere, men brugere har oplevet, at den gør det modsatte. Du slår funktionen fra under Indstillinger > System > Strømstyring og handlinger. Derefter klikker du på ”Flere indstillinger for strømstyring”. 3 Slå hurtigstart fra
Funktionen ”hurtig start” skulle gøre Windows’ opstart hurtigere, men brugere har oplevet, at den gør det modsatte. Du slår funktionen fra under Indstillinger > System > Strømstyring og handlinger. Derefter klikker du på ”Flere indstillinger for strømstyring”.

 

4 Genstart hurtigere Klik på linket ”Vælg, hvad tænd/sluk-knapperne gør”. Derefter ”Rediger indstillinger, der ikke er tilgængelige i øjeblikket”. I sektionen Lukkeindstillinger fjerner du fluebenet ved ”Aktivér hurtig start (anbefales)”. Genstart, og din pc er forhåbentlig hurtigere end før. 4 Genstart hurtigere
Klik på linket ”Vælg, hvad tænd/sluk-knapperne gør”. Derefter ”Rediger indstillinger, der ikke er tilgængelige i øjeblikket”. I sektionen Lukkeindstillinger fjerner du fluebenet ved ”Aktivér hurtig start (anbefales)”. Genstart, og din pc er forhåbentlig hurtigere end før.