Hvorfor aflader min mobil så hurtigt?

Hvorfor aflader min mobil så hurtigt?

Share

Mange af os er afhængige af vores smartphone og alle dens funktioner, men ofte kan batteriet ikke følge med, og nogle brugere oplever, at de skal oplade deres smartphone flere gange om dagen. Læs her, hvad du kan gøre for at forlænge batterilevetiden.

Ofte skyldes det høje forbrug enkelte apps, for eksempel Facebook eller en gps-baseret app. Det kan også være en skærm, som er sat til aldrig at gå i dvale. Begge dele kan du heldigvis gøre noget ved.

På Android går du ind under Indstillinger > Batteri. Her får du en liste over apps og tjenester og deres batteriforbrug målt i procent. Gå tilbage til Indstillinger > Apps, og vælg den problematiske app. Tryk på Tving til at standse > OK.

Se også:  Samsung Galaxy A5 [TEST]: Lækker mobil i mellemklassen

Processen kan være anderledes alt efter, hvilken version af Android, du har. På en iPhone går du til Indstillinger > Batteri. Du kan begrænse skærmens lysstyrke og slå den ”Energibesparende funktion” til. Dermed forhindres apps og tjenester i automatisk at bruge løs af batteriet.

Funktionen er også nyttig ved opladning, da den slår overførsler og opdateringer fra, som kører i baggrunden. Dermed oplades din iPhone hurtigere.

Android-mobiler har en tilsvarende funktion under Indstillinger > Batteri > Batteri-sparefunktion. Du kan slå den til eller bede systemet slå den til, når der er et bestemt antal procent tilbage af batterilevetiden. I Facebook kan du også vælge at slå brugen af lokalitet og baggrundsdata fra.

Se også:  Vind 6 måneders forbrug af Duracell-batterier

Del denne