Home » Sikkerhed » Hvordan spotter du en fupbutik?
Hvordan spotter du en fupbutik?

Hvordan spotter du en fupbutik?

Share

Internethandlen blomstrer mere end nogensinde med unge som gamle, der shopper på nettet, og det er nemt at lade sig friste af et tilbud, der måske er lidt for godt.

Netop jagten på det godt tilbud gør os desværre til nemme ofre for udenlandske it-kriminelle, der ved hjælp af falske netbutikker lokker penge, persondata og bankoplysninger ud af sagesløse danskere. Ifølge den danske mærkningsordning for sikker internethandel, e-mærket, har denne type svindel været i stigning nu i en årrække.

Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, mener, at der er 1500-1700 udenlandske netbutikker med .dk-, .com- og .eu-domænenavne, der sælger kopier af kendte mærkevarer til danske forbrugere under dække af at være ægte. Fænomenet er kendt af både politiet, forbrugerorganisationer og myndigheder.

Der er uden tvivl endnu flere falske netbutikker, som endnu ikke er opdaget. Fælles for dem alle er, at de sælger populære mærkevarer som tøj, sko, tasker, solbriller og smykker fra mærker som Nike, Burberry, Mulberry, Marc Jacobs og Ralph Lauren.

Se også:  Guide: Sikker surf med en vpn

Har du handlet i en sådan falsk netbutik, bør du få lukket dit kreditkort straks. Er der hævet et beløb på din konto i denne forbindelse, kan du gøre indsigelse over for din bank og få dine penge tilbage. Er netbutikken e-mærket, kan du være næsten sikker på god behandling.

Eksempel på en fupbutik

For år tilbage var det ikke ualmindeligt, at kinesere indregistrerede deres butikker med kopivarer solgt som originale til lave priser med danske, slettede domænenavne. Det er der på det nærmeste blev sat en stopper for som følge af, at administratoren DK Hostmaster har indført NemID-validering for ejerne af danske domænenavne. Derfor findes mange falske netbutikker, der henvender sig til danskere, i stedet på .com- og .eu-domænenavne.

Lad os tage et eksempel på, hvor hurtigt man kan blive ledt ind på falske websider. Vi er interesserede i at finde et par billige Nike sko. Så vi søger på Google efter billige nike air max. Lidt nede i søgeresultaterne dukker følgende side op. (Se figur 1)

Se også:  Sådan undgår du telefonsvindel

Figur 1

Det er en lidt mærkelig webadresse, www.pragmaticconsult.com/python, for en netbutik, der sælger Nike sko. Navnet er nemlig et dansk it-firma.
Hvis du klikker på Google-søgeresultatet, føres du til denne hjemmeside. (Se figur 2)

Figur 2

Her er 69 % rabat på skoene. Det er mindre end en tredjedel af den vejledende udsalgspris. Det er da så godt et tilbud, at det næsten er for godt til at være sandt!

Læg mærke til, at linket i Google blev videredirigeret til www.dknike.com – altså et helt andet domænenavn. Det er mistænkeligt, at vi kom til siden via et it-firmas hjemmeside. Det antyder, at der er fusk med i det.

TAGS
e-handel
internetsvindel
online sikkerhed

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Audio Media A/S