Home » Andet » Hvor bliver robotterne af?
Hvor bliver robotterne af?

Hvor bliver robotterne af?

Share

Der er en menneskelignende maskine i din fremtid – det er ganske vist. Men vi er blevet lovet dem længe, og alligevel er det, som om de aldrig kommer.

Du har garanteret aldrig sagt goddag til en robot. Du har sikkert ikke engang forsøgt at styre en simpel robot. Og du har helt sikkert aldrig prøvet at kigge ind i en maskines øjne, mens den forsøger at regne ud, hvad du er for en.
Alligevel har både du og jeg og langt de fleste andre et ret familiært forhold til levende og menneskelignende robotter.

Fra Arnold som Terminator til Deckard – Harrison Ford i Blade Runner – har vi set masser af robotter.
Det har vi, fordi den humanoide robot er drømmen – eller mareridtet – om det mekaniserede menneske.

[pt id=’2003637′ size=’large’ link=’file’]

 

I den positive version er det en føjelig og intelligent følgesvend, der gør, som vi siger på den mest hensigtsmæssige måde.

I den negative version er det et væsen, der er os overlegent både fysisk og intellektuelt. Et væsen vi ikke forstår, fordi dets bevæggrunde nødvendigvis må være lige så forskellige fra vores egne biologiske, som dets mekaniske indre er fra vores biologiske.

Robotterne har eksisteret mellem disse to versioner i science fiction film og bøger i over hundrede år. Der har selvfølgelig også eksisteret almindelige, praktiske robotter i industrien i mange år, men de tæller ikke rigtig, fordi de ikke er særligt intelligente, og i øvrigt ikke kan forveksles med andet end maskiner.

Enorme fremskridt

De seneste år er der sket utroligt meget med robotterne. Noget af det mest opsigtsvækkende er japanske robotforskeres udvikling af maskiner, der ligner mennesker til forveksling. Det er robotter, der kan tale og har udseende og ansigtsudtryk, så de i en snæver vending kan forveksles med mennesker.

Japanerne har enorm forskning i efterligning af mennesker. Det er en slags ude fra og ind skabelse af et mekanisk menneske. Der er for eksempel forskere, der har brugt år på at undersøge, hvordan mennesker danner lyde med mund og svælg og derefter konstrueret en forholdsvis velfungerende efterligning – tanken om at høre menneskelig tale fra et plastik- og silikonesvælg er en lille smule ubehagelig, men måske vænner vi os til det.

De har også intens forskning i, hvordan man får et ansigt til at gengive ansigtsudtryk med masser af små motorer under en livagtig silikonehud. Der har været masser af eksempler på, hvordan det er lykkedes dem at få robotter til at bevæge sig på måder, der er meget tæt på vores egen. Ja, endda få dem til at spille violin, danse og løbe – handlinger som ville have været helt umulige for få år siden.

Sammenhæng er sagen

På trods af det øjenfangende i de japanske robotters fremskridt så er de ikke de mest interessante. De japanske robotter er nemlig ustyrligt dumme. De er næsten altid kun bygget til at efterligne en enkelt aktivitet, så i stedet for at ligne en selvtænkende, selvbevægelig robot, kan de bedre sammenlignes med et optrækkeligt legetøj, der løber gennem den samme sekvens, hver gang det bliver startet.

De japanske robotter mangler i udpræget grad evnen til at opfatte og forstå deres omgivelser. Nogle af dem kan se genstande og analysere, hvor de træder, så de for eksempel kan gå op og ned ad trapper.

De meget livagtige talende robotter reagerer som regel kun på simple lydinput fra omgivelser, så selvom de ligner mennesker, så kan de overhovedet ikke opfatte, om det er et menneske eller en mur, de taler med. Hvis du har set video af en af de mest berømte af disse robotter, hvor den japanske forsker har lavet en nøjagtig model af sig selv, så vil du se, at robotten taler, men ikke til nogen. Den ved simpelthen ikke, at der er nogen at tale til.

[pt id=’2003638′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Realdolls er forbløffende gode imitationer af mennesker. De er stadig kun dukker men de kunne blive et af de områder hvor en simpel mekanisk kunnen vil opleves som tilfredsstillende af mange mennesker. En robot der ser godt ud kan stille sig i de rigtige positurer og komme med passende lydeffekter behøver ikke at være særligt avanceret.”‘]

Realdolls er forbløffende gode imitationer af mennesker. De er stadig kun dukker, men de kunne blive et af de områder, hvor en simpel mekanisk kunnen vil opleves som tilfredsstillende af mange mennesker. En robot, der ser godt ud, kan stille sig i de rigtige positurer og komme med passende lydeffekter, behøver ikke at være særligt avanceret.

Men en rigtig robot skal forstå, at der er nogen. Eller lidt bredere sagt så skal robotten kunne forstå sine omgivelser og være i stand til at reagere på dem – og det har vist sig at være utroligt svært.

Se også:  Fords robotter bringer pakken helt til døren

Find selv vej

På et simpelt plan skal robotterne kunne bevæge sig rundt, uden at de kommer i ulykker – eller forårsager nogen.

I dag er man kommet langt med robotter, som færdes i lukkede miljøer – typisk på gangene i et universitet, et hospital eller en fabrik. Det er forholdsvis simpelt, fordi det er afgrænset af døre og vægge. Alt bevæger sig ved en langsom hastighed, og der sker meget lidt uventet i forhold til den store frie verden udenfor.

Her virker robotter så godt, at et af de mest sandsynlige steder at møde en robot er på et hospital. For eksempel har der i over et år kørt en lille budbringer-robot rundt på Bispebjerg Hospital. Den ligner ikke et menneske, og den er ikke særligt intelligent. Men den kan finde rundt på egen hånd. De næste par år vil der komme flere forskellige robotter i drift som en del af det samme projekt.

Måske vil nogle af dem løse de samme problemer, som man har forsøgt på et amerikansk hospital, hvor en robot følger ældre mennesker rundt. Den kan følge dem til og fra aftaler på bestemte steder og på den måde spare tiden for en medarbejder. Hvis en sygeplejerske eller en portør fulgte de ældre rundt, så ville de ofte bruge en kørestol for at komme hurtigere frem. Men det er meget sundere for de ældre selv at gå, så brug af en robot er en forbedring her.

Robotter vil også kunne bruges til at løfte patienterne – en japansk forsker har demonstreret en delvist humanoid løfterobot. Eller de kan bruges til at dele medicin ud – fejlmedicinering er en af de store fejlkilder på et hospital, og en robot vil formentlig være næsten fejlfri.

[pt id=’2003639′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Denne japanske robot er beregnet til at hjælpe ældre mennesker i deres hjem. Den kan både servere mad tage af bordet og hjælpe folk op af stolen. Den er dog slet ikke klar til at handle på egen hånd endnu.”‘]

Denne japanske robot er beregnet til at hjælpe ældre mennesker i deres hjem. Den kan både servere mad, tage af bordet og hjælpe folk op af stolen. Den er dog slet ikke klar til at handle på egen hånd endnu.

Der er også et engelsk hospital, der eksperimenterer med rengøring og desinfektion ved hjælp af robotter. Det er særligt smart, hvis vi taler om farlige, smitsomme sygdomme, men det er også tænkeligt, at små rengøringsrobotter i en nær fremtid vil højne den hygiejniske standard på hospitaler.

Længe til humanoider

Forsøget på Bispebjerg Hospital udløber først i 2011, og derfra er der formentlig et eller flere år, før de pågældende robotter kommer i kommercielle udgaver. Det betyder mindst fem år – og nok snarere 10 år, før det bliver så almindeligt med selv simple robotter, at du har en rimelig chance for at støde ind i en.

Men det kan gå hurtigere. For eksempel sker der en massiv udvikling af selvbevægelige robotter fra en helt anden industri.

Det er autoindustrien og militæret. Der findes allerede biler, som er skrappe til at opføre sig korrekt i almindelig trafik. De er så gode, at de formentlig kunne køre lige så godt som de værste af de bilister, der findes på vejene – her taler vi fumlebilister, ikke terrorbilister.

Disse biler arbejder med noget, man kalder sensorfusion til at forstå deres omverden. Det lyder flot og er også en forholdsvis ny opfindelse for robotter. Det går ud på, at man lader alle robottens forskellige sensorer – for en bil kan det være videokameraer, nærradar, fjernradar og målsøgende radar – danne et samlet billede af dens omgivelser.

Se også:  Corona-robot sparer tid og personale

Ideen om sensorfusion kommer ikke noget fremmed sted fra, det er nemlig præcist, hvad vi også gør i hele vores opfattelse af vores verden. Vores primære sans er synet, men vi ville absolut være handikappede, hvis vi ikke havde hørelse eller følesans i trafikken.

Den integrerede forståelse af verden som sensorfusion er en betingelse for at begå sig i den. Når den er tilstrækkeligt udviklet og også omfatter tale, vil robotterne være på vej til at blive rigtige mennesker.

Kun første skridt

For evnen til at bevæge sig er kun første skridt i robottens forståelse af sin omverden. Det er den grundlæggende fysiske forståelse af verden.
Men en robot, der skal gøre noget sammen med os, er nødt til at være ganske betydeligt mere opvakt. En af de problematiske ting ved mennesker er, at vi tænker kort og altid i en bestemt sammenhæng. Lad os tage et eksempel med en hjælperobot:

Du sidder ved et bord med et glas og en kande vand og beder robotten om at række dig vandet. For os mennesker er det simpelt. Hvis glasset er tomt, rækker vi kanden frem, og hvis glasset er fuldt, rækker vi glasset frem.

For robotten er det rigtig indviklet. Først skal den forstå sætningen. Den skal forstå, at det er en anmodning om, at den skal gøre noget. Så skal den forstå, at det har noget at gøre med vand og ”dig”. Ordet ”dig” er temmelig svært, fordi det er et ord, hvor man kun af sammenhængen kan se, hvem det drejer sig om.
Derefter skal robotten forstå ordet vand. Det er let nok, men måske kunne den finde på at prøve at tage vandet op af kanden og række det frem, fordi den ikke forstår, at det i virkeligheden er kanden, der skal rækkes frem.

Og så videre, for de nævnte problemer er bare en lille underafdeling af alle de problemer, som robotten skal løse, før den kan gøre den korrekte handling.
Det er problemer, som vi automatisk løser hver dag, på tiendedele af sekunder og uden at skænke det en tanke. Men for de forskere, der skal få robotten til at efterligne det, kræver det fantastisk grundige analyser og endnu mere kompliceret programmering.

Din første robot?

Så der er både lang og kort tid, til du møder din første robot. Kort tid til du møder robotter, som dem på Bispebjerg – hvis du altså ikke direkte tager derud for at forsøge at møde dem.

Forholdsvis simple robotter som kan lave budtjenester og måske tage mod personer i receptionen og lede dem den rigtige vej, kan snart bruges steder som store firmaer, museer og selvfølgelig hospitaler.

Robotbilen vil nok begynde at dukke op om 10 år. I princippet bliver moderne biler jo til robotter, når de for eksempel parkerer sig selv. Den form for udvidede autonome funktioner i biler vil blive ved med at blive udbygget, så bilen efterhånden bliver en delvist autonom robot. Om 10 år er det ikke sikkert, at det er dig, der styrer den det meste af tiden.

Avancerede selvstyrende robotter, der kan foretage sig avancerede, ikke forud programmerede handlinger, vil sikkert ikke dukke op før tidligst om 20 til 30 år. Autonome, humanoide robotter, der forstår vores sprog godt nok til at fungere næsten som mennesker, ligger meget længere ude i fremtiden. 50 år eller længere virker som det tidligst realistiske tidspunkt.

[pt id=’2003641′ size=’large’ link=’file’]

 

Den perfekte storm

Men der kan også ske uventede udviklinger, der får robotterne tættere på os hurtigere. Der foregår enorm forskning på en række områder, som i øjeblikket er adskilte fra hinanden, men som pludseligt kan vise sig at hænge sammen på en måde, som bringer teknologien et eksplosivt skridt videre.

For eksempel sprogforståelse: I øjeblikket er der to store forskningsgrene, der er næsten fuldstændigt adskilte, nemlig forskning i oversættelse og forskning i sprogets mening – det sidste skal blandt andet give os et internet, der forstår vores spørgsmål korrekt. Hvis de to forskningsgrene smelter sammen, kan det give en massiv forbedring af maskinernes mulighed for at bruge vores sprog korrekt.

Eller hvis den omfattende forskning i, hvordan vores hjerne fungerer, kan bruges til at bygge robothjerner, der fungerer på en lignende måde – måske endda ved at de lærer sig selv op, som vi biologiske væsner også gør.

Så kan de 50 år vise sig at være et helt forkert gæt, så din bedste ven er robot, når du bliver gammel…


TAGS
forskning
japan
robot

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S