Home » Kunstig intelligens » Hvor intelligent er kunstig intelligens – og har den brug for søvn?
Hvor intelligent er kunstig intelligens – og har den brug for søvn?

Hvor intelligent er kunstig intelligens – og har den brug for søvn?

Share

Kunstig intelligens kan tilsyneladende udrette det mest utrolige og kan endda vise menneskelige evner. Faktisk viser det sig, at AI også har tilsvarende behov for søvn. Her er en statusrapport, som afslører, hvordan AI gradvist overtager vores dagligdag

Der er ingen grænser for, hvad kunstig intelligens kan udrette. Mange eksperter mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før kunstig intelligens også bliver ægte intelligent og måske ligefrem selvbevidst. Men er det nu også rigtigt?

Det er godt nok sandt, at AI – Artificial Intelligence – i dag er smart, men det har måske alligevel ikke så mange bits at flytte rundt med, som de fleste tror. Det mener i hvert fald Miguel Sicart, der er forsker ved IT-Universitetet.

Han står bag forskningsprojektet Ridiculous software og har sammen med sit team udviklet en app, der bruger samme type maskinlæring og genstandsgenkendelse, som kan holde Teslas biler inden for de hvide striber på vejen.

Se og høre – tale og forstå

Appen hedder Probably Not og er baseret på analyse af kamerainputs og en form for ”bagvendt” konklusion. Har du for eksempel taget et billede af din computermus, kan appen med sikkerhed sige, at der ikke er tale om en musefælde.

Programmet kan endog vægte sine konklusioner i procent og slå fast, at fotoet enten sandsynligvis (50 procent) eller højst sandsynligt (97 procent) ikke forestiller en musefælde – programmet kan hentes via Apples App Store. Projektet er dog kun et eksperiment for at sætte hele AI-debatten lidt i perspektiv.

Se også:  Ny Tesla Bot vil overtage dit arbejde

Men ellers kan AI en hel del af lidt af hvert. AI kan spille alle slags brætspil og kortspil og game bedre end menneskelige spillere. Ved hjælp af kameraer og andre optiske sensorer, kan AI ”se” og analysere visuelle data og både genkende ansigter og holde selvkørende biler på vejen.

I industrien kan ”seende” AI-robotter genkende og sortere objekter. AI kan mere præcist end selv erfarne og rutinerede speciallæger påvise sygdomstegn ud fra scanninger og røntgenbilleder.

AI-computere kan læse en bog, en artikel eller hvilken som helst tekst og sammenfatte det vigtigste i et kort og præcist referat. Det kan også ske ud fra foredrag, debatter og radio- og tv-udsendelser.

Netværk med én nervecelle slår hjernen

En hjernecelle netværker normalt med andre nerveceller, men i kunstig intelligens kan man opnå energibesparelser ved at lade den netværke med sig selv.

De største nuværende AI-systemer er generelt baseret på flere lag af neurale netværk med myriader af forbindelser trængt sammen på mindst mulig plads. Og de bruger energi i megawatt-klassen. Et eksempel er AI-programmet GPT-3, som bruger lige så meget strøm som 126 danske boliger på et år.

Se også:  Tænd og sluk for strømmen med stemmen

Forskere fra Arbeitsgruppe Angewandte Dynamische Systeme på Technische Universität Berlin er gået en anden vej og har bygget et neuralt netværk – en kunstig hjerne – baseret på blot en enkelt ”nervecelle”, også kaldet neuron, der netværker med sig selv og derved bruger tid i stedet for plads. D

enne enkelte forbindelse kan tunes på millioner af måder hen ad vejen og derved producere lige så mange resultater med et minimalt strømforbrug. Det tager lidt længere tid, men da digitale signaler kan bevæge sig med lysets hastighed, går det ret hurtigt alligevel.

Med yderligere forfinelse anser forskerne det for givet, at dette simple netværk vil etablere et uendeligt antal forbindelser og derved vil overgå menneskehjernen.

AI kan også høre og forstå tale og lyde mere effektivt og nøjagtigt end selv det skarpeste øre og eksempelvis identificere et våben ud fra lyden af skuddet eller tydeliggøre og fortolke stemmer samt foretage mundaflæsning.

Samme færdigheder sætter robotter eller elektroniske assistenter som Siri og Alexa i stand til at forstå og efterkomme anmodninger og beskeder og kommunikere og meddele sig fornuftigt og overbevisende.

Det er heller ingen sag for AI at udarbejde pålidelige meteorologiske forudsigelser, ligesom snedige algoritmer kan forudsige mulig kriminalitet på angivne steder og tidspunkter ved at overvåge sociale medier. På samme sæt kan AI afsløre fake news og digital kriminalitet af enhver slags eller optræde som juridisk dommer, bisidder eller advokat.

1 2 3 4Næste

TAGS
AI
Kunstig intelligens
robotter

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S