Home » AOD Pro » Hvor går professionel it hen? 5G, kvanter og AI er gode bud
Hvor går professionel it hen? 5G, kvanter og AI er gode bud

Hvor går professionel it hen? 5G, kvanter og AI er gode bud

Share

Der sker store ting inden for professionel it. Måske vil vi snart se 5G afløse Wi-Fi på de kontorer, som har omfavnet trådløs kommunikation. Kunstig intelligens er allerede en realitet, og selv kvantecomputere begynder at banke på, mens edge-computing er truet

Hvad er status for professionel it her i 2021? Man kan i hvert fald konstatere, at den teknologiske udvikling går stærkt. Men stopper man lige op engang og kigger tilbage i historien, vil man også opdage, at nogle innovationer slog igennem, mens andre ikke gjorde – næsten uanset, hvor godt de blev markedsført. Derfor kan det også på dette punkt være svært at spå om fremtiden, men et grundigt granskende blik ind i krystalkuglen afslører klare tendenser.

En af disse er især erhvervslivets anvendelse af 5G. Som privatpersoner får vi glæde af højere hastigheder, når vi skal uploade billeder eller streame film, men det bliver især erhvervslivet, der kommer til at booste 5G, blandt andet fordi den hurtige teknologi vil åbne op for et festfyrværkeri af nye, trådløse kommunikationsmuligheder, der på sigt også kan skabe helt nye forretningsmuligheder for virksomhederne.

Industriel revolution

”Med udrulningen af 5G er der ikke nogen tvivl om, at erhvervslivet står over for intet mindre end en revolution, der gør det muligt for virksomhederne både at digitalisere deres produkter og deres samarbejdsrelationer med kunder og leverandører i en grad, vi ikke tidligere har set. 5G vil for alvor lægge fundamentet til den fjerde industrielle revolution.” Det siger Sigurd Leth, der er direktør for 3’s erhvervsdivision, 3Business.

Se også:  Truer kvantecomputeren bitcoin og de andre kryptovalutaer?

Han kalder 5G-teknologien for trådløs fiber og forudser endvidere, at 5G over tid helt vil være med til at udkonkurrere ikke blot de kablede netværk, men også Wi-Fi, selv om vi på det område lige har taget hul på en ny standard, nemlig Wi-Fi 6, som også er på vej ind på kontorerne.

Ifølge Sigurd Leth, der er direktør for 3’s erhvervsdivision 3Business, vil 5G udkonkurrere både kablede netværk og Wi-Fi.

Ifølge Sigurd Leth er det ikke blot hastigheden, men også brugervenligheden, der er årsagen til denne opsigtsvækkende udvikling. Desuden mener han, at samspillet med for eksempel Internet of Things-enheder vil være med til at drive udviklingen. Charlotte Holm Billund, der er chefkonsulent i IT-Branchen, har en række andre, klare bud på, hvad der kommer til at drive fremtiden.

Hun ser kvanteteknologi, kunstig intelligens samt naturligvis skyen som nogle af de mest markante drivkræfter. Vi starter med den første, for selv om der endnu er et godt stykke tid, til vi ser de første egentlige kvantecomputere i drift, er teknologien på vej.

Vi skal være forsigtige med, hvordan vi anvender kunstig intelligens, mener Charlotte Holm Billund, der er chefkonsulent i IT-Branchen.

”Allerede i dag er der elementer i den, vi kan anvende, eksempelvis til kryptering, og kigger vi på det mangfoldige udbud af sensorer, er vi allerede så småt begyndt at se kvanteteknologi her”, fortæller Charlotte Holm Billund og føjer til, at IT-Branchen i december 2020 i samarbejde med en række partnere etablerede Danish Quantum Tech med det formål at styrke indsatsen inden for den danske kvanteteknologi.

Danmark vil frem i kvantevognen

Allerede i dag har markedet for kvanteteknologi en værdi på 3,2 milliarder kroner, og ifølge IT-Branchen forventer man, at markedet runder de 400 milliarder inden 2040. Investeringerne i kvanteteknologi er på bare fem år eksploderet fra 25 millioner kroner i 2015 til 1,9 milliarder i 2020 alene i USA.

Se også:  Bedste halvår nogensinde for it-branchen

Kvanteteknologi er derfor et område, der er værd at investere i, da det også rummer store muligheder for danske virksomheder. Derfor er IT-Branchen gået sammen med Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, DTU Fysik, DE, Microsoft, IBM og KPMG om at etablere Danish Quantum Tech med det formål at udvide og styrke indsatsen for dansk kvanteteknologi.

TAGS
5G
AI
aod pro
Kunstig intelligens
kvantecomputer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S