Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hver syvende indbakke blev udsat for hackerangreb i 2020

I 2020 blev 4.550 udvalgte virksomheder udsat for over 2 mio. unikke angreb. Og selvom alle e-mails allerede var blevet scannet én gang, havde 14 pct. af indbakker alligevel mindst ét angreb liggende. Det viser en ny analyse fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Virksomheder og organisationer var under hårdt pres fra cyberkriminelle i 2020.

Det fremgår af en ny analyse fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks, der vha. virksomhedens eget værktøj, Barracuda Email Threat Scanner, har scannet 2.6 mio. e-mailindbakker på tværs af 4.550 virksomheder og organisationer inden for forskellige brancher.

Her fandt Barracuda over 2 mio. unikke angreb på mailkonti, hvilket svarer til 512 angreb per virksomhed eller organisation. 14 pct. af de scannede indbakker var fortsat under angreb, selvom alle indgående e-mails allerede var blevet scannet én gang.

"Alt for mange ondsindede e-mails slipper gennem virksomhedernes sikkerhedsfilter og udgør en risiko. Det understreger, hvor vigtigt det er, at virksomheder gør endnu mere for at optimere deres it-sikkerhed,” siger Peter Gustafsson, nordisk ansvarlig i Barracuda Networks.

Flest phishing-angreb

Blandt de 2.029.413 unikke angreb, som Barracuda konstaterede, var phishing den mest almindelige type angreb med 59 pct. efterfulgt af scamming (39 pct.), afpresning (9 pct.) og business email compromise (8 pct.). De to sidstnævnte er mindre hyppige, fordi de typisk bygger på personlig information.

Ifølge Peter Gustafsson har cyberkriminelle for let ved at omgås traditionelle spamfiltre.

“Spear phishing-angreb er farligere end nogensinde, fordi cyberkriminelle bliver bedre og bedre til at slippe gennem virksomhedernes sikkerhedsfiltre. Det ser vi desværre tydeligt på antallet af angreb, som slipper igennem. De traditionelle mail- og spamfiltre er ikke nok, og virksomheder og brugere bør derfor også anvende et API-baseret forsvar for bedre at beskytte sig,” siger han.

Opdateret Barracuda Email Threat Scanner

Barracuda Networks annoncerer samtidig, at man har sendt en opdateret version af det gratis værktøj Barracuda Email Threat Scanner på gaden. Sammen med Barracuda Sentinel udarbejder værktøjet efter hvert scan en samlet rapport, som viser de identificerede angreb, mistænkelige domæner og udsatte medarbejdere. Rapporten hjælper også med at identificere mangler ift. e-mailsikkerhed. Læs mere her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere