Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hver 8. unge spiller computer på fuld tid

En ny undersøgelse viser, at mere end 13% af unge mellem 15-19 år spiller computer spiller mere end 40 timer om ugen – eller hvad der godt og vel svarer til et fuldtids job. Skal vi så være rystede?.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nej, mener Eric Frederiksen fra Compware.dk, der sammen med Sharkgaming.dk står bag de nye tal: ”Den positive nyhed er at, selvom de unge spiller meget computer, bruger de det primært som en ny måde at være sammen med vennerne på - eller også ser de gaming som en sportsgren på linje med fodbold og håndbold.”

Kortlægning af udvikling i gamer-adfærd

Sharkgaming.dk og Compware.dk har sat sig for at kortlægge danske gameres adfærd på internettet. Derfor gentog de metodikken fra en holdnings- og adfærdsundersøgelse fra 2011 og udvidede den med en undersøgelse af forskellige aldersklassers konkrete tidsforbrug. De fik besvarelser fra mere end 3500 personer, der spiller online computerspil minimum 1 time om ugen. 75% af de adspurgte er danskere.

De fleste adspurgte spiller omkring 6-10 timer om ugen, men der er en meget stor del der spiller over 40 timer om ugen. Unge folk i alderen 15-19 topper den kategori med 13,4% der spiller mere end 40 timer om ugen.

Så mange timer spilles der om ugen i forskellige aldersgrupper.

”Vi ser et klart mønster i gaming-adfærd på tværs af alle aldre. Folk op til 24 år spiller helt tydeligt mest computer, men de ældre gamere følger den samme kurve for tidsforbrug,” forklarer Eric Frederiksen.

Studiet viser også, at e-sport bestemt har haft påvirkning på gamers vaner de sidste mange år, hvis man blot sammenligner med en lignende undersøgelse for 6 år siden, kan man se der er sket en voldsom holdningsudvikling – specielt på forholdet til konkurrence og træning af færdigheder.

Sådan er udviklingen gået siden 2011, baseret på forskellige spilgenrer.

”Den største forskel, når vi sammenligner med for 6 år siden, er, at der er færre, som spiller for at slappe af. Når vi spørger ind til motivation som ”konkurrence” og ”træning af spilfærdigheder”, er værdierne steget med over 50%,” siger Eric Frederiksen

Danmark er det land, der har flest professionelle e-sport-atleter pr. indbygger.

”Der er mange under 20, der drømmer om chancen for at tjene penge på det, de elsker at lave, så på den baggrund træner de selvfølgelig hårdt - præcis som folk der gerne vil cykle Tour de France, eller spille fodbold,” forklarer Eric Frederiksen.

Heldigvis viser studiet også, at selvom de ikke bliver professionelle, har de nok stadig hygget sig. De, der spiller computere sammen med venner, spiller generelt mere, og omvendt. Hvis man spiller meget, spiller man højst sandsynligt sammen med venner. Det er en ny måde at være sammen og hygge med vennerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere