Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Den bedste TN-teknologi er blevet markant forbedret, skønt fordelene kun er nået ud til et beskedent antal skærme. I mellemtiden er IPS-skærme blevet langt billigere, og VA-teknologi bliver ved med at tilbyde en buet skærm med stor kontrast og dermed et ufuldkomment, men fristende alternativ. Pc’en er nu så effektiv, at målgruppe, applikationer, skærmstørrelse og opløsning nu er så varierede, at fordele og ulemper ved de tre teknologier er mere nuancerede end før.
RUNDE 1 - Gaming
Hvis vi skal nævne en enkelt applikationstype, der kan tæve en pc sønder sammen, er det gaming. Det er derfor ikke overraskende, at gaming ikke netop gør det nemmere at vælge skærmteknologi.
For det første vil vi have flotte farver og forrygende kontrast i spillene, ikke? Godt, så skal det være VA. Bevares, farvenøjagtighed tæller også, navnlig når man skal genkende fjender i skyggefulde scener med lav kontrast. Nå, vi må hellere vælge IPS. Men tøv en kende, vi vil også have kvik pixelrespons, lynhurtige refresh-rates og den absolut minimale ventetid. Skal vi i virkeligheden ikke satse på TN?
Uanset hvad man vælger, er der tale om et kompromis. De nyeste IPS-skærme til spilfolket er begyndt at levere refresh-rates på 120 Hz eller mere. Og man kan få alle skærmtyper med frame-synching og ydelsesforbedrende teknologi fra Nvidia G-Sync og AMD FreeSync. Men til syvende og sidst er de mest tilfredsstillende skærme dem, der bedst håndterer bevægelse. Og det vil ubestrideligt sige TN. Så er det jo godt, at TN er kommet langt, når det gælder farve og kontrast. Teknikken er ikke længere så ringe, som den før var, når man ser på det samlede billede.
Vinder: TN
RUNDE 2 - Videoafspilning
Man kan hævde, at enhver LCD-teknologi stinker, når det gælder videoafspilning. Det er ingen god ide at sende lys gennem et enormt antal åbninger, når man sammenligner med for eksempel en OLED-skærm, hvor hver pixel er sin egen lyskilde. Ikke desto mindre har LCD-teknologi udviklet sig til et punkt, hvor den næsten – men ikke helt – har rystet sine iboende svagheder af sig.
Det spiller en rolle, når det gælder video.
Farve og kontrast er meget vigtige for den visuelle oplevelse, og VA scorer med sine tårnhøje kontrastydelse højest og leverer de overfladisk set mest imponerende resultater med video. IPS-teknologi har indhentet meget, når det gælder kontrast, men specifikationerne lyver ikke. VA-skærme med statisk kontrastydelse på 3.000:1 eller mere er nu almindelige. Det er simpelthen mere, end IPS kan levere.
Imidlertid tæller nøjagtigheden også, navnlig hvis man kan lide en mere naturlig følelse i video og film. Set i den sammenhæng fungerer IPS bedst. Naturligvis er pixelrespons også vigtig, fordi video omfatter bevægelse. Men TN’s ulemper ved video i stort set alle andre sammenhænge holder teknologien udenfor i denne kategori.
Uafgjort: IPS og VA
RUNDE 3 - Fremstilling af indhold
Af alle disse kategorier er det at lave indhold sandsynligvis den eneste, der ligger helt fast på forhånd. Det er IPS, vi taler om. Det skyldes, at IPS uden sammenligning er den mest nøjagtige LCD-skærmteknologi, der findes.
Sagen er, at IPS giver den bedste chance for at være sikker på, at det materiale, man producerer, ser rigtigt ud, når det bliver betragtet i den anden ende. Hvis man for eksempel vil farvekorrigere til print, er denne teknologi oplagt. Bevares, hvis dele af ens publikum insisterer på at bruge for ringe afspilningsenheder – måske en pc med en haltende TN-skærm – er der ikke noget at stille op. Men det lader sig ikke benægte: IPS er vejen frem til sandhed og nøjagtighed.
Hvis der er undtagelser, gælder de udgiften. Bortset fra nøjagtighed er det ønskeligt at have en høj opløsning, så man kan se større billeder og high-definition-video med redigering-appens begrænsninger. Og det kan blive dyrt med en IPS-skærm. Sådan plejede det i hvert fald at være. I dag er de billigste 4K IPS-skærme på 27” kun 10 procent dyrere end en TN-variant. Derfor er IPS ikke til at komme udenom.
Vinder: IPS
RUNDE 4 - Generel daglig brug
Det er altid klogt at definere, hvad man ønsker sig. Det gælder ikke mindst, når man skal vælge en skærm til generel daglig brug. Man er nødt til at indkalkulere sine foretrukne applikationer, sit arbejdsmiljø og sin pengepung.
For ikke ret længe side kunne gniere finde behag i en 4K-TN-skærm. TN-teknologi i dette format leverer forbavsende gode farver og kontrast, og 4K-opløsningen giver mængder af plads til at jonglere mellem programvinduer. Imidlertid er priserne på IPS og VA styrtdykket, og prisforskellen er reduceret til en ubetydelighed. Derfor skifter fokus over til IPS og VA.
Til generel brug har IPS dog et forspring. Det hænger sammen med de suveræne synsvikler. Det betyder ikke, at VA-synsvinkler som sådan er dårlige, men IPS leverer en behageligere computeroplevelse. Det føles simpelthen rigtigt. I sammenligning virker VA umiddelbart mere slagkraftig, men er i det lange løb mindre tilfredsstillende for det kræsne øje.
Undtagelsen kan være brug af skærmen i omgivelser med ekstreme lysforhold, hvad enten de er lyse eller mørke. I begge tilfælde kan VA være det rette valg. Under lyse forhold har man glæde af den ekstra slagkraft; i et mørkt miljø virker det reducerede baggrundslys godt.
Vinder: IPS
RUNDE 5 - Internet og kontor
Til internet- og kontorarbejde drejer alt sig om pixel: Hvor mange har skærmen? Det er faktisk et mere komplekst spørgsmål, end man umiddelbart skulle tro. Man skal tage flere elementer i betragtning: Den reelle opløsning i vandrette og lodrette pixel og skærmstørrelsen. Tilsammen udgør de skærmens pixel-pitch.
Problemet i denne sammenhæng er, at i computerverdenen kan det knibe med eksakte størrelser. Meget af nettet og også visse dele af Windows’ brugerflade bygger på statiske bitmaps, der ikke har godt af at blive skaleret væk fra 100 procent. Det kan give problemer for skærme med meget høj dpi. Hvis man for eksempel satser på en 4K-skærm på 24 tommer, er man tvunget til at vælge mellem vaklende Windows-elementer og uskarpe bitmaps på den ene side og latterligt små skrifttyper og ikoner på den anden.
Det er med andre ord ikke ganske indlysende, hvad man skal vælge. Men hvis du har råd til det, er IPS’ nøjagtighed kombineret med høj opløsning ved den rigtige skærmstørrelse det optimale valg. Men både VA og TN kan udgøre ganske udmærkede partnere til internet- og kontorarbejde.
Vinder: IPS
Og vinderen er ...
Hvis vi kun skal kåre én vinder, må det blive IPS. Det er ikke den bedste skærmteknologi ud fra alle kriterier – VA-skærme giver bedre kontrast og overfladisk slagkraft, mens TN-skærme er hurtigere – men IPS’ generelle kvaliteter kan ingen af dem slå.
Det viser sig faktisk først for alvor, når man lægger alle de objektive test til side og simpelthen sætter sig og ser på skærmen. Skærme med andre teknologier har ofte en bestemt wow-faktor. Det kan for eksempel være de stærke farver og den dybe kontrast hos en stor VA-skærm. Men hvis du griber Alt om DATAs folk i at sidde bjergtagne omkring det seneste LCD-vidunder og mumle “du godeste, hvor er det smukt”, kan du være forvisset om, at der nok er tale om en IPS-skærm.
Der et naturligvis undtagelser. Hvis hastigheden er afgørende, er TN stadig nummer et. Og forhandlernes slagtilbud kan gøre VA eller TN fristende. Men eftersom priserne stadig nærmer sig hinanden, sker det ikke ret ofte. Med andre ord: Vælg IPS.