Home » Erhverv » Hvad industribygningen gemte på
Hvad industribygningen gemte på

Hvad industribygningen gemte på

Share

Det seneste danske iværksætter- og vækstmiljø hedder inQvation og holder til i Taastrup. I en tidligere industribygning er skabt et helt fantastisk univers specifikt med henblik på udvikling af IoT-teknologi

De senere år er adskillige iværksætter- og vækstmiljøer skudt op rundt omkring i landet. Innovationen inden for it – eller det vi måske snarere skal kalde digital transformation – er jo som bekendt karakteriseret af mindre opstartsvirksomheder, der starter i det små. Til gengæld er talentmassen stor, hvilket adskillige danske virksomhedsnavne med global succes efterhånden dokumenterer.

Tidligere var det typisk sådan, at en soft-warevirksomhed startede i Danmark, udvidede til det europæiske marked for efter moden overvejelse måske at prøve lykken i USA eller Fjernøsten. Sådan er det ikke længere. I dag ser forretningsmodellen ganske anderledes ud, for i en digital verden skal det globale DNA være en del af virksomhedens strategi lige fra start. Ellers er man kørt ud på et sidespor næsten inden, man er kommet i gang.

Ordinær udenpå – unik indeni

Det er et iværksætter- og vækstmiljø med til initiere, forstået på den måde, at der er tale om meget mere end blot et kontorfællesskab. Dette er også tilfældet med det seneste skud på stammen, nemlig IoT-centeret inQvation, der for nylig åbnede i Taastrup. På adressen Erik Husfeldts Vej 7 ligger en industribygning, der udefra tager sig ganske ordinært ud og glider ind i mængden af de øvrige industribygninger i området.

Se også:  Helt nye veje for digitale betalinger – også for fadøl

Men lige så snart, man kommer inden for, er der ikke ret meget, der er ordinært. Bygningen rummer ca. 3400 kvadratmeter, hvoraf de 2500 udgør den gamle produktionshal, hvor der i dag er indrettet fire separate arbejdszoner, placeret i hvert hjørne, med i alt 150 arbejdspladser i et åbent miljø.

I midten er et fællesområde med tre Airstream campingvogne, der er indrettet, så de blandt andet kan benyttes som mødelokaler, og i midten af hallen finder man den fineste grønne skov. Jo du læste rigtigt – en skov. På førstesal er endvidere indrettet en række helt unikke mødelokaler.

Satser på det rigtige match

”Vi overtog hallen for et år siden og åbnede lige før sommeren. Allerede nu er ca. en tredjedel af de disponible arbejdspladser besat, så interessen for at flytte ind har været stor. Modsat et almindeligt kontorlejemål, kan man dog ikke bare henvende sig og så underskrive en lejekontrakt. For det første skal alle opstartsvirksomheder have IoT som det fælles omdrejningspunkt, og for det andet skal det også give konceptuel mening, at de sidder her. Både for dem og for os”, siger direktør Claus Zibrandtsen.

Se også:  Fremtiden gemmer sig i skyen

Hvis en virksomhed kun ønsker at flytte ind for at gøre brug af de lækre og ekstraordinært spektakulære faciliteter, bliver der altså sagt nej. Formålet med inQvation er nemlig at etablere et match, der på sigt meget vel også kan føre til at et forretningsmæssigt engagement. Ud over faciliteterne i sig selv tilbyder man nemlig rådgivning, vejledning samt ikke mindst teknisk og udviklingsmæssig assistance, hvilket sker via virksomhederne i Zibra Group, der ejer inQvation.

Skovområdet i midten er skam ægte nok. Ingen plastiktræer her. Skoven bruges blandt andet til uformelle samtaler og telefonsamtaler.

TAGS
innovation
IoT
iværksætter

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S