Home » Gratis software » Hvad er fri software?
Hvad er fri software?

Hvad er fri software?

Share

I maj måned gæstede Richard M. Stallman fra Free Software Foundation, manden bag GNU, Danmark, og Alt om DATA tog ud for at tale med ham og i det hele taget blive klogere på, hvad fri software egentlig er

Software skabes af ingenting. En programmør begynder med en tom fil og når ved rene intellektuelle anstrengelser frem til et stykke software, som løser et problem. Det lyder akademisk eller næsten kunstnerisk. Sandheden er dog, at programmering også er et håndværk, hvor du skal kende materialerne (programmeringssprog og frameworks) og værktøjet (oversættere, udviklingsmiljøer, etc.).

Inden vi kommer for godt i gang med at tale om software og især fri software, er det værd at dvæle ved arkitekten bag begrebet, og det er her Richard M. Stallman kommer ind i billedet. Stallman er en amerikansk programmør, og efter et fysik-studium på Harvard blev han ansat i 1975 på MIT som forskningsassistent/programmør.

I midten af 1970’erne var computere stadig et nyt felt både i forskning og i erhvervslivet, og det har uden tvivl været en spændende tid for en nysgerrig ung mand som Richard M. Stallman.

Software bliver kommerciel

Begyndelsen af 1980’erne er en tid, hvor der sker en kommercialisering af software. Baggrunden er en stor reform af ophavsretten (eng. copyright) i 1976. Reformen ændrer på, hvornår det er rimeligt at bryde andres ophavsret (eng. fair use), og det giver startskuddet til en egentlig software-industri.

Fra at software er et fælles gode på universiteterne, opstår der virksomheder, som ikke ønsker at dele deres software-produkter med alle. Især på styresystem-området bliver Unix et kommercielt produkt, og universiteterne har pludselig ikke længere mulighed for at tilpasse styresystemet efter deres behov.

Se også:  Guide: Gør dine fotos bedre med gratis værktøj

Som mod-reaktion på denne begrænsning af brugernes rettigheder til at bruge, tilpasse og videre-
distribuere ændringerne, påbegynder Stallman i 1983 GNU-projektet, og det er i dag fundamentet i de fleste GNU/Linux-distributioner.

For at udbrede ideer omkring frit software, blev gruppen Free Software Foundation oprettet i 1985 med Richard M. Stallman i centrum. En organisation som Stallman stadig er formand for.
Siden 1990’erne har Stallman været en kendt aktivist. I denne artikel er det primært hans aktivisme omkring software, som er i fokus.

Når du ser på hans personlige website, kan du se, at han har en bred politisk interesse. Udgangspunktet for hans interesse er altid individets rettigheder – eller især i de tilfælde hvor vores rettigheder begrænses. Stallman ser ofte, at vores rettigheder begrænses af enten rå statsmagt eller kommercielle interesser.

Basale frihedsrettigheder

For at forstå, hvad der gør GNU-projektet til noget særligt, er det vigtigt at forstå, hvilke rettigheder Richard M. Stallman sætter i centrum. Helt centralt er fire rettigheder, som alle brugere (og programmører) har over et stykke software:

• Retten til at køre det – uanset formål
• Retten til at ændre det
• Retten til at distribuere det
• Retten til at distribuere det med ændringer

Det er her, det er vigtigt at forstå, at fri software ikke handler om pris. Det engelske ord free har både betydningen “gratis” og “frihed”. Vi har samme udfordringer på dansk. Der er stor forskel på “fri bar” og “et frit menneske”. Det første handler om prisen, mens det andet handler om udfoldelsesmuligheder. Kort sagt er Stallman ikke interesseret i fri bar, men ønsker at være et frit menneske.

Se også:  Spar penge: Billige programmer der kan matche de dyreste

Sagt lidt højtideligt skal vi acceptere og forstå at brugen af en computer (computing) er en del af menneskerettighederne. Adgangen til software må ikke begrænses på samme måde, som friheden til at ytre sig ikke må.

Lad os tage et blik på de fire basale rettigheder. Retten til at køre et program virker ligetil. Men det, at brugeren må bestemme hvornår og med hvilket formål, er ikke trivielt. Mange software-licenser sætter begrænsninger på, hvad software må anvendes til og af hvem. Det er ikke ualmindeligt at licensen forbyder at offentliggøre benchmarks (database-software er kendt for dette), hvilket gør det svært at sammenligne med et tilsvarende program.

Retten til at ændre i et program kræver ofte, at brugeren har adgang til kildeteksten. Men meget af det software, som du bruger hver dag, giver dig ikke adgang til kildeteksten. Tænk bare på de mange apps på din telefon, du bruger. Du ved i realiteten ikke, hvordan de virker. Og du har ikke en chance for at ændre på, hvordan de virker. Frit software stiller dig anderledes.

Med udgangspunkt i ophavsretten kan du ikke kopiere et godt program og give det til dine venner og naboer. Frit software giver denne mulighed. Du vil indvende, at begrænsningen er nødvendig, da software-producenterne er nødt til at kunne tjene penge. Men virkeligheden er, at langt de fleste software-producenter tjener penge på andet end software: konsulentydelser, undervisning, tilpasning for særlige kunder, etc. Den sidste rettighed i frit software er, at du må distribuere dine ændringer. Det betyder, at du kan forbedre et program og videregive din udgave af programmet.

1 2 3 4Næste

TAGS
fri sioftware
gnu
Open Source
software

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S