Home » AOD Pro » Hvad du måske ikke vidste om LAN-kabler …
Hvad du måske ikke vidste om LAN-kabler …

Hvad du måske ikke vidste om LAN-kabler …

Share

På den korte bane er der ikke nødvendigvis nogen praktisk forskel mellem et billigt CAT 5-skodkabel og et hundedyrt CAT 8-kabel. Men efterhånden som en installation udnyttes hårdere, kan der ligge ubehagelige overraskelser gemt i en billig kabelføring. Derfor stiller professionelle indkøbere krav om brug af kvalitetskabler og komponenter fra anerkendte producenter samt dokumentation med en Fluketest eller lignende for en installations kvalitet.

Voodoo

… eller sort magi. Det er AODs interne betegnelse for dyre gadgets, heriblandt kabler, som skal kunne give nærmest mirakuløse forbedringer af lyd og til en vis grad billede fra hi-fi- og AV-anlæg.

Nu da det er blevet almindeligt med netværksopkobling på den slags grej, er der naturligvis nogle firmaer, som har set endnu en krukke med guld for enden af regnbuen med deres højttaler-, signal- og strømkabler.

Vores EISA-kolleger på det svenske magasin Hifi & Musik tror på den slags. De sammenlignede i 2018 lytteindtrykkene fra et gratis ”Cat 5/6-kabel”, som de kaldte SSSK – Sämsta Sortens SkitKabel, med ni købekabler fra cirka 75 kr. og op. Deres konklusion gik kort ud på, at man skal smide omkring 2500 kr. for en meter, før der overhovedet er ”hul igennem”, og helt sublim bliver lyden i testernes ører med et Chord Company Music Streaming 1,0 m-kabel, som Lydspecialisten i Aalborg kan tilbyde for 33.000 kr. Der forlyder intet om dette kabels CAT-faktor – eller om en mentalundersøgelse er inkluderet i prisen.

I den verden, som vi hellere bevæger os i, kan der også være betydelige prisforskelle på LAN-kabler. Danske AV-Cables kan tilbyde et effektivt skærmet CAT 6a-kabel på 1,5 m i tre fabrikater og prisklasser: No-Name 32 kr., Clicktronic (1,0 m) 99 kr. og ViaBlue EP-7 589 kr.

Endelig er det muligt at totalnørde og selv fabrikere sine LAN-kabler. Så kan man købe de ønskede typer i ruller, terminere de ønskede længder med de stik, man anser for bedst, og bruge endnu en formue på specialværktøj til afisolering og crimpning. Det vender vi tilbage til i en kommende artikel. 

En kabeltester til under en ”hund” kan fortælle, om et LAN-kabel er samlet korrekt. Professionel dokumentation af kvaliteten i en LAN-installation kræver hardcore-grej i den femcifrede prisklasse.

TAGS
Ethernet-kabler
Kabler
LAN-kabler

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S