Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hvad du måske ikke vidste om LAN-kabler ...

Trådløse forbindelser gør det nemt og billigt at få opkoblede enheder til at fungere sammen i boliger og virksomheder. Høje, stabile hastigheder lykkes dog stadig bedst med kabler. Men hvilke kabler? AOD viser vej gennem denne del af netværksjunglen.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De datanetværk, som AOD hovedsagelig fokuserer på, starter med en internetforbindelse via en enhed, der almindeligvis kaldes et modem. Dette modem skaber kontakt til internetudbyderens – teleselskabets – telefon-, tv- eller fibernetværk, og desuden indeholder det normalt en trådløs router med Wi-Fi plus et antal kabelforbindelser.

I princippet er det absolut muligt at etablere et fuldstændigt trådløst datanetværk. I praksis vil de fleste virksomheder nok foretrække en hybridløsning, hvor netværks- eller LAN-kabler sameksisterer med trådløse radiobølger, alt efter hvad der er mest praktisk og/eller økonomisk.

Tillid og kontrol

Tillid er godt, kontrol er bedre – lyder et mundheld, som også kan være relevant i netværkssammenhænge, når det omskrives til ”Trådløst er godt, kabel er bedre”. Radiobølger udgør en sikkerhedsrisiko, og med kabelforbindelser får man den ultimative kontrol over datadistributionen i netværk, så man kan sikre sig, at de enkelte brugere får, hvad de skal have – hverken mere eller mindre.

Endnu et argument for at foretrække kabel-baserede datanetværk er de højere mulige hastigheder.

I dag er det almindeligt, at routere og andre netværksenheder er født med LAN-terminaler i gigabit-klassen. Det vil sige, at de kan kommunikere med andre enheder ved stabile hastigheder på op til 1 Gbps (en milliard bit i sekundet). Selv de bedste og dyreste, trådløse Wi-Fi-systemer kommer kun i nærheden af dette niveau på nogle få meters afstand.

Vi oplever ydermere, at stadig flere enheder i den høje ende nu kommer med 10 Gbps-terminaler. Så meget behøver ikke til streaming af indhold eller Office-filer, men hvis man arbejder med 4K/8K-video, hvor bitraterne kan komme op over 400 Mbps, og andre ”tunge” filer i TB-klassen, kan man virkelig spare ventetid under transmission og lagring.

CAT-faktor

Grundlæggende opdeles netværkskabler i kategorier – forkortet ”cat” på engelsk – sorteret efter båndbredde og hastighed. Aktuelt er der fem relevante kategorier at vælge imellem. Det laveste niveau kaldes CAT 5e, som kun bør bruges til korte stræk. Et kort kabel i denne kvalitet er ofte smidt i kassen til et modem, en router og andet netværksgrej – og dér bør det efter vores mening blive liggende. Derover følger CAT 6, CAT 6a, CAT 7 og CAT 8 med tiltagende performance og tilsvarende stigende priser.

Ved nyanskaffelse af LAN-kabler bør man satse på CAT 6a, som efter vores mening tilbyder den optimale kombination af hastighed (op til 10 Gbps ved 100 m), udvalg og pris.

Ved udvalg forstår vi ikke alene, at kabler kan købes i mange forskellige farver og terminerede længder, men også at man kan vælge afskærmningstype og ledertykkelse.

I sig selv har såkaldte parsnoede ledere en god immunitet over for indstråling af elektrisk støj – tænk blot på fastnettelefoner, som har klaret sig med sådanne kabler siden tidernes morgen. Alligevel giver det mening at udstyre netværkskabler, som skal håndtere store datamængder eller fungere i miljøer med elektromagnetiske støjkilder, med afskærmning. Det vil sige en ”strømpe” af elektrisk ledende folie eller fletvæv, der fungerer som beskyttelse af alle kablets ledere og/eller de enkelte lederpar.

LAN-kabler termineres normalt med stik af RJ45-typen, som kan fås i et utal af udførelser og til priser fra nærmest ingenting til det vanvittige.

AWG, PoE, CCA ...

Når vi forholdsvis almindelige brugere køber LAN-kabler, er det normalt de såkaldte patchkabler, vi vælger. Det vil sige færdigsamlede kabler i længder fra 20 cm til 100 m og med stik af RJ45-typen i begge ender. Patchkabler skal helst være nemme at føre og er derfor forholdsvis bløde, fordi de enkelte ledere består af mange tynde kobbertråde.

Ledernes tværsnit kan have betydning for båndbredden. Derfor er det almindeligt at specificere ledernes tykkelse, og det gøres med en lidt kryptisk måleenhed, nemlig AWG, som står for American Wire Gauge.

Det kryptiske består i, at jo højere tal, desto tyndere er tråden. Hvis man eksempelvis skal vælge mellem to LAN-kabler med AWG på henholdsvis 23 og 26, vil de fleste vel intuitivt anse 26-typen for at være bedst. Forkert! 23-typen har et tværsnit på 0,2579 mm2, og 26-typen er nede på 0,1288 mm2 eller cirka det halve.

Alle LAN-kabler produceres med silketrykte specifikationer på yderkappen. Vi oversætter teksten på en stump af det allround-kabel, vi selv køber i ruller: CAT 6A (CAT-faktor), S/FTP (Shielded/Foiled Twisted Pairs), PIMF (Pair in Metal Foil), Shielded (afskærmet), 4x2xAWG26/7 (4 x 2 ledere i AWG 26-tykkelse med 7 tråde i hver leder), CU (kobber), Stranded (bløde ledere), 100 OHM (karakteristisk impedans), 500 MHz (båndbredde).

Et CAT 6a-kabel er en forholdsvis enkel konstruktion med 4 x 2 parsnoede ledere, der er afskærmet med både folie og en flettet strømpe. Det kan overføre 10 Gbit over afstande op til 100 m, og prisen kan være lav.

AWG-specifikationen kan få afgørende betydning i professionelle installationer, hvor LAN-kabler også bruges til at strømforsyne enheder som overvågningskameraer, adgangspunkter, VoIP-telefoner, dørlåse og meget andet godt. Dette kaldes PoE (Power over Ethernet).

Vi bliver i eksemplet med 23- og 26-kabeltyper, som har en modstand på henholdsvis 0,064 ohm/m og 0,125 ohm/m. Det vil sige totalt 6,4 ohm og 12,5 ohm i de to ledere i et kabel på 50 m. Hvis vi sender 1 A gennem disse to kabler, afsættes der henholdsvis 6,4 W og 12,5 W varme i dem. Dette kan ikke alene gøre situationen hot i kanaler og bakker med mange kabler; spændingsfaldet kan også blive så stort, at enhederne ikke får strøm nok.

Til professionelle er der masser tabeller og beregningsværktøjer på nettet. Vi andre behøver ikke vide meget mere, end at Ethernet-standarden tillader PoE-kabelføring op til 100 m fra en switch eller hub og hen til den strømforbrugende enhed.

CCA, som står for Copper Clad Aluminium, er endnu et aktuelt begreb i LAN-verdenen. En kabelproducent kan spare penge og vægt ved at gå fra tråde af rent kobber til aluminium med en tynd kobberbelægning. Ulempen ved denne teknik er, at aluminium har højere specifik modstand, så det giver større tab, og desuden er det stivere, så et kabel lettere knækker, når det bukkes nogle gange.

Dette Ethernet-kabel er skabt til hi-fi-nørder, og en enkelt meter koster 33.000 kr.!

Og så kommer vi til at tænke på, om der sælges ”fake” LAN-kabler, der ligner anerkendte mærkevarer og markedsføres med de ”rigtige” specifikationer, selv om de i virkeligheden er noget billigt stads. De to korte svar lyder: Selvfølgelig er der fake-kabler derude. Og masser af brugere opdager det aldrig.

På den korte bane er der ikke nødvendigvis nogen praktisk forskel mellem et billigt CAT 5-skodkabel og et hundedyrt CAT 8-kabel. Men efterhånden som en installation udnyttes hårdere, kan der ligge ubehagelige overraskelser gemt i en billig kabelføring. Derfor stiller professionelle indkøbere krav om brug af kvalitetskabler og komponenter fra anerkendte producenter samt dokumentation med en Fluketest eller lignende for en installations kvalitet.

Voodoo

… eller sort magi. Det er AODs interne betegnelse for dyre gadgets, heriblandt kabler, som skal kunne give nærmest mirakuløse forbedringer af lyd og til en vis grad billede fra hi-fi- og AV-anlæg.

Nu da det er blevet almindeligt med netværksopkobling på den slags grej, er der naturligvis nogle firmaer, som har set endnu en krukke med guld for enden af regnbuen med deres højttaler-, signal- og strømkabler.

Vores EISA-kolleger på det svenske magasin Hifi & Musik tror på den slags. De sammenlignede i 2018 lytteindtrykkene fra et gratis ”Cat 5/6-kabel”, som de kaldte SSSK – Sämsta Sortens SkitKabel, med ni købekabler fra cirka 75 kr. og op. Deres konklusion gik kort ud på, at man skal smide omkring 2500 kr. for en meter, før der overhovedet er ”hul igennem”, og helt sublim bliver lyden i testernes ører med et Chord Company Music Streaming 1,0 m-kabel, som Lydspecialisten i Aalborg kan tilbyde for 33.000 kr. Der forlyder intet om dette kabels CAT-faktor – eller om en mentalundersøgelse er inkluderet i prisen.

I den verden, som vi hellere bevæger os i, kan der også være betydelige prisforskelle på LAN-kabler. Danske AV-Cables kan tilbyde et effektivt skærmet CAT 6a-kabel på 1,5 m i tre fabrikater og prisklasser: No-Name 32 kr., Clicktronic (1,0 m) 99 kr. og ViaBlue EP-7 589 kr.

Endelig er det muligt at totalnørde og selv fabrikere sine LAN-kabler. Så kan man købe de ønskede typer i ruller, terminere de ønskede længder med de stik, man anser for bedst, og bruge endnu en formue på specialværktøj til afisolering og crimpning. Det vender vi tilbage til i en kommende artikel. 

En kabeltester til under en ”hund” kan fortælle, om et LAN-kabel er samlet korrekt. Professionel dokumentation af kvaliteten i en LAN-installation kræver hardcore-grej i den femcifrede prisklasse.