Af Henrik Malmgreen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Fremtidens verden er datadrevet, og data er fremtidens værdifulde råstof. Data bliver handlet og solgt og er betydelige penge værd for de rette. Det gælder ikke mindst dine helt personlige data og oplysninger om bankforhold, sundhedsforhold, økonomiske forhold og stort set alle andre personlige forhold. Borgerne skal rustes til at leve i en verden med konstant påvirkning af AI. Men når data er guld, skal de også opbevares sikkert. Og hvor anbringer du helst dine guldreserver? I banken naturligvis – og hvor bør du på samme måde anbringe dine dit dataguld? I en databank.
En personlig databank kan være en del af løsningen. Det er i hvert fald den anbefaling den teknologiske tænketank Siri-kommissionen, der ser på Danmarks forhold til ny teknologi, er kommet med i rapporten ”AI. Scenarier. Etiske overvejelser & Anbefalinger”. Rapporten handler overordnet om fremtidsmulighederne for anvendelsen af kunstig intelligens og machine learning, der netop er de redskaber, som dine personlige data bliver vredet igennem, hvis store aktører som banker, sparekasser, pensionskasser og forsikringsselskaber får fat i dem.
Sæt dine data i banken
Men du kan beskytte dine data ved at sætte dem i din egen personlige databank, som ingen kan og må røre ved. Der findes allerede en række firmaer, som tilbyder Personal Data Stores (PDS) eller personlige databanker forklædt som forskellige apps og services. De fleste er små iværksættervirksomheder, men der er også opstået en del databrokers, marketingfirmaer og andre, der har baseret deres forretning på mere eller mindre listig dataopsamling. De rigtigt store som Facebook og Google mv. kører benhårdt på og stiller en række gratis services og ydelser til din rådighed, men så påberåber de sig også retten til at udnytte alle de data, de kan hente ud af det. Det er naturligvis ikke helt optimalt, da dine data derved (ud over at de nu nærmest er andres ejendom) også ligger spredt på mange platforme, ligesom datakvaliteten kan være svingende.
I stedet foreslår Siri-kommissionen en slags udvidet ”Min side” enten som personliggjort del af en offentlig digital borgerportal eller en personlig cloud, hvor alle dine følsomme data (inkl. DNA-data, som bliver mere og mere værd) kan ligge behørigt opbevaret, krypteret og anonymt. Anonymiteten indebærer også, at det kun skal være muligt for myndigheder og instanser at opnå adgang via en dommer-kendelse, og det skal være muligt både at opdatere og downloade data, kommunikere og handle anonymt, ligesom du selv skal kunne tage data med dig og slette data (hvis du eksempelvis er blevet fuldt helbredt for en lidelse og ønsker at få denne sygehistorie slettet). Omvendt skal du også kunne tilføje data for at kunne gøre brug af flere tjenester mv. Du får kort sagt et personligt datalager, som kun du råder over, og hvor du kan indsamle, lagre, opdatere, analysere og dele data og herunder også tilbagekalde et eventuelt tilsagn om at give en tredjepart adgang.
Ida Auken fra det Radikale Venstre (th.) og Thomas Damkjær Petersen (tv.), der er formand for IDA, er blandt stifterne af Siri. Siri-kommissionen er ikke nogen Apple-forlængelse, men blev skabt i sommeren 2016 af Ida Auken fra Radikale Venstre og Thomas Damkjær Petersen, der er formand for ingeniørforeningen IDA. Formålet er at skabe debat om kunstig intelligens, og dennes betydning for det danske samfund i forhold til vækst, arbejdsmarked, kompetencekrav og etiske udfordringer.Men der er ét problem.
Flere fremtrædende forskere både herhjemme og i udlandet er ikke specielt begejstrede for denne form for ”dataselvbestemmelse” i en tid, hvor bl.a. lægevidenskaben med åbne data fra smartphones og fitness-gadgets har uanede muligheder for at forebygge sygdomme. Lukkede personlige databanker vil gøre det meget sværere for forskere generelt at opnå pålidelige personlige data om befolkningens livsførelse og livssituation. Desuden må forskerne i de tilfælde, hvor de enkelte frivilligt stiller data til rådighed, tage højde for, at nogle borgere så måske begynder at afgive falske data om sig selv. Og det vil selvsagt ikke føre til gode videnskabelige resultater, at alle kan lave egne versioner af, hvor sunde, hvor rige og hvor perfekte de er.
Jeg har nogle personlige data, hvad vil du give for dem?
Thomas Damkjær Petersen, der er formand for IDA og medstifter af Siri, indvender dog hertil, at personlige databanker først og fremmest giver borgerne mulighed for at bestemme over egne data, og dermed altså også selv bestemme, hvem der eventuelt må bruge disse data. Hvis du for eksempel gerne vil give dine data til kræftforskning, kan du trygt gøre det, uden at andre (det kunne være dit forsikringsselskab eller din bank) får adgang af den grund.
Private borgeres generelle tiltro til brug af deres data er mildest talt heller ikke stor, Ifølge en undersøgelse foretaget af den britiske brancheorganisation Direct Marketing Association (DMA) svarer hele 80 % af alle adspurgte, at data primært bliver indsamlet for at give virksomhederne en fordel. Kun 8 % mente, at disse data mest var til forbrugernes fordel. Desuden er der det, at mange gratis apps, cloud-baserede services og sociale netværk i dag kun er gratis, fordi du ved at bruge dem afgiver en masse data om dig selv, som selskaberne bag de gratis tjenester sælger videre til andre virksomheder og organisationer. Og du aner reelt ikke, hvilke virksomheder og organisationer, der køber dine oplysninger og til hvad og hvad, de betaler for dem. Imidlertid kan Siri-kommissionen også forudse andre spørgsmål. Hvis du eksempelvis har fået diagnosticeret en sygdom og fået anvisning på en ”precision medicine” altså en medicin, som er designet efter din DNA-profil og fremstillet specielt til dig, vil du måske føle dig trådt for nær og undlade at tage imod den slags råd og remedier.
På den anden side kan du jo også benytte dine sundhedsdata til at forhandle med dit forsikringsselskab. Omtalte DMA-undersøgelse viser eksempelvis også, at det antal forbrugere, der ser deres personlige data som et middel til at forhandle bedre priser og tilbud fra virksomheder, er stigende. I 2012 lå tallet på 40 %, mens det i 2016 var over 50 %.
Og hvad har AI så med alt det at gøre?
Siri-kommisionens rapport rummer ud over anbefaling af en personlig databank også en række retningslinjer for vor fremtidige brug af kunstig intelligens.Vi bør sikre:
• at vi som borgere er bedst muligt rustede til at leve i verden med konstant påvirkning af AI,
• ikke at udvikle AI med det formål at erstatte mennesket, men sikre, at AI altid komplementerer mennesket og ‘kun’ er en robot, altså en robot, der samarbejder med mennesket,
• at mennesket altid har det sidste ord, og at et menneske altid ved, om han/hun taler med en maskine eller med et menneske,
• altid at tænke privatlivsrisici og dataetiske implikationer for individet ind i design og udvikling fra begyndelsen,
• at beskytte danskernes ret til anonymitet ganske som enhver har ret til en hemmelig adresse,
• at udvikle en standard for, hvordan man forklarer en algoritme,
• at udvikle egne dataetiske principper, der går længere end datalovgivningens krav,
• at stille krav til, at der målrettet arbejdes for at mindske problematiske bias i data,
• tænke lighed ind i udviklingen og designet af AI-tjenester og systemer, således at også ressourcesvage får gavn af udviklingen.