Intelligent robotplæneklipper spækket med funktioner

Intelligent robotplæneklipper spækket med funktioner

Share

Automower 315X er den nye topmodel i Husqvarnas serie af robotplæneklippere. Her får du gps-baseret navigation, mobilstyring, tyverialarm og meget mere 

Automower 315X er navnet på Husqvarnas nyeste robotplæneklipper. X’et står for eksklusiv. 315X har intelligent og ensartet klipning, mens GPS-baseret navigation sikrer, at Automower 315X klipper græsset ensartet, også ved komplekse haver. Ved hjælp af GPS’en opbygger robotplæneklipperen et kort over din have, så den ved, hvor den allerede har klippet. Det optimerer klipningen.

Den intelligente adfærd betyder også, at 315X tilpasser sig udfordringer som skråninger, hvor den automatisk vil øge trækkræften for at slide mindre på maskinen.

Fjernstyring via mobilen

Med mobilen i hånden kan du styre 315X – uanset hvor du befinder dig. Du kan sende start-, stop- og parkerkommandoer, justere tidsintervaller for klipning og modtage alarmer, hvis der er opstår problemer.

Se også:  Nu kan du gøre din kaffekande intelligent
Tyverisikring

Selvom 315X er eksklusiv, bør tyveknægte holde sig væk. Robotplæneklipperen er nemlig udstyret med en tyverisikring, der hyler, hvis den forlader dens område. Skulle det alligevel lykkes at fjerne robotplæneklipperen, kan du via Automower Connect spore robotplæneklipperens placering.

Eksklusivt design

Med orange hjulkapsler og LED-forlygter skiller Automower X-line sig ud fra mængden af robotplæneklippere. Og med de energieffektive forlygter risikerer du ikke at snuble over robotten i mørket.

Skjold beskytter den

En kofanger af gummi på fronten beskytter robotplæneklipperens skjold mod stød og ridser, så den altid står flot.

Husqvarna Automower 315X Automower 315X klipper plæner op til 1.600m2. Prisen er 17.495 kroner.

Se også:  Styr dit køleskab med stemmen

Hvidt eller orange skjold koster 345 kroner.

Del denne