Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu skal 5G være endnu hurtigere – nyt frekvensbånd

De to teleselskaber Telenor og Telia fyrer nu op under et hurtigere 5G-netværk, en nødvendighed for at sikre fremtidens krav til datahastigheder og -kapacitet på det mobile netværk.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er et led i udrulningen af det fælles netværk som Telenor og Telia driver, at der nu skal skrues op for hastigheden på netværket, og med Energistyrelsen netop udstedte frekvenstilladelse på 3,5 GHz-netværket er det nu blevet en realitet.

Telenor og Telia forventer, at langt størstedelen af danskerne har adgang til 5G i 2022, men allerede inden skal hastigheden nu opgraderes.

Endnu flere master

Det betyder dog, at der i Danmark skal sættes endnu flere master op, for den højere frekvens betyder også, at der ikke kan sendes så langt.

”5G vil i sin fulde udrulning være baseret på et fintmasket netværk af flere og mindre antenner end for eksempel 4G-netværket. Ydermere kan signalet fra 5G-masterne koncentreres ved retningsbestemmelse, hvilket betyder, at man med 5G kan opnå ekstremt hurtige hastigheder og høj kapacitet,” forklarer Pressechef hos Telia, Mads Houe til AOD PRO.

Jesper Mølbak, netværksekspert hos Telenor mener dog ikke at det bliver så voldsomt mange flere master.

”Vi har allerede et stort netværk med over 4300 master, så i første omgang betyder det ikke nødvendigvis, at der skal flere master til,” siger Jesper Mølbak og fortsætter:

”Men på sigt, når der kommer flere 5G-enheder i mobilnetværket, og databehovet stiger yderligere, og nye erhvervsløsninger kommer til, så kommer vi også til at tilpasse mobilnetværket herefter.”

40 procent flere data om året

En af årsagerne til at 5G-netværket allerede skal opgraderes, inden det reelt er rullet ud i hele Danmark, er ifølge Mads Houe, at danskernes dataforbrug stiger med cirka 40 procent om året, og antallet af enheder, der kobles på nettet (IoT-enheder, red.), som sender og modtager data, accelerer i disse år.

”Med implementeringen af 5G vil vores netværk kunne møde dette voksende kapacitetskrav og udbygges i takt med, at behovet stiger,” siger Mads Houe.

Det bliver dog næppe de private forbrugere, der her og nu kommer til at få glæde af 5G-netværket, for det er primært et netværk, som handler om store hastigheder og masser af data.

”Den almindelige dansker vil måske ikke opleve den store forandring lige med det samme, da der ikke er så mange apps og funktioner, der understøtter 5G endnu. Men for at møde danskernes stigende dataforbrug, så er der behov for at tage nye teknologier som 5G i brug,” siger Mads Houe.

Effektiv lagerstyring

For erhvervslivet mener Mads Houe, at der er en række fordele med 5G-netværket generelt og den nye, hurtigere, standard i særdeleshed. Han nævner lagerstyring.

”5G åbner op for en helt ny verden af hyper-effektiv produktions- og lagerstyring, og den høje netværkskapacitet giver mulighed for at udstyre flere tusinde emner på dit lager med individuelle sensorer, der sender online til din server, så systemet selv kan holde styr på lagerbeholdningen, i realtid og med hidtil uset præcision,” forklarer Mads Houe.

Han mener også, at det er helt afgørende for selvkørende biler og præcisionskrævende robotteknologi, for eksempel inden for kirurgi, hvor signaler bare ikke må være forsinkede.

Udrulningen af 5G betyder dog også, at vi snart skal til at sige farvel til 3G-signalet, for i trit med udrulningen af 5G, lukker teleselskaber som Telia og Telenor, lige så langsomt ned for det gamle 3G-signal.

”I forbindelse med den gennemgribende modernisering af vores mobilnet, som vi foretager over de kommende år, lukker vi ned for den ældre 3G-teknologi, øger kapaciteten på 4G og introducerer 5G,” siger Mads Houe, Telia.

Den samme melding kommer fra Telenor.

”Udfasningen af den ældre 3G-teknologi er også en del af den store netværksmodernisering, som vi er i gang med,” forklarer Jesper Mølbak fra selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere