Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
“Det skal ikke være nogen hemmelighed, at folk som er på farten ofte behandler deres ting mindre hensigtsmæssigt. Mobiltelefoner, computere, usb-nøgler og andre enheder bliver tabt på jorden, roder rundt i bunden af bilen osv. Vores nye usb-nøgle er nærmest specielt designet til de mennesker”, siger Michael Lysholt-Nielsen, der er dansk landechef for Kingston Technology.
”Gummioverfladen gør, at nøglen er mere robust og sikker mod dagligdagens stød, så efter en tur i asfalten eller i bunden af bilen, kan nøglen stadig tages frem til et møde eller lignende.”
Kingston DataTraveler R500 tilbyder hurtige overførsler på op til 30MB læsehastighed og 20MB skrivehastighed i sekundet. Usb-nøglen kan fås med 16-, 32-, og 64-, GB, og den kommer med fem års garanti og 24/7 teknisk support. Prisen starter ved 306 kroner.