Home » Stationær computer » Hurra! Danmarks første elektronhjerne fylder 60 dask
Hurra! Danmarks første elektronhjerne fylder 60 dask

Hurra! Danmarks første elektronhjerne fylder 60 dask

Share

Den første danske computer DASK så dagens elektroner i en villa i Valby i 1958 og fejrer 60 års fødselsdag i år. Det meste af den var hjemmelavet og hjemmesyet

I maj måned 1958 udtrykte et ældre par, der boede i enden af Bjerregårdsvej i Valby, frygt for at passere en stor patriciervilla, hvor ejerne havde indviet en kolos, der jonglerede med atomer og elektroner. Når fruen gik forbi huset, kunne hun se et giftigt blåt lys og tydeligt mærke en voldsom prikken i huden, for hun vidste jo, at den slags kunne man ikke holde inden døre.

Lyset kom fra ensretterdelen, der strømforsynede den kæmpestore elektronregnemaskine, der netop var indviet i februar i villaens spisestue. Maskinen bar betegnelsen ”Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator”, men det blev hurtigt bare forkortet til DASK.

Selvbygget er velbygget

Amerikanerne havde nu efter krigen overskud til at arbejde med atomer og elektroner på en lidt mere konstruktiv måde, og også tyskerne, briterne og svenskerne havde fremstillet dele til elektronregnemaskiner. Og disse dele kunne DASK uden videre være blevet opbygget af, hvis de ikke havde været alt for dyre for det danske computerbudget, så DASK-konstruktørerne måtte bygge det meste selv.

Og konstruktionen tog først og fremmest den unge ufaglærte elektrotekniker Tage Vejlø på sig. Han havde været i Sverige for at studere matematikmaskiner, som elektronhjerner også blev kaldt dengang. Vejlø indrettede simpelt hen et mekanisk værksted i billardkælderen i villaen, hvor alle specialkomponenterne blev fremstillet af ham og en lille håndfuld medarbejdere.

Se også:  Computer-love Del 2/2: Moore med mere og flere

Holdet startede med at købe cirka 65.000 små ferritringe i USA (dengang forløberen for ram-kredse), som skulle indgå i maskinens ram-lager. Ud af de 65.000 ringe udvalgte Vejlø og hans team 43.000 særligt velvirkende, og de blev indsyet i et tredimensionelt netværk af 0,3 mm kobbertråd af hans kone Solveig, hans svigerinde Bodil og hendes datter hjemme ved køkkenbordet.

Lageret kom på den måde til at bestå af 1024 såkaldte helceller på hver 40 bits. DASK var fra starten tænkt som en elektronisk regnemaskine, og 40 bits giver faktisk en større talpræcision, end de fleste moderne maskiner kan præstere. I moderne enheder svarer det til 1024 x 40/8 = 5120 bytes eller 5 Kbyte.

Efterhånden blev kapaciteten af ferritlageret dog utilstrækkelig, så det blev nødvendigt at supplere med et tromlelager (en slags datidens harddisk). Tage Vejlø tog til Tyskland, der fremstillede færdige tromlelagre, men de var alt for dyre. I stedet konstruerede han et par tromler selv og belagde dem med magnetstof indkøbt i USA. For at fordele magnetlaget jævnt, tyndt og glat brugte den selvlærte elektrotekniker en sprøjtepistol koblet til en Nilfisk støvsuger.

Se også:  Og sådan skete det, at vi fik æternet …

Også læse-/skrivehovederne til tromlelageret var håndlavede ud fra hjemmekøbte ferrithalvdele, som velvillige ægtefæller havde siddet og rullet derhjemme. De små spoler blev poleret på samlingsfladerne og holdt adskilt af aluminiumsfolie med en tykkelse på 0,05 mm for at opnå en præcis afstand. De færdige tromler havde en samlet kapacitet på 256 kanaler à 32 helceller eller 40 Kbyte i moderne måleenheder. Til sammen kunne tromle- og ferrit­lageret rumme godt 9000 decimaltal.

Elektronikken blev indbygget i to mægtige lyseblå stålskabe, der strakte sig fra gulv til loft i hele spisestuens længde. Det ene stålskab rummede strømforsyningen og regneenheden, mens det andet indeholdt styreenheden, og skabene havde på forsiden skydedøre af glas, bag hvilke du kunne se de 2200 radiorør eller elektronrør, som var kalkulatorens aktive komponenter.

Stålskabene var forbundet med hinanden ved hjælp af kabler under parketgulvet. Den færdige DASK vejede tæt på 3,5 ton, og det kunne spisestuegulvet naturligvis ikke holde til, så hele gulvet måtte forstærkes med ekstra stolper i kælderen. Desuden udviklede den omfattende elektronik en masse varme, og maskinen måtte afkøles med et omfattende kølings- og ventilationsanlæg, der blev installeret i kælderen og forsynet direkte med vand fra vandværket.

Kontrolpulten fra DASK har i dag en fornem plads på Teknisk Museum i Helsingør. Se mere på www.tekniskmuseum.dk

TAGS
dask
historie

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S