Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny dansk streamingtjeneste skal lære hundeejere nye tricks

Streamingtjenesten Hundetv.dk vil gøre danske hundeejere endnu klogere på deres firbenede bedste venner med en bred vifte af originale og danskproducerede serier om alt fra træning og leg, ernæring, sundhed til livet med hvalp, teenage- eller seniorhund.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

2020 var et rekordår for hunde i Danmark. Antallet af danske hunde steg i august, september og oktober sidste år med mere end 26 procent sammenlignet med 2019, og i dag findes der langt over 800.000 hunde i Danmark. Det svarer til, at knap hvert tredje danske hjem har et logrende, firbenet familiemedlem. En hund, der kræver omsorg, træning, stimulering og opmærksomhed hele sit liv.

Men nu er 2020 ovre, og de mange små nuttede hvalpe fra corona-årets hundeboom er blevet teenagere. Og hvad gør man, når ens firbenede bedste ven pludselig er blevet forvandlet til en energisk hormonbombe af en teenagehund, som både har vat i ørene, sex på hjernen og slet ikke kan huske noget af det, den har lært?

Gode råd, tips og tricks til en glad, sund og motiveret hund

Mange rådvilde hundeejere tyr måske til nettet for svar på deres hundespørgsmål, men det er langt fra altid, at google-svar eller tilfældige YouTube-videoer løser problemet på hundens – og hundeejerens præmisser.

Google- og Youtubes mange løsninger kan være fristerende, men som med børneopdragelse i småbørnsfamilier rummer nettet et hav af forskellige holdninger – og løsninger på problemerne. Bare spørgsmålet ”Hvordan får jeg min hund til at komme, når jeg kalder?” giver knap en million hits og det er selvsagt svært for den enkelte hundeejer at navigere i disse mange løsninger. Løsninger, der i nogle tilfælde er baseret på metoder, der kan gøre langt mere skade end gavn for hunden.

Netop dén problematik vil Lea Nor, Christina Berantzino og Tanja Benn, der står bag streamingtjeneste Hunde TV, til livs.

- Med Hunde TV har vi skabt et sikkert online rum for hundeejeren, hvor der er garanti for, at alle råd og træningsmetoder er etisk forsvarlige, er funderet i ros og belønning og derved styrker træningsrelationen mellem hund og ejer. Og til de mange nye hundeejere, der fik hvalp i 2020 har vi lavet netop lavet en særlig serie om teenagehunde, som forhåbentligt kan gøre det lettere for hundeejere at sætte sig ind i hundes adfærd og behov i teenagefasen. Det er rigtig vigtigt, fordi hunden i denne fase er særlig sårbar og usikker og derfor har brug for de rigtige rammer og den rette hjælp fra ejeren, fortæller medstifter af Hunde TV, Lea Nor.

Udover at være grundigt uddannede hundetrænere, er Lea, Christina og Tanja også selv mangeårige hundeejere og har tilsammen 11 hunde. I deres daglige professionelle arbejde med hunde oplever de ofte, at hundeejere fortvivlet kommer til dem, når fx træningsmetoder eller sundhedsråd fundet på nettet ikke virker som forventet. Derfor har de iværksat Hunde TV med en mission om at skabe en strømlinet online vidensplatform med originale hundeserier, der skal sikre, at den almindelige hundeejer klædes bedst muligt på med inspiration, øvelser, råd, tips og tricks til livet med hund.

En streamingtjeneste, der giver pote

Streamingtjenesten fungerer som et online hundefællesskab, og giver lige nu adgang til 150+ hundevideoer og mere end 15 timers indhold, som udvides hver måned. I stedet for en inddeling i komedier, thrillere og krimier, som man typisk finder i de klassiske streamingtjenester, dækker Hunde TV et massivt vidensområde med kategorierne ”Rolig hund”, ”Alene hjemme”, ”Indkald”, ”Gå pænt i snor”, ”Leg & aktivering”, ”Sundhed” og ”Hundesport interviews”. Derudover har streamingtjeneste også særlige serier, der er centreret om bestemte faser i hundens liv, fx hvalpepakken, men også en teenagepakke, der er udviklet til blandt andet de mange nye ejere af de 23.742 hunde, der kom til i 2020 og som efterhånden har ramt puberteten.

Lea Nor, Christina Berantzino og Tanja Benn får i hundeserierne selskab af et fast og nøje udvalgt team af hundeeksperter, herunder dyrlæger, fodernørder, opdrættere, behandlere og hundesportens Danmarksmestre. Serierne er spækket med viden og langtidsholdbare løsninger på nogle af de mest almene udfordringer blandt danske hundeejere.

Fælles for alle hundeeksperter i serierne er, at de arbejder med hundene med udgangspunkt i positiv forstærkning, hvor hunden udvikler nye færdigheder og gode vaner gennem ros og belønning i stedet for skældud og straf. Samtidig er videoerne formidlet i øjenhøjde, så hele familien kan sidde med foran skærmen og blive klogere på deres firbenede familiemedlem.

Et medlemskab af Hunde TV, der giver ubegrænset adgang til 150 + serier om hunde, koster 79, - kr./måned. Der er ingen bindingsperiode og medlemmer af Dansk Kennel Klub får 10 % rabat.

Fakta om hundeboomet

Hvor mange hunde findes i Danmark?
Ifølge Dansk Hunderegister findes der mellem 800.000 og 850.000 hunde i Danmark.

Stigning i antal hunde
I 2020 steg antallet af hunde med 23.742, hvilket svarer til en stigning på 10 % sammenlignet med 2019. I månederne august, september og oktober var denne stigning på hele 26 %.

Øget forbrug
Ifølge Danske Bank brugte danskerne 20 % flere penge på deres kæledyr i 2020 sammenlignet med 2. Det svarer til ca. en halv milliard.

Flere forsikringer
Danmarks to største forsikringsselskaber Tryg og Topdanmark melder også om stigninger i køb af ulykkesforsikringer til kæledyr. Her har Tryg oplevet en stigning på hele 30 % og Topdanmark en stigning på 22 % sammenlignet med 2019.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere