Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hue integreres med Bosch, Logitech og Samsung

Philips har netop offentliggjort helt nye Friends of Hue-samarbejder med Bosch, Logitech og Samsung SmartThings. Dermed kan produkter, applikationer og platforme fra de tre fabrikanter nemt integreres med Philips Hue, og det giver vildere lysoplevelser i hjemmet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Internet of Things”, som har været på alles læber de seneste år, forbinder lys, termostater og andre funktioner i hjemmet, så de arbejder sammen, men det kræver en fejlfri integration mellem de forskellige enheder i hjemmet. En integration, Philips Hue systemet er verdenskendt for, og som nu også omfatter produkter fra andre producenter.

"Vi er meget glade for at lancere de nye samarbejder", siger Sridhar Kumaraswamy, Business Leader Connected Home Systems hos Philips Lighting.

"Vi arbejder i forvejen sammen med Apple og Nest, og alle vores Friends of Hue-samarbejder styrker mulighederne for belysning i hjemmet. Ved at integrere vores belysning med nye ideer fra vores samarbejdspartnere, kan vi tage belysning i hjemmet til helt nye højder både nu og i fremtiden", uddyber Sridhar Kumaraswamy.

Lyset tilpasser sig rutiner og uvante situationer

Gennem integrationen med Bosch og Nest kan lyset eksempelvis blinke gult, hvis røgalarmen går, og derefter blive rødt, så man kan navigere i et tilrøget rum. Det kan også tænde, når man ikke er hjemme for at undgå indbrud, eller lyset kan dæmpes og give en afslappende atmosfære, mens temperaturen i rummet reguleres.

Hue kan også integreres med Logitechs Harmony-system. Dermed kan man med fjernbetjeningen styre lyset, så det understreger stemningen, når man vil se film eller fjernsyn.

SmartThings fra Samsung integrerer Philips Hue med sin såkaldte home-platform. Det giver Hue mulighed for at respondere på daglige rutiner ved at arbejde sammen med fx sensorer, låse, kameraer, termostater, højttalere og m.m.

Derudover er Hue kompatibelt med Apples stemmestyring, Siri, med Apple Watch og med resten af Apple’s homekit.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere