Huaweis nye smartwatch holder to uger på en opladning

Huaweis nye smartwatch holder to uger på en opladning

Share

Det er slut med at smide uret i opladeren hver nat. Det nye Huawei Watch GT skal blot oplades en gang hver anden uge, selv om du bruger det intensivt hver dag. Det er desuden spækket med smarte sportsfunktioner

Det var ikke kun den nye Mate 20 Pro, der var på tapetet, da Huawei sidste måned holdt pressemøde i London. Der blev også præsentere nye wearables. På det tidspunkt var det dog ikke klart om disse enheder kom til Danmark, men det ved vi nu at de gør. Huawei har netop udsendt dansk pressemeddelelse med specifikationer og pris på uret Watch GT og armbåndet Band Pro 3.

Tilpasser strømforbruget

Huawei Watch GT er udstyret med en intelligent strømbesparende funktion. Når brugeren har sit Huawei Watch GT på, skelner det mellem forskellige aktiviteter, såsom hverdagsbrug, søvn og motion, og kan via en strømspare-algoritme tilpasse strømforbruget til den konkrete brugssituation.

Det betyder, at uret automatisk sættes på strømbesparende tilstand, når brugeren ikke anvender dets funktioner aktivt. Det er med til at sikre, at uret kan holde strøm i helt op til to uger ved hyppigt brug og i op til 30 dage ved moderat brug.

Uret har netop fået sit navn for at understrege den lange batterilevetid. GT, som er en forkortelse for det italienske Gran Turismo, er en direkte reference til bilindustrien og de sportsvogne, der er velegnet til at køre lange distancer med høj hastighed.

“Huawei Watch GT er en gamechanger for smartwatch-kategorien. Urets lange batterilevetid er et eksempel på, hvordan vi ved at koble vores indsigt i brugernes behov med ny teknologi og innovation kan skabe et produkt med et funktionelt og stilfuldt design. I sidste ende kan det gøre en forskel i hverdagen for dem, der bruger uret,” siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Danmark

Huawei Watch GT fås i to modeller: Huawei Watch GT Classic edition og Huawei Watch GT Sport edition. Begge modeller har en 3,5 cm stor AMOLED-skærm med høj opløsning på 454 x 454 og er produceret i rustfrit stål i et tidsløst design.

Se også:  Her er den bedste bærbar til studiet
Udstyret med aktivitetstracker

Med Huawei Watch GT er man aldrig i tvivl om, hvor man befinder sig. Uret henter informationer om brugerens placering via tre forskellige satellitsystemer på samme tid: GPS, GLONASS og GALILEO. Derefter sørger en algoritme for at optimere informationerne for at give en så præcis angivelse af brugerens position som muligt.

Derudover understøtter Huawei Watch GT aktivitetstracking, som ved hjælp af Huaweis egen hjertemålerteknologi, TruSeen 3.0, har en række programindstillinger, der kan bruges til forskellige sportsgrene såsom løb, klatring, cykling og svømning.

Masser af fitness-funktioner

Huawei har gennem en årrække samarbejdet med virksomheden Firstbeat Technologies Oy. Det samarbejde fortsætter med det nye Huawei Watch GT, hvor Firstbeat Technologies Oys analyseteknologi hjælper med at analysere og behandle den indsamlede data fra hjerterytmen. Det betyder, at Huawei Watch GT har seks funktioner, som kan hjælpe brugeren til at forbedre sin kondition og helbred:

• VO2max Fitness Level: Måler brugerens maksimale iltindtag og konditionsniveau, så det bliver lettere at måle fremgang i træningen og holde øje med helbredet.
• Training Effect Aerobic: Forudser, hvordan en bestemt træningssession vil påvirke udviklingen af brugerens fitnessniveau. Fx om træningen forbedrer eller vedligeholder brugerens performance, og om træningen er tilpasset fitnessniveauet.
• Personalized Training Plans: Running: Giver brugeren mulighed for at vælge løbetræningsprogrammer baseret på brugerens konditionstal, målsætninger og motivation.
• Real-Time Coaching: Giver brugeren informationer om, hvornår farten skal sættes op og ned.
• Recovery time Advisor: Estimerer, hvor lang tid brugeren skal hvile sig efter træningen, og hvornår de kan tage hul på det næste hårde træningspas. På den måde undgår brugeren overtræning og sikrer den bedst mulige fremgang.
• Calories Burned: Måler kalorieforbrændingen baseret på brugerens niveau og fysiske aktivitet

Se også:  Fitnessure [STORTEST]: Få kontrol med formen

Firstbeat Technologies Oys løsninger er også udbredt blandt professionelle sportsudøvere. Det gælder blandt andet fodboldholdet Manchester United og de regerende mestre i den amerikanske basketball-liga NBA, Golden State Warriors. Med Huawei Watch GT bliver teknologien tilgængelig for alle.

Aktivitetsarmbånd med touchskærm

Udover Huawei Watch GT er Huawei også klar med et nyt aktivitetsarmbånd. Huawei Band Pro 3 kan måle, hvor meget brugeren bevæger sig, og hvordan brugeren sover. Huawei Band Pro 3 understøtter TruSeen 3.0, der gør aktivitetsarmbåndet i stand til at måle brugerens hjerterytme, og sammen med Huawei TruSleep 2.0 måler brugerens søvnmønstre. På baggrund af en big data analyse kan aktivitetsarmbåndet give brugeren personlige anbefalinger til, hvad man kan gøre for at forbedre sin søvn.

Huawei Band Pro 3 har en 2,4 cm stor HD AMOLED-skærm med touch-funktion. Man navigerer imellem de forskellige funktioner ved at swipe vertikalt eller horisontalt og ved at trykke på skærmen for at komme til menuen.

Huawei Band Pro 3.

Huawei Band Pro 3.

Pris og tilgængelighed

Den vejledende pris for Huawei Watch GT er 1.899 kroner. 

Den vejledende upris for Huawei Band 3 Pro er 749 kroner.

Huawei Watch GT og Huawei Band Pro 3 forventes at komme i salg fra slutningen af november hos Elgiganten og Power.

Del denne