Home » Transport » Huawei udvikler intelligente veje, der kan tale med førerløse biler
Huawei udvikler intelligente veje, der kan tale med førerløse biler

Huawei udvikler intelligente veje, der kan tale med førerløse biler

Share

Huawei er i gang med et stort skridt i den digitale transportrevolution med sin udvikling af intelligente veje. Det er ikke bilerne men vejene, de kører på, der er interessante for Huawei, siger virksomheden

“Førerløs kørsel er en uimodståelig trend, men det er ikke noget, som et enkelt køretøj kan løse. Den eneste mulighed er at få mere information fra vejene, ” siger, Jiang Wangcheng, en direktør hos Huaweis kinesiske afdeling i et interview med Bloomberg onsdag.

Under projektnavnet ”X-Bus” tester Huawei i øjeblikket kommunikationen mellem en førerløs bus og deres intelligente vej. Vejen er forbundet til et kontrolnetværk, der sender og modtager information om det, der sker på teststrækningen fra den førerløse bus – alsammen for at optimere de trafikale forhold.

Se også:  Dansk forsikringsselskab giver rabat til elbiler

Eksempelvis kan bussen indsende en anmodning om, at kontrolnetværket sørger for, at der er grønt lys for bussen i de lyskryds, som den skal passere. På den måde kan bussen holde sin tidsplan.

Den digitale transportrevolution vil øge sikkerheden

Tidligere har Huaweis grundlægger Ren Zhengfei udtalt, at Huawei ikke vil satse på at udvikle biler. I stedet satser virksomheden på at være leveringsdygtig på de kommunikations- og softwaresystemer, der skaber forudsætningen for den digitale transportrevolution.

Og her kommer sikkerheden i første række. Det er nemlig Huaweis mål, at teknologien skal kunne levere mere præcis information til køretøjer, chauffører og bløde trafikanter for at undgå uheld og forsinkelser i trafikken.

Se også:  Der er fuld drøn på salget af elektriske biler i Danmark

”Det er i virkeligheden vejenes opgave, at servicere de køretøjer, der kører på dem. Derfor skal de også give mere information for at skabe bedre support, ” siger Jiang Wangcheng.

Og selvom projektet kun er i testfase, er der alligevel begejstring at spore på Huaweis danske kontor.

”Jeg synes da, det er et enormt spændende projekt, og jeg vil være rigtig glad, hvis det viser sig, at vi kan bidrage til at øge trafiksikkerheden med den her løsning. Det kommer alle til gode, ” afslutter Xukun Ji, talskvinde for Huawei Danmark.


TAGS
elektriske transportmidler
Førerløs bil
Huawei

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S