Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Huawei Sound X: Kan Huawei sende dig i Hi-Fi-himlen?

For at sikre førsteklasses lyd har Huawei allieret sig med højttaler-specialisterne Devialet, i skabelsen af den nye Sound X. Men kan man virkelig få stor Hi-Fi-lyd for kun 2.499 kroner? Vi har testet højttaleren ….

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Huawei har sine udfordringer på smartphone-markedet, men heldigvis er det langt fra den eneste hest den kinesiske producent har at spille på. Huawei gør sig i en lang række andre produktkategorier. Højttalere er dog ikke ligefrem det vi forbinder producenten med, men med Sound X tager de et ambitiøst skridt ind på markedet.

En god højttaler er ikke bare sådan noget man lige laver. De fleste af de store anerkendte hi-fi-brands har flere årtier på bagen og bygger på en lang erfaring indenfor lydproduktion.

Det virker derfor som en rigtig fornuftigt træk, at Huawei er gået sammen med franske Devialet for at skabe Sound X. Devialet er måske ikke det mest kendte brand herhjemme, men i hi-fi-kredse er de kendt for en særlig evne til at presse stor kvalitetslyd ud af mindre højttalere. På papiret virker samarbejdet som et "match made in heaven", men hvordan udmønter det sig i praksis?

Stilren og diskret

Sound X er en ganske nydelig og relativt diskret højttaler. Afrundet cylinderdesign, med moderigtig stof forneden og hul ind til subwooferne, så kan man se deres bevægelser, når musikken spiller. Den øverste del har en blank overflade i sort pianolak, hvilket er brand hot i hi-fi-verdenen. Et mere mat look havde dog været mere til vores smag.

På toppen er et rundt panel med touch-knapper til betjening og LED-lys til indikation af lydstyrke og meget andet. Læg hånden over touch-panelet og musikken pauser, gør det samme igen og afspilningen fortsætter. Der er også en knap til til oh frakobling af mikrofon, men da stemmestyring kun kan ske med Huaweis egen assistent, som ikke er tilgængelig i Danmark er denne funktion ikke aktuel.

Først og fremmest en Bluetooth-højttaler

Forbindelsen til din smartphone, tablet eller anden afspiller kan ske via Wi-Fi eller Bluetooth. Der er NFC så din enhed understøtter teknologien kan den tilkobles blot ved at røre Sound X.

Enheder med såvel Android som iOS og Huaweis eget HMS-system kan bruges som afspillere. Det er dog kun på Android og Huaweis system man kan hente Huawei AI Life-app'en, som giver adgang til en række brugbare indstillinger.

Er højttaleren forbundet til Wi-Fi kan man streame musik via UPnP. Det kræver at man har musikfiler liggende på enheden. I denne moderne streaming-verden er det måske derfor begrænset, hvor mange der vil bruge muligheden. Men det er godt at den er der, da netop metode potentielt kan give bedst lydkvalitet. Har du musikfiler i høj opløsning, vil du kunne få det fulde udbytte af dem, i modsætning til Bluetooth-streaming, der komprimere lyden undervejs. Sound X er Hi-Res-certificeret, hvilket skal være garanti for at den kan gengive indholdet med de fine detaljer der ligger den i højtopløste lyd.

Men gør det egentlig en forskel? Ja, det gør det faktisk. Spiller du Hi-Res musik på Sound X, så vil du faktisk kunne høre et løft sammenlignet med eksempelvis komprimeret streaming fra Spotify.

Imponerende lydkvalitet

Det ér generelt en rigtig velspillende højttaler. De seks tweetere kombineret med to subwoofere, synkroniseret på en helt særlig, så du ikke forstyrre hinandens output, giver en imponerende bredspektret lydoplevelse, der både har flot fyldig bund og fine detaljer i toppen.

Frekvensgangen spænder fra 40 Hz il 40 kHz,  hvilket er på niveau med selv større studie- og hi-fi-højttalere. Højttalerens 360 graders konstruktion gør desuden at lyden udsendes i alle retninger, så den er lige god uanset i hvilket man lytter fra.

Vi satte den op imod en B&Os nye Beolit 20, en trådløs højttaler i nogen tilsvarende format men betydeligt dyrere, og her klarede Sound X sig rigtig glimrende. Den ene var ikke decideret bedre end den anden, men der var en anelse mere fylde i lyden hos Sound X. Højttaleren er desuden i stand til at spille utrolig højt uden man høre skyggen af forvrængning.

Meget højttaler for pengene

To Sound X kan parres, hvis man ønsker et klassisk stereo-setup. Der er dog ikke mulighed for at integrere højttaleren i multirums-løsning, som man kan med mange af konkurrenterne.

Til en pris på to et halvt tusind, finder du dog næppe bedre trådløs lyd til pengene. Sound X ligger helt op i det øverste felt af Bluetooth-højttalere og som en enkeltstående løsning til eksempelvis soveværelset, køkkenet eller teenageværelset er den et forrygende valg.

Pris: 2.499 kroner