Home » Hovedtelefoner og højttalere » Huawei Sound X [TEST]: Kan Huawei sende dig i Hi-Fi-himlen?
Huawei Sound X [TEST]: Kan Huawei sende dig i Hi-Fi-himlen?

Huawei Sound X [TEST]: Kan Huawei sende dig i Hi-Fi-himlen?

Share

For at sikre førsteklasses lyd har Huawei allieret sig med højttaler-specialisterne Devialet, i skabelsen af den nye Sound X. Men kan man virkelig få stor Hi-Fi-lyd for kun 2.499 kroner? Vi har testet højttaleren …

Huawei har sine udfordringer på smartphone-markedet, men heldigvis er det langt fra den eneste hest den kinesiske producent har at spille på. Huawei gør sig i en lang række andre produktkategorier. Højttalere er dog ikke ligefrem det vi forbinder producenten med, men med Sound X tager de et ambitiøst skridt ind på markedet.

En god højttaler er ikke bare sådan noget man lige laver. De fleste af de store anerkendte hi-fi-brands har flere årtier på bagen og bygger på en lang erfaring indenfor lydproduktion.

Det virker derfor som en rigtig fornuftigt træk, at Huawei er gået sammen med franske Devialet for at skabe Sound X. Devialet er måske ikke det mest kendte brand herhjemme, men i hi-fi-kredse er de kendt for en særlig evne til at presse stor kvalitetslyd ud af mindre højttalere. På papiret virker samarbejdet som et “match made in heaven”, men hvordan udmønter det sig i praksis?

Se også:  Trump forlænger det amerikanske handelsforbud mod Huawei et år
Stilren og diskret

Sound X er en ganske nydelig og relativt diskret højttaler. Afrundet cylinderdesign, med moderigtig stof forneden og hul ind til subwooferne, så kan man se deres bevægelser, når musikken spiller. Den øverste del har en blank overflade i sort pianolak, hvilket er brand hot i hi-fi-verdenen. Et mere mat look havde dog været mere til vores smag.

På toppen er et rundt panel med touch-knapper til betjening og LED-lys til indikation af lydstyrke og meget andet. Læg hånden over touch-panelet og musikken pauser, gør det samme igen og afspilningen fortsætter. Der er også en knap til til oh frakobling af mikrofon, men da stemmestyring kun kan ske med Huaweis egen assistent, som ikke er tilgængelig i Danmark er denne funktion ikke aktuel.

Først og fremmest en Bluetooth-højttaler

Forbindelsen til din smartphone, tablet eller anden afspiller kan ske via Wi-Fi eller Bluetooth. Der er NFC så din enhed understøtter teknologien kan den tilkobles blot ved at røre Sound X.

Se også:  Nu er det meget nemmere at få apps til Huawei-mobilen - en million tilgængelig

Enheder med såvel Android som iOS og Huaweis eget HMS-system kan bruges som afspillere. Det er dog kun på Android og Huaweis system man kan hente Huawei AI Life-app’en, som giver adgang til en række brugbare indstillinger.

Er højttaleren forbundet til Wi-Fi kan man streame musik via UPnP. Det kræver at man har musikfiler liggende på enheden. I denne moderne streaming-verden er det måske derfor begrænset, hvor mange der vil bruge muligheden. Men det er godt at den er der, da netop metode potentielt kan give bedst lydkvalitet. Har du musikfiler i høj opløsning, vil du kunne få det fulde udbytte af dem, i modsætning til Bluetooth-streaming, der komprimere lyden undervejs. Sound X er Hi-Res-certificeret, hvilket skal være garanti for at den kan gengive indholdet med de fine detaljer der ligger den i højtopløste lyd.

TAGS
bluetooth-højttaler
devialet
Huawei
Trådløs højttaler

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S