Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Huawei Smart Body Analyzing Scale: Få helt tjek på kroppen

Huawei Smart Body Analyzing Scale måler ikke bare din vægt men også din fedtprocent, knoglemasse, væskeprocent og meget mere .

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke alene din vægt, der siger noget om, hvor sund du er. Ifølge Huaweis pressemateriale til deres Huawei Smart Body Analyzing Scale-vægt, så fylder fedt tre gange så meget som muskelmasse, hvilket er grunden til, at folk med højere fedtprocent kan se større ud end personer med lav fedtprocent, selvom de vejer det samme

Hvis du gerne vil holde øje med din vægt og også er interesseret i din fedtprocent, så kan Huaweis smarte badevægt nemt give dig et overblik. Via en gratis app til din Android- eller iOS-enhed kan du oprette en profil, hvor den smarte vægt via Bluetooth registrerer både vægt og fedtprocent, så du kan følge med i dine frem- eller tilbageskridt. Huawei Smart Scale kan måle din krop ud fra BMR (hvilestofskifte), BMI (kropsmasseindeks), kropsvæskeprocent, kropsvægt, fedtprocent, knoglemasse, muskelmasse samt protein og visceralt fedt.

Den intelligente vægt understøtter op til 10 brugere og kan også bruges uden, at du tænder appen – så blive resultatet blot ikke logget i din profil. Vægten og den tilhørende app er meget brugervenlig og overskuelig i brug, og jeg kunne tydeligt se, hvordan min fedtprocent steg i en periode med lidt for lidt motion... En utrolig god intelligent badevægt til en flot pris.