Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Huawei P40 Lite: Utrolig meget mobil for pengene

Har du mod på at hente apps på en lidt anden måde, end du plejer, så er der faktisk ingen grund til ikke at gå efter P40 Lite, hvis du ønsker en god smartphone til billige penge.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Huaweis mobiler er udfordret, efter Trump har blokeret for samarbejdet med Google. Mobilerne har fortsat samme fine styresystem, som de altid har haft, men det kan være svært at finde apps. Problemet er imidlertid blevet væsentlig mindre efter den nye Find Apps widget er kommet til. Den giver mulighed for at finde stort set hvad som helst ved at søge på tværs af nettet. Læs mere om Find Apps her.

Skulle du alligevel være usikker, om de Google-fri mobiler kan matche dine mobilbehov, så kunne P40 Lite være en forsigtig måde at prøve det af. Prisen er yderst rimelig. Kan du finde dig tilfreds med softwaren, så får du mere for pengene end nogen anden mobil lige nu.

Praktisk design

Den er en anelse buttet i sit design, men god at holde på. I powerknappen på siden af mobilen er fingeraftrykslæser – i vores øjne den optimale placering – og der er også mulighed for ansigtsgenkendelse.

Opladning sker via USB-C i bunden, hvor man sørme også finder et godt gammeldags jackstik til hovedtelefoner. Det giver et point i vores bog.

Stærkt batteri

Den kommer med en flot, lysstærk 6,4”-skærm, der går stort set helt ud til kanterne, og selvom der blot er en enkelt højttaler, er lyden imponerende god.

Det er således en mobil, der fint kunne egne sig til lidt casual gaming. Og det er der faktisk ikke noget til hinder for. Processoren leverer overraskende høj ydelse for en mobil i denne prisklasse.

Med en kapacitet på 4200 mAh er der også godt med strøm i batteriet, som endda er i stand til sluge hele 40 W ved hurtigopladning.

https://www.altomdata.dk/huawei-p40-pro-test-huaweis-staerke-kameramobil-klarer-sig-okay-uden-google/

Masser af fotofunktioner

Det er dog kameraet, der stjæler billedet. For her får du faktisk, grundlæggende set, det du også gør i markedets topmobiler. Foruden et højopløst hovedkamera med 48 MP, er der ultravidvinkel, dybdekamera og makrokamera.

Selvom makroen er udmærket, kunne man godt have ønsket sig optisk zoom i stedet. Det er således ikke et kamera, der kan presses til ekstremer, men holder du dig til almindelige fotoforhold, tager det rigtig glimrende billeder. Selv ved relativt lavt lys klarer det sig flot, omend mangel på optisk billedstabilisering sætter sit præg, og videoegenskaberne er skrabede. Selfies klarer mobilen også rigtig fint.

Så har du mod på at hente apps på en lidt anden måde, end du plejer, så er der faktisk ingen grund til ikke at gå efter P40 Lite, hvis du ønsker en god smartphone til billige penge.

Vejledende pris: 2.299 kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere