Home » Mobiltelefon » Huawei P30 Lite er en toptunet kameramobil til fornuftig pris
Huawei P30 Lite er en toptunet kameramobil til fornuftig pris

Huawei P30 Lite er en toptunet kameramobil til fornuftig pris

Share

Den nye “billigmobil” giver dig trippelkamera med 48 MP, optisk zoom og supervidvinkel til under den halve pris af Huaweis topmobil

Det er cirka tre uger siden Huawei præsenterede sin nye serie af P30-smartphones og blandt dem var traditionen tro også en Lite-model. Den er klar til bestilling nu.

Skærm for alle pengene

I designet minder den rigtig meget om de to dyrere modeller. Den har glasbagside, i Midnight Black, Pearl White eller Peacock Blue, og fronten er stort set ren skærm. Der er kun et minimalt “notch” i toppen til frontkameraet.

Den 6.15″ store skærm har fuld HD+ opløsning, men det er ikke en OLED som på P30 Pro.

Huawei P30 Lite.

Huawei P30 Lite.

Godt med hukommelse

Du må også nøjes med en lidt svagere processor, en Kirin 710, som dog nok skal klare dig igennem alle de gængse gøremål helt uden problemer. Hele 6GB ram, hvilket er ret generøst for en mellemklasse, hjælper med at tage læsset. Og du får endda også hele 128 GB lager med mulighed for at udvide med 512 GB ekstra via microSD.

Se også:  Google er ikke Huaweis største problem - nu ryger hele rygraden i mobilerne

Batteriet er 3340 mAh, og det har 18W hurtigopladning, hvilket er helt pænt, omend et stykke fra P30 Pros vilde 40W super charge.

Alsidigt trippelkamera

Mest interessant er kameraet. Her har Huawei virkelig bevist at de kan noget, og det er umiddelbart også ret imponerende hvad du får i P30 Lite.

På fronten er der 32 MP selfiekamera. På bagsiden er tre kameraer, et 48 megapixel hovedkamera, et 8 megapixel super vidvinkel-kamera og en dybdesensor, der giver mulighed for op til 2x optisk zoom og bokeh-effekter. Der er også nattetilstand og flere andre af de stærke features fra modellerne højere i hierarkiet.

Den afsindige zoom fra P30 Pro og den vilde stabilisering får du dog ikke, men mon ikke også man kan overleve uden. Især når prisen er under det halve.

Se også:  Huawei klar med sit eget styresystem - behøver ikke Android længere

Huawei P30 Lite koster 2.999 kroner. Den lander i butikkerne d. 6. maj og kan forudbestilles nu.


TAGS
Huawei
p30

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S