Huawei P20 Pro [TEST]: Førsteklasses kamera og suverænt batteri

Huawei P20 Pro [TEST]: Førsteklasses kamera og suverænt batteri

Share

Selv “rigtige kameraer” kan have svært ved at følge med Huaweis nye mobil, der byder på optisk zoom, 40 megapixel og enorm lyssensitivitet, så du kan skyde billeder i helt mørke omgivelser

Selvom det i virkeligheden slet ikke burde være muligt, at klemme kamerateknologi af nævneværdig kvalitet ind i en lille mobiltelefon, er det med op-findsomhed og tekniske krumspring lykkes at få mobilkameraerne op i en klasse, der nærmer sig de ”rigtige kameraer”.

Huawei er blandt de forreste i feltet og med den nye P20 Pro tager producenten et gevaldigt skridt frem på kamerafronten.

Intelligent tripplekamera

Huawei var først med et dobbeltkamera, og minsandten om den kinesiske producent ikke også melder sig først på banen med et tripplekamera. P20 Pro byder på ikke mindre end tre kameraobjektiver på bagsiden. Et 40 MP standard RGB-objektiv, et 20 MP mono-kron-objektiv og et 8 MP teleobjektiv. Dertil kommer en ræk-ke tekniske finesser, og hvad Huawei betegner som kunstig intelligens.

Se også:  Huawei klar med P20 Lite: Dual kamera og skærm til kanten i lavprisklassen

Sidstnævnte gør eksempelvis kameraerne i stand til at aflæse motivet og finde den optimale indstilling, mens intelligent billedstabilisering hjælper med at holde billedet helt skarpt, selv ved hurtige motiver og svagt lys. Samtidig sikrer hybrid autofokus, at du kan forlænge kameraets optiske zoom, så du ikke bare kommer tre gange tættere på, men kan zoome hele fem gange ind, uden at det går særligt udover billedkvaliteten.

Som på tidligere P-modeller får du også ægte sort/hvid-billeder, mulighed for at justere blænde-åbning samt Pro-mode med avancerede indstillinger. Dertil kommer nye features som super slowmotion, mulighed for at ændre lyssætning under Portræt-tilstand m.m. Nok mest imponerende er den nye Nat-tilstand, som gør det muligt at få brugbare billeder, selv når lyset er så svagt, at du stort set ikke kan se noget med det blotte øje. Farver og detaljer, som ikke umiddelbart er synlige, får kameraet med. Dog kræver det, at du holder mobilen relativt stille og venter nogle sekunder mellem hvert skud.

Selfie-kameraet er der heller ikke gået på kompromis med. Du kan fotografere dig selv i finkornede 24 MP-billeder og får samtidig mulighed for at rette på et utal af detaljer, ikke mindst lyssætningen, så du selv i kedeligt kontorlys kan få billeder, der ser ud som om, de er lavet i et fotostudie.

Se også:  Huawei MediaPad M5 [TEST]: Toptunet medietablet fra Huawei

Vi kunne bruge meget mere spalteplads på at skrive om kameraerne i den nye mobil, men for at gøre det kort, så har P20 Pro ganske enkelt det bedste og mest veludrustede mobilkamera på markedet. De mange features er brugbare og fungerer godt, og billedkvaliteten er enestående.

Skærm til kanten

På designet er der sket en del siden sidste års P-modeller. Bagsiden er af glas, hvilket der som sådan ikke er noget i vejen med. Vi havde foretrukket aluminium. Den lysstærke og enormt lækre OLED-skærm når, ligesom på iPhone X, helt op i toppen, hvilket betyder, at man får et lille sort bump, hvor frontkameraet sidder. Det er ikke videre kønt, men til at leve med.

Del denne