Home » Mobiltelefon » Huawei P10 [TEST]: Gennemført god mobil
Huawei P10 [TEST]: Gennemført god mobil

Huawei P10 [TEST]: Gennemført god mobil

Share

Huawei P10 byder ikke på banebrydende funktioner eller opsigtsvækkende design. Den leverer bare det, en rigtig god smartphone skal til en yderst fornuftig pris

Inden for blot et par år er det lykkes Huawei at opnå en prominent plads blandt de allerstørste smartphone-producenter på markedet.
Det skyldes ikke mindst P9’eren, som blev en kæmpe sællert sidste år. Vores forventninger til P10, som netop er landet, var derfor store.

Kompakt design

Første møde med mobilen er ikke overrumplende. Med sit strømlinede, iPhone-inspirerede udseende, er den relativt underspillet i designet. Intet overflødigt lir, men rendyrket kvalitet hele vejen igennem med sit stilsikre lækre aluminiumsydre.
Af en mobil med 5,5” er den imponerende kompakt. Skærmen er presset helt ud til kanten, og den slanke mobil ligger rigtig godt i hånden takket være de afrundede sider og den særlige diamond cut-behandling, der giver en nærmest blød overflade.

Desværre bryder de metalisk-røde sider på powerknappen det stilrene look en smule – i hvert fald på den sorte model, vi testede.

Se også:  Nu er der Tinder i Huaweis app-butik

Ved siden af powerknappen er en aflang volumenknap og i bunden er der USB C-stik og en lille monohøjttaler, der lyder præcis så spinkel, som den ser ud.

Modsat forgængeren er fingeraftrykslæseren placeret på forsiden, under skærmen. Det er da også det, der giver mest mening, og som sædvanlig er det en lynhurtig fingeraftrykslæser, men det kan forvirre og besværliggøre tingene unødigt, at man ikke har integreret en hjemknap i den.

Den sidder som en separat softwareknap i skærmen, lige oppe over firngeraftrykslæseren.

Imponerende kamera

Skærmen er full HD, og selvom dette ikke er helt så højt som nogle af konkurrenterne, står den knivskarpt. Den har en imponerende kontrast og er lysstærk, dog er den koldere i billedet end eksempelvis iPhone. Om man synes, det er en fordel eller ej, er helt igennem en smagssag.

Se også:  Huawei Matebook 13 [TEST]: Huawei har den bedste bærbar

Der hvor Huawei for alvor har vist sig innovativ på det seneste, er på kamerafronten. Med P10’eren bygges der videre på samarbejdet med Leica og det dual-kamera, der har været at finde i de seneste topmobiler fra Huawei.

Teknisk set er der tale om præcis samme kamera som i Mate 9 Pro – et 12 MP RGB-kamera kombineret med et 20 MP monokron-kamera – men det er suppleret med nye softwarefinesser, som eksempelvis en portrætfunktion, optimeret til at fange ansigter på bedst mulig vis.

Huawei P10
  • Features
  • Ydelse
  • Skærm
  • Kamera
  • Batterilevetid
  • Design
  • Pris
4

Sammenfatning

»En elegant og veldesignet smartphone, der uden at gøre et stort nummer ud af det, overhaler de fleste konkurrenter på såvel ydelse som skærmkvalitet, kamera og batterilevetid. Og det endda til en virkelig skarp pris.«

Pris: 4.499 kroner

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
dual kamera
Huawei
leica
p10
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S