Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Billig Huawei-mobil med førsteklasses features

Huawei P Smart koster under to tusind kroner, men har stor fullview-skærm, avanceret kamera og nyeste Android-system.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sidste år stod i Mate-seriens tegn for Huawei. Men nu starter teknologivirksomheden 2018 med smartphonen "P Smart", som er det nyeste skud på stammen fra P-serien.

"Vi er utroligt glad for at introducere P Smart. En smartphone til under 2.000 kr. med dobbeltkamera, Android 8 og en 5,65-tommer skærm er ikke set før i denne prisklasse. Samtidig er der kræset for designet, så P Smart er let og lækker at have i hånden," siger Marie Dam Feldborg, Senior Marketing Manager i Huawei Danmark.

FullView-skærm

P Smart er udstyret med en 5,65-tommer Full HD-skærm i størrelsesforholdet 18:9 og med kurvet 2.5D skærmdesign. Den har yderligere en one-touch split-screen funktion, som gør det muligt at køre to apps på samme tid.

Fuld af fotofunktiner

P Smart er udstyret med et 13 MP og et 2 MP kamera på bagsiden. Dertil får du funktioner som bokeh-effekt (der slører baggrunden), portrætfunktion, Smart Face Beauty-funktion, gesture shot.

"Kameraet spiller en stadig større rolle i moderne smartphones, og derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre kameraet i vores produkter. Med P Smart kan man let og enkelt tage skarpe, flotte billeder, uden at man behøver at være en særlig dygtig fotograf," siger Marie Dam Feldborg.

Kameraet har højpræcisions-sensorer og en ny PDAF-teknologi, som gør kameraet i stand til at fokusere i realtid med højere fokus og med muligheden for at fange øjeblikke i høj fart. Derudover er telefonen udstyret med en Hisilicon ISP-processor, som forstærker farver og reducerer støj i billedet. For at forbedre fotos taget i mørke, er P Smart blevet udstyret med fem grupper af præcisionslinser, som giver klarere fotos ved lav belysning.

Front-kameraet er på 8 MP og er i stand til at genkende ansigter og ud fra det tilpasse farve og hudtone. Samtidig kan P Smart tage "gesture shots", som er selfies, der udløses ved en bevægelse med hånden foran kameraet.



Og når du har taget en masse flotte billeder, kan P Smarts intelligente galleri sortere dine billeder i kategorier, så de er nemme at finde igen. P Smart kan genkende personer og motiver på billederne og samle dem sammen, så du ved ét klik kan få vist billeder af din kæreste eller venner for eksempel.

Hurtig brugeroplevelse

P Smart er udstyret med Android 8 (Oreo) og Emui 8.0. I kombination med Kirin-processoren kan P Smart analysere brugerens adfærd og finindstille cpu'en, så den passer til den måde, smartphonen bliver brugt på.

For at modvirke, at smartphonen skal blive langsommere over tid, kan Emui 8.0 fragmentere og rense systemet, så P Smart kan blive ved med at virke problemfrit.

P Smart er udstyret med et 3000 mAh-batteri, som sammen med en intelligent strømbesparende-teknologi sikrer, at P Smart kan holde en hel dag.

Derudover er det muligt at tilslutte to aktive Bluetooth-enheder til P Smart. Det betyder, at du både kan have dit smartwatch tilsluttet samtidig med, at du kan høre musik via din Bluetooth-højttaler.

Lås op med ansigtsgenkendelse

P Smart er også udstyret med ansigtsgenkendelse-teknologi, som betyder, at når du har P Smart i hånden og kigger på den, så låser skærmen automatisk op. Derudover er teknologien udviklet med høj sikkerhed, så smartphonen kan genkende, om det er den rigtige person, som er foran kameraet, og ikke blot et billede af vedkommende.

P Smart kan købes i Danmark nu til en vejledende pris på 1.899 kroner. Modellen fås i farverne sort, blå og guld og kan købes hos Telenor, Telia, Elgiganten og Power.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere