Huawei omdanner lys til lyd med kunstig intelligens

Huawei omdanner lys til lyd med kunstig intelligens

Share

Huawei har ved hjælp af kunstig intelligens, en nordlysjæger og en komponist skabt verdens første symfoni komponeret ved hjælp af kunstig intelligens. Projektet er skabt for at forene teknologi, natur og kunst på måde, som ikke er set før

I går løftede Huawei sløret for verdens første symfoni komponeret ved hjælp af kunstig intelligens. Ved at udstyre Huaweis Mate 20 Pro med specialdesignet kunstig intelligens og med hjælp fra en erfaren nordlysjæger, en komponist og et symfoniorkester har Huawei omdannet lyden af lys og stablet et banebrydende event på benene.

Den specialdesignede kunstige intelligens i Huawei Mate 20 Pro har været centreret omkring to principper: at analysere og genkende kerneelementer i nordlyset og det fundamentale sprog i musik. Korrelationen mellem de to principper gjorde det muligt for teknologien at skabe musikalske udtryk, som er baseret på både visuelle og musikalske principper. Efter en analyse af videooptagelser af nordlyset har den kunstige intelligens i Mate 20 Pro foreslået musikudtryk baseret på dens viden.

Det resulterede i opførslen af verdens første symfoni skabt på baggrund af kunstig intelligens. Det hele mundede ud i en liveoptræden i det verdensberømte koncerthus Musikverein i Wien. Her fremførte et specialudvalgt orkester symfonien, mens publikummet fik mulighed for at opleve, hvordan teknologi, natur og kunst samles i en enestående audiovisuel oplevelse.

Se også:  Huawei Smart Body Analyzing Scale [TEST]: Få helt tjek på kroppen
Mate 20 Pro er den perfekte samarbejdspartner

Huawei, Mate 20 Pro Mate 20 Pro er udstyret med Kirin 980, som kan mønstre den mest kraftfulde kunstige intelligens, en Android enhed nogensinde har haft. Hertil kommer de avancerede egenskaber fra Huawei Mate 20 Pros Leica tripplekamera med 4D forudsigende autofokus.

“Hele projektet er symbol på, hvor store teknologiske fremskridt vi har gjort inden for kunstig intelligens. At vores smartphone kan analysere nordlyset og skabe musik derfra, vidner om, hvordan teknologien kan være med til at revolutionere måden, vi ser verdenen på. Teknologi som kunstig intelligens kan være med til at åbne for en helt ny verden, som vi endnu ikke har set,” fortæller Marie Dam Feldborg, Head of Marketing and Communication hos Huawei Danmark, og fortsætter:

Se også:  Huawei klar med billigere version af P20

“Kunstig intelligens er en stor del af fremtiden. Vi ønsker at inspirere andre til at tænke i nye baner og udforske og udfordre mulighederne med kunstig intelligens Derfor er det noget, som vi vil arbejde videre med, så Huawei fortsat kan være med til at rykke grænserne for, hvad teknologi kan.”

Se Huawei Sound of Light Genesis film:

Del denne