Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei MateBook X Pro snart på hylderne - her er priserne

I februar løftede Huawei sløret for en toptunet notebook, der med et elegant design, lynhurtig processor, FullView-skærm og lang batterilevetid har sat forventningerne til MateBook X Pro højt. Den 6. juli lander Huaweis nye notebook i de danske butikker.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom MateBook X Pro er efterkommeren til MateBook X, så kan den nye notebook næppe kaldes en lillebror til den tidligere model fra Huawei. Med større skærm, hurtigere processor og længere batterilevetid har MateBook X fået en gevaldig opgradering sammenlignet med sin forgænger.

Hos Huawei er der også høje forventninger til det nye flagskib i PC-kategorien.

"Lige siden, vi præsenterede MateBook X Pro i Barcelona tilbage i februar, har vi set helt enormt frem til at få den på hylderne i Danmark. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har høje forventninger til produktet, og vi tror, at danskerne for alvor får øjnene op for, at Huawei kan levere førsteklasses produkter inden for andet end smartphones," siger Marie Dam Feldborg, Senior Marketing Manager hos Huawei.

Salget af MateBook X Pro starter den 6. juli i Power og Elgiganten. I Danmark lanceres den i tre forskellige modeller i farven Mystic Silver:

• MateBook X Pro med 8. generation Intel CoreTM i5-8250U processor, 8 GB Ram, 256 GB SSD harddisk, Intel HD Graphics 620, Windows Pro, inkl. dockingstation til 10.999 kroner

• MateBook X Pro med 8. generation Intel CoreTM i5-8250U processor, 8 GB Ram, 256 GB SSD harddisk, 2GB dedikeret Nvidia MX 150 grafikkort, Windows Pro, inkl. dockingstation til 11.999 kroner

• MateBook X Pro med 8. generation Intel CoreTM i7-8550U processor, 16 GB Ram, 512 GB SSD harddisk, 2GB dedikeret Nvidia MX 150 grafikkort, Windows Pro, Inkl. dockingstation til 14.999 kroner

FullView er ikke forbeholdt smartphones

De seneste år har FullView-skærme været en af de helt store forbedringer for smartphone-brugere. Og med den nye MateBook X Pro har Huawei nu også overført princippet til notebooks. Skærmen fylder 91 procent af fladen sammenlignet med 88 procent hos forgængeren MateBook X. Med en opgraderet 3K touchskærm samt en opløsning på 3000 x 2000 pixel og 250 PPI (pixel per inch) leverer den nye notebook HD-billeder og videoer med mange detaljer.

De fleste notebooks har en skærm i forholdet 16:9, men MateBook X Pro skærmen har forholdet 3:2. Det åbner muligheden for at vise mere indhold på én gang, og kombineret med skærmens touch-funktion kan brugeren nemt navigere rundt på den nye notebook.

Fortsat samarbejde med Dolby

Med hjælp fra Dolby har Huawei endnu engang mulighed for at give brugerne en unik lydoplevelse. Dolby Atmos Sound System giver brugeren høj lydkvalitet, og da højtaleren er adskilt fra selve hovedcomputeren, er de lydgener, der ofte følger med i lyden fra en notebook, minimeret.

"Vi ser i stigende grad film og videoer på andre skærme end fjernsynet. Ved at alliere os med Dolby, der er en topproducent inden for lyd, har vi fået mulighed for at udvikle en notebook med et lydsystem udover det sædvanlige," siger Marie Dam Feldborg.

Sandblæst design og hurtigere processor

Matebook X Pro er én af de letteste og samtidig mest kraftfulde notebooks på markedet. Ligesom forgængeren er MateBook X Pro designet i et materiale, der anvendes i flyindustrien, og som får den til at veje blot 1,33 kg. Notebooken har et smalt design og er bygget i sandblæst aluminium, der giver et metallisk udseende og gør den behagelig at holde i hånden.

Samtidig har det været et ønske ikke at gå på kompromis med ydeevnen. Derfor er MateBook X Pro udstyret med en Intel Core i7 eller i5 processor, som gør den op til 40 procent hurtigere end sin forgænger. Og med et 57,4 Wh batteri og et intelligent energispare-system har tests påvist, at notebooken kan holde op til 12 timer ved filmvisning, 14 timer ved arbejde, og 15 timer hvis man browser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere