• Home »
  • Andet »
  • Huawei Mate 20 Lite ude nu – 4 kameraer, skærm til kanten og rimelig pris
Huawei Mate 20 Lite ude nu – 4 kameraer, skærm til kanten og rimelig pris

Huawei Mate 20 Lite ude nu – 4 kameraer, skærm til kanten og rimelig pris

Share

Allerede inden flagskibet Mate 20 er annonceret er Huawei klar med den prisvenlige Lite-version. Den byder på stor skærm, der går helt til kanten samt 4 kameraer med kunstig intelligens. Prisen er under tre tusind kroner

Mens rygterne svirrer og forventningerne vokser til den nye Mate 20, overraskede Huawei i dag med lanceringen af Mate 20 Lite, den prisvenlige version af mobilen. Traditionelt set er den først kommet efter topmodellen, men har denne gang har Huawei valgt at gøre det omvendt.     

“Med Huawei Mate 20 lite har vi skabt en smartphone, som imødekommer de behov, vi ser hos de prisbevidste smartphone-brugere. Huawei Mate 20 lite er en kombination af stilfuldt design og et kraftfuldt og intuitivt styresystem fyldt med kunstig intelligens, som sikrer brugeren en enestående og velfungerende mobiloplevelse, uanset hvor du befinder dig”, siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Danmark.

Den nye Huawei Mate 20 lite bygger videre på den tidligere Mate-serie. Den er simpel og symmetrisk designet med afrundede kanter, så den er behagelig at holde på. Skærmstørrelsen er vokset til 6,3 tommer, men takket være det kantløse design, fylder mobilen ikke mere end tidligere modeller. 

Der er tale om en FHD+-skærm i 19:5:9-format (2340 x 1080 pixels).

Se også:  Her den fedeste smartphone til studiet
Kunstig intelligens

Mate 20 lite er udstyret med et octa-core Kirin 710 chipset og det nyeste EMUI 8.2 Android Oreo-baserede styresystem med kunstig intelligens. Det gør, at mobilen eksempelvis kan fjerne omgivende støj, så du bedre kan høre, hvad der bliver sagt, og din modpart også tydeligt kan høre dig. Samtidig kan det indbyggede smart-galleri ved hjælp af kunstig intelligens identificerer dine billeder i 15 store kategorier og yderligere 100 små kategorier, som fx mad, så du nemt og hurtigt kan gennemgå dem.

Dual-kamera for og bag

Mate 20 Lite har ikke bare dobbeltkamera på bagsiden, men også foran. Frontens 24MP/2MP selfiekamera kan tage portrætter af høj kvalitet og samspillet mellem de to kameraer indebærer, at de kan opfange både billeddata og data om dybde samtidig. Det betyder, at du vil kunne tage billeder med bokeh effekt, som fremhæver motivet af dit billede i en række forskellige opsætninger.

Derudover kan frontkameraerne genkende over 200 scenarier på tværs af otte kategorier (Blue Sky, Beach, Plant, Night, Stage, Flower, Indoors og Snow) og optimerer hvert med unikke konfigurationer.

Kameraet på bagsiden er udstyret med 20MP og 2MP-sensorer og kan genkende over 500 scenarier på tværs af 22 kategorier (bl.a. Portrait, Blue Sky, Snow, Ancient Building, Fireworks, Plant, Cat, Dog, Text, Food, Car og Night). Mobilen identificerer automatisk forskellige scener og justerer kameraindstillingerne derefter, så brugerne får det bedste resultat.

Har du lyst til lidt sjov med dine selfies, kan du optage dine ansigtsudtryk og lave din egen personlige 3D “Qmoji”, som du kan dele med dine venner på sociale medier. Du kan også udskifte baggrunden på dine egne billeder med baggrunden på et andet billede, så du fx kan stå på en rumstation.

Derudover kommer Mate 20 lite med ansigtsgenkendelse og en hurtig fingeraftrykslæser.

Se også:  Smartphones [STORTEST]: Luksus i hånden
Kræfter til det meste

Kirin 710 processoren leverer ikke ydelse på højde med Huaweis topmodeller, men giver dig ikke desto mindre kræfterne til at klare alt man forventer af en god smartphone. Spiller du på mobilen, vil du få glæde af Game Suite, som optimerer gaming-oplevelsen.

Et massivt 3750 mAh batteri sikrer rigelig strøm til hele dagen, mens Huawei Quick Charge sørger for at mobilen er ladt op igen på ganske kort tid.

Huawei Mate 20 Lite kommer i farverne Black, Sapphire Blue og Platinum Gold. Salget forventes at blive skudt i gang d. 21. september 2018, men mobilen kan allerede nu forudbestilles flere steder. Den vejledende pris er 2.999 kroner.

Del denne