Huawei Mate 10 Pro [TEST]: Flotte specifikationer til fornuftig pris

Huawei Mate 10 Pro [TEST]: Flotte specifikationer til fornuftig pris

Share

Med Mate 10 Pro får du næsten alt det ypperste på markedet, men til lidt lavere pris

Kigger vi alene på specifikationer og kvalitetsindtryk, kan Huawei Mate 10 Pro på de fleste punkter give de kostbare modeller fra Samsung og Apple kamp til stregen. Men prislappen er mellem 1800-2800 kroner lavere.

Mobiltelefonen opleves som ekstremt kvik til langt de fleste opgaver, og skærmen på 6” med 4K-opløsning har en ret lækker dybde – også i billeder, du selv har taget med dobbeltkameraet, som Huawei traditionen tro har haft kameraspecialisten Leica til at udvikle. Særligt godt er det, at kameraet og skærmen arbejder fantastisk sammen. Der er helt glidende bevægelser uden slør uanset, hvor hurtigt du bevæger kameraet. Det er guld værd. Nap et billede, og det er klart med det samme.

Se også:  Prøv Huaweis nye styresystem: Emui 9.0 klar i beta

Igen mærker man, at der er tale om en smartphone i den tunge ende. De små ventetider, man oplever med billigere mobiltelefoner på for eksempel kamera og apps, er svundet ind her.

Kameraet kan dog forvirres og lave striber i billedet i nogle lysstiuationer. Det er ikke helt optimalt, men heldigvis kan du se effekten på skærmen, inden du tager billedet og kan derfor nå at kompensere for det – eventuelt ved at holde kameraet i en lidt anden vinkel. Det er især, hvis der er stor forskel på lyset – når du har både dagslys og kunstigt lys i samme billede. Effekten er ikke udtalt, men vi oplevede den et par gange under testen.

Se også:  Huaweis nye flagskibsmobil kommer d. 27. marts

Mate 10 Pro er meget glat og ret lækker at holde på, men kan også forholdsvis let falde ud af hånden. Ikke mindst på grund af størrelsen og vægten, som kun er 20-25 gram tungere end de letteste i testen. Men det er ikke desto mindre nok til, at det tydeligt kan mærkes.

Skærmen går næsten til kant, og 18:9-formatet fungerer rigtig godt. Telefonen er desuden vandtæt og opleves generelt som rimelig stærk. Alt i alt en high end-smartphone i den gode ende, som imponerer uden at blæse os omkuld. Og absolut godkendt til prisen.

Huawei Mate 10 Pro
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris

Sammenfatning

Producent: Huawei
Navn: Mate 10 Pro
Processor: ARM Cortex-A53
Hukommelse: 128 GB
Skærmstørrelse: 6”
Skærmopløsning: 2160 x 1080 px
Styresystem: Android 8.0
Kameraopløsning: 20 MP
Videoopløsning: 4K
Dimensioner: 154,2 x 75 x 8 mm
Vægt: 178 g'
Pris: 5999 kr.

4
Del denne