Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei baner vej mod fremtidens 5G-netværk

Huawei tager et afgørende skridt mod at virkeliggøre fremtidens mobilnetværk i Europa og investerer stort i 5G-teknologi.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

5G er den næste generation af ekstremt hurtigt trådløst netværk. Huawei investerer betydeligt i udviklingen af 5G og har en målsætning om, at investeringen skal føre til et teknologisk fremskridt i Europa. Udviklingen skal ske gennem en åben og samarbejdsvenlig tilgang, hvor partnere fra industrien, konsortier, universiteter og øvrige globale platforme involveres.

Ved at bringe nogle af de klogeste hoveder sammen fra EU og andre regioner, giver 5G@Europe Summit lejlighed til at diskutere de udfordringer og muligheder, der involverer 5G - både de langsigtede visioner og bestemmelser, teknologiske drivere og innovation såvel som de sociale fordele.

På dagens 5G@Europe Summit diskuterer beslutningstagere inden for teleområdet, hvordan relevante aktører arbejder bedst muligt sammen for at sætte farten op og nå 5G-målet

Keynote-speakere under arrangementet vil være blandt andet Luigi Gambardella, formand for ETNO, og Thibaut Kleiner, leder af afdelingen Network Technologies ved Europa-Kommissionens DG Connect.

”5G vil få en enorm betydning for ICT-industrien og vores livskvalitet. Huawei er en af de drivende kræfter i at gøre 5G til en realitet,” siger Dr. Wen Tong, leder af Wireless Research og Huaweis 2012 LAB. ”Vi begyndte at investere i 5G i 2009 og har for nyligt offentliggjort vores planer om at bruge yderligere 600 millioner US Dollar på research og innovation i 5G-teknologier frem mod 2018.”

Huawei forudser, at det første 5G-netværk vil være klar til kommerciel udrulning i 2020, og få en kapacitet, der er 1000 gange større end det nuværende mobile netværk, med tophastighed på mere end 10 Gbps.

Huawei vil altså investere betydeligt i forskning og innovation inden for 5G frem mod 2020, særligt i Huawei European Research Centre (ERC). Huawei er medlem af det europæiske konsortium, METIS, og ERC er i front med 5G-udvikling. De laver de afgørende teknologiske komponenter til det fremtidige trådløse 5G-interface. ERC er samtidig en af hovedbidragyderne til programmet ’Advanced 5G Infrastructure Public-Private Partnership’ (5GPPP), der er udbudt af Europa-Kommissionen.

I et white paper, der blev offentliggjort i januar 2014, fremlægger Huawei sine visioner for udvikling og udrulning af 5G. Her offentliggør Huawei sine hovedmål for kapacitet, forbindelsesmuligheder og støtte til et stigende udbud af services. Dokumentet understreger samtidig, at 5G er afhængigt af en succesfuld udrulning af LTE (4G) - Huawei har allerede leveret et afgørende bidrag til udviklingen af teknologien og været med til at udrulle det første kommercielle europæiske 4G-netværk i Sverige og Norge.

Europa har en stor og vigtig rolle for fremtidens 5G. Det er en teknologi, der er vital for den europæiske konkurrence globalt, og samtidig er en europæisk succes inden for 5G vigtig for den globale succes af den nye generation af trådløse systemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere