Home » Netværk » Huawei baner vej mod fremtidens 5G-netværk
Huawei baner vej mod fremtidens 5G-netværk

Huawei baner vej mod fremtidens 5G-netværk

Share

Huawei tager et afgørende skridt mod at virkeliggøre fremtidens mobilnetværk i Europa og investerer stort i 5G-teknologi

5G er den næste generation af ekstremt hurtigt trådløst netværk. Huawei investerer betydeligt i udviklingen af 5G og har en målsætning om, at investeringen skal føre til et teknologisk fremskridt i Europa. Udviklingen skal ske gennem en åben og samarbejdsvenlig tilgang, hvor partnere fra industrien, konsortier, universiteter og øvrige globale platforme involveres.

Ved at bringe nogle af de klogeste hoveder sammen fra EU og andre regioner, giver 5G@Europe Summit lejlighed til at diskutere de udfordringer og muligheder, der involverer 5G – både de langsigtede visioner og bestemmelser, teknologiske drivere og innovation såvel som de sociale fordele.

På dagens 5G@Europe Summit diskuterer beslutningstagere inden for teleområdet, hvordan relevante aktører arbejder bedst muligt sammen for at sætte farten op og nå 5G-målet

Keynote-speakere under arrangementet vil være blandt andet Luigi Gambardella, formand for ETNO, og Thibaut Kleiner, leder af afdelingen Network Technologies ved Europa-Kommissionens DG Connect.

Se også:  Fire kameraer og 10 x zoom - i morgen kommer Huawei P30 Pro

”5G vil få en enorm betydning for ICT-industrien og vores livskvalitet. Huawei er en af de drivende kræfter i at gøre 5G til en realitet,” siger Dr. Wen Tong, leder af Wireless Research og Huaweis 2012 LAB. ”Vi begyndte at investere i 5G i 2009 og har for nyligt offentliggjort vores planer om at bruge yderligere 600 millioner US Dollar på research og innovation i 5G-teknologier frem mod 2018.”

Huawei forudser, at det første 5G-netværk vil være klar til kommerciel udrulning i 2020, og få en kapacitet, der er 1000 gange større end det nuværende mobile netværk, med tophastighed på mere end 10 Gbps.

Huawei vil altså investere betydeligt i forskning og innovation inden for 5G frem mod 2020, særligt i Huawei European Research Centre (ERC). Huawei er medlem af det europæiske konsortium, METIS, og ERC er i front med 5G-udvikling. De laver de afgørende teknologiske komponenter til det fremtidige trådløse 5G-interface. ERC er samtidig en af hovedbidragyderne til programmet ’Advanced 5G Infrastructure Public-Private Partnership’ (5GPPP), der er udbudt af Europa-Kommissionen.

Se også:  Huawei klar med en af markedets stærkeste processorer

I et white paper, der blev offentliggjort i januar 2014, fremlægger Huawei sine visioner for udvikling og udrulning af 5G. Her offentliggør Huawei sine hovedmål for kapacitet, forbindelsesmuligheder og støtte til et stigende udbud af services. Dokumentet understreger samtidig, at 5G er afhængigt af en succesfuld udrulning af LTE (4G) – Huawei har allerede leveret et afgørende bidrag til udviklingen af teknologien og været med til at udrulle det første kommercielle europæiske 4G-netværk i Sverige og Norge.

Europa har en stor og vigtig rolle for fremtidens 5G. Det er en teknologi, der er vital for den europæiske konkurrence globalt, og samtidig er en europæisk succes inden for 5G vigtig for den globale succes af den nye generation af trådløse systemer.


TAGS
5G
Huawei
Internet
mobilt bredbånd

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S