Home » Hardware » Huawei anker amerikansk dom – kan koste konkurser og sætte udvikling i stå
Huawei anker amerikansk dom – kan koste konkurser og sætte udvikling i stå

Huawei anker amerikansk dom – kan koste konkurser og sætte udvikling i stå

Share

Konsekvensen kan være konkurser hos lokale amerikanske operatører samt tab på flere hundrede millioner af kroner, vurderer Huawei, der samtidig hævder at dommen fra FCC baserer sig på et unfair grundlag

I går indgav Huawei en anmodning til den amerikanske appelret, hvori virksomheden beder retten om at underkende en ordre vedtaget af FCC den 22. november.

Ordren har siden vedtagelsen blokeret for, at lokale operatører i USA’s landlige distrikter kan købe udstyr fra Huawei. Inden ordren blev vedtaget, havde operatørerne mulighed for at søge om midler fra et statsligt tilskudsprogram, Universal Service Fund (USF) til køb af udstyr fra Huawei og andre kinesiske virksomheder. Men det har siden 22. november ikke været lovligt.

Se også:  Huaweis bærbar går i et med mobilen
Stemplet som national sikkerhedstrussel

Huawei begrunder appellen med, at FCC’s dom undlod at tilbyde virksomheden en retfærdig lovproces, fordi Huawei er stemplet som en national sikkerhedstrussel. Derudover mangler FCC at underbygge sine påstande med beviser, forsvarlige begrundelser eller analyser. Det strider imod både den amerikanske forfatning, den administrative procedurelov og andre love.

“Et forbud mod Huawei alene af den grund, at vi er grundlagt i Kina, løser ingen cybersikkerheds-udfordringer”, siger Huaweis chefsjurist Dr. Song Liuping, og fortsætter: “Hverken FCC-formand Ajit Pai eller andre FCC-kommissærer har fremlagt beviser for deres påstand om, at Huawei udgør en sikkerhedstrussel, og de har ignoreret fakta og indvendinger fremlagt af Huawei og de lokale operatører siden marts 2018, hvor FCC først fremsatte forslaget”, forklarer Dr. Song Liuping.

Se også:  Huawei lancerer børne-tv om teknologi

Huawei har af 21 omgange indsendt detaljerede kommentarer, der forklarer, hvordan dommen vil gå ud over både almindelige amerikanere og virksomheder i de landlige områder af USA. FCC ignorerede dem alle, lyder det fra Dr. Song Liuping.

“Operatører i små byer som Montana, Kentucky eller landbrug i Wyoming vælger Huawei, fordi de respekterer kvaliteten og integriteten af vores udstyr, og den fælles indsats for at forbinde landdistrikter bør FCC ikke lukke ned”, siger han.

Går målrettet efter Huawei

Glen Nager, Huaweis hovedrådgiver i sagen, mener, at FCC har vedtaget ordren med netop Huawei og andre kinesiske virksomheder i tankerne.

TAGS
handelskrig
Huawei

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S